Elisa: Den usynlige hær

Tænk hvis du vågnede helt omringet af fjender. Hvordan ville du reagere? Med frygt og fortvivlelse? Eller kunne du se, at dine fjender er støv i forhold til vor Guds magt?

Elisa, en Guds profet, havnede i denne situation efter at have givet værdifulde råd til Israels hær. Syriens konge bestemte sig for at tage Elisa til fange og sendte en hær til den by, hvor profeten boede. I ly af mørket omringede de syriske krigere byen.

Da Elisas tjener vågnede tidligt om morgenen for at begynde sin normale rutine, så han ud over en hær af syrere. Grebet af panik råbte han til sin herre: «Hvad skal vi gøre?»

Det er nok usandsynligt, at en fysisk hær rejser sig imod os, som med Elisa, men vi har fjender i form af åndelige kræfter der kommer og frister os med urenhed, verdslige lyster og modløshed. «Thi for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod magter og myndigheder, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet.» (Efeserbrevet 6,12)

Når vi føler, at disse åndelige fjender nærmer sig og frister os til at gøre det, vi i vore hjerter ved, er imod Guds vilje, hvad kan vi så give som svar? Føler vi os overvældet og bange, som Elisas tjener gjorde?

«Frygt ikke!»

For Elisa var valget klart, og hans svar til sin tjener var enkelt og fuld af tro. «Frygt ikke, der er flere på vores side end på deres.» (Anden Kongebog 6,16). Dette var et vanskeligt svar for tjeneren, da han så ned på væggen af fjender, som strittede med spyd og skjold. Tjeneren så slet ikke, at der var nogen som var klare og villige til at kæmpe på deres side.

Men Elisa så situationen på en helt anden måde. Han bad til Herren på vegne af sin tjener og sagde: «Herre, åbn øjnene på ham, så han kan se!» (Anden Kongebog 6,17). Pludselig kunne tjeneren se med de samme oplyste øjne som Elisa. Markerne omkring byen var slet ikke tomme … en mægtig række heste og vogne af ild stod og ventede, sendt af Herren til at beskytte sin profet!

Syrerne begyndte at avancere imod byen, uvidende om, at de nu var i klart mindretal. Igen bad Elisa til Gud og sagde: «Slå dog disse folk med blindhed!» Der brød kaos ud i de syriske rækker, da hele hæren pludselig blev blinde.

I løbet af nogle få øjeblikke reducerede Elisas enkle tro en tilsyneladende ustoppelig fjende til intet!

Kampen i dag

Den hær af åndelige kræfter som står imod os i dag, er lige så farlig som den fysiske hær, der omringede Elisa. Vi kan hurtigt føle os underlegne og bare se utroligt mange fjender uden tanke på, at lige præcis hestene og vognene af ild viste sig for Elisa, og at det beviser, at der er kræfter som er villige til at kæmpe på vor side, hvis vi har tro til at bede om det.

Satan vil have os til at føle os alene. Han vil, at vi skal føle, at vi står overfor en uoverstigelig overmagt. Han vil, at vi skal føle, at vi kun kan stole på vor egen styrke. Alle disse tanker er bedrag. I virkeligheden er kræfterne i denne verden ingenting i forhold til den kraft, vi kan komme til ved Helligånden. Når vi er villige til at leve i troens ånd, kan vi se hvad vore fjender virkelig er, og med Gud på vor side kan vi slå dem ihjel.

«Frygt ikke, for jeg er med dig, fortvivl ikke, for jeg er din Gud. Jeg styrker dig og hjælper dig, min sejrrige hånd holder dig fast.» (Esajas' Bog 41,10)

Hvad tror jeg på?

Elisas tjener stolede kun på det, han kunne se og forstå, og derfor blev han modløs med det samme. Han indså, at de stod overfor en hindring, der var for stor for et menneske at overvinde. Ved at prøve at løse sine menneskelige problemer med sin menneskelige forstand, blev han forblindet for den åndelige kamp. Han glemte, at han havde en levende Gud på sin side.

Hvad tror vi på? Når vi møder en fjende i vore daglige forhold, reagerer vi så som Elisa eller hans tjener?

Når vi lever i denne enkle tro, har vi alle himmelens kræfter på vor side!