Du kan ændre dagen!
Føler du nogle gange, alt alt er imod dig? Man referer ofte til dette, som at have “en dårlig dag”. En almindelig oplevelse. Jeg har sådan en dag i dag.
Føler du nogle gange, alt alt er imod dig? Man referer ofte til dette, som at have "en dårlig dag". En almindelig oplevelse. Jeg har sådan en dag i dag.
Jeg er træt, gode planer er gået i vasken og tingene går forkert. Der er ingen internetforbindelse, jeg får en parkeringsbøde og der har været indbrud i min bil. Så taber jeg min nye smartphone på guvlet. Jeg får lyst til at bande.
Få sekunder senere er det som om, der bliver tændt et lys i mit hjerte. Det er inspration fra Gud. "DU kan forebygge, at der kommer mere ondskab ind i denne verden!" Senest i går aftes tænkte jeg på hvor meget ondskab, synd og mørke, der er i denne verden. Dette er sikkert det samme, som millioner af andre mennesker også tænkte, da de så det samme nyhedsprogram som mig. Den seneste ugerning fik mit hjerte til at synke. Så mange drab. På en mere dag-efter-dag basis hører vi om ødelagte parforhold, splid og klage.
Med det samme bliver jeg taknemlig for at jeg i mine egne, ofte små situationer, jeg, lille mig, kan forebygge at det onde spredes. Jeg kommer til at tænke på et bibelvers; for at I kan stå imod på den onde dag, overvinde alt og bestå (Efeserbrevet 6: 13). Jeg tænker på mit kald som kristen. At stå—gennem de mange stærke fristelser til synd, som jeg får, på det bibelen kalder "den onde dag". Ingen eftergivelse—ingen klage eller bitterhed! Det kan stoppe hos mig.
At være "nede" fordi man har en dårlig dag, er faktisk ret accepteret i dag. Det er bare en selvfølge. Men hvorfor ikke bruge hjælpen, der er så tilgængelig fra Gud, til at ændre dagen? Lad os altså med frimodighed træde frem for nådens trone, for at vi kan få barmhjertighed og finde nåde til hjælp i rette tid (Hebræerbrevet 4: 16). Hjælp til at være tålmodig, sige taknemlige ord til min nærmeste familie og taknemlige bønner til Gud selv. Så er "lille mig" en del af en global effekt, der forebygger, at mere ondskab kommer ind i verden og tillader andre at opleve Jesu liv—i denne tid!
Skrifsteder er taget fra bibelen.dk, den autoriserede oversættelse af bibelen 1992, med mindre andet er specificeret. Copyright © Det Danske Bibelselskab 1992.