En anderledes form for mission

“Fri fra synd.” Disse er ord, Claude aldrig har hørt før, og de fylder ham med glæde. Han kan ikke vente til mødet er slut, så han kan snakke med disse mænd og finde ud af mere om det liv, de taler om, et liv – et familieliv og et personligt liv – fri fra synd!!

Det er år 1956: Arild Tombre, en høj 24-årig mand fra Trondheim, Norge, rejser med bil fra Tyskland til Holland. Rejsen er lang, men selskabet er godt: Arild rejser sammen med {link=/no/Tett-pa-livet/Biografi/Mon-hva-det-blir-av-denne-mann Elias Aslaksen} og {link=/no/Tett-pa-livet/Biografi/Sigurd-Bratlie-en-Guds-apostel Sigurd Bratlie} , to gudsfrygtige mænd, som han lærer meget af. De har ofte rejst med evangeliet sammen, overalt i Europa, de sidste par år.

Arild kigger ud af vinduet; flade marker fylder horisonten. De er i Holland nu. Han ved ikke meget om, at der femtusinde kilometer væk, i Cameroun, bliver født en lille baby, som en dag får stor betydning for hans liv.

Den første kontakt

Cameroun 1973: Det er søndag morgen og medlemmer af en kristen forsamling beder sammen. De mærker, at de mangler noget i deres liv med Gud – budskabet er tørt. “Kom, lad os bede til Gud, for at sende os svar,” opfordrer en af præsterne. De beder til Gud om hjælp og ledelse, hvorefter en af mændene tager et hæfte op, som han har haft i sin lomme. På det er adressen til en troende gruppe i Frankrig. “Det er måske svaret på vore bønner,” siger manden håbefuldt, og de beslutter sig for at tage kontakt.

Budskabet er tørt

Frankrig 1973: Arild og hans kone Miriam nyder en hurtig kop kaffe, mens børnene leger udenfor. “Da vi kom her for ti år siden, troede jeg aldrig vi stadig ville være her i dag!” siger Miriam. “Vi glemte at flytte tilbage til Norge!” svarer Arild med et grin. Tidligere samme dag havde Arild snakket med anden mand, der for nyligt havde modtaget et interessant brev fra Cameroun.

Cameroun 1978: Claude Kue Kamdem er 21 år gammel. Han sætter sig på en gammel bænk i menighedsbygningen, og som han lytter til budskabet, brænder hans hjerte med en trang efter at leve for Jesus. Den unge mand beder til Gud og omvender sig, en kristen født på ny. “Mine synder er tilgivet!” tænker han for sig selv med et smil.

Hvordan fortsætter jeg?

Arild og Marc Auchet (en ven fra Frankrig) bliver ramt af varmen, da de stiger ud af det lille fly på asfalten. De er stadig ikke vant til den tropiske temperatur, selvom de har taget mange ture, siden de fik kontakt for omkring fem år siden. Fremskridtene i Cameroun går meget langsomt. Der er mange præster og troende, som viser interesse for deres budskab, men Arild finder ud af, at disse ikke længes efter et dybere liv i Kristus, et dybere liv i Gud – de er tilfredse bare med tilgivelse for deres synder. Brødrene bliver ved med at rejse hvert år med håb om, at de vil finde bare en eller to sjæle, som hungrer og tørster efter retfærdighed.

De er tilfredse bare med tilgivelse for deres synder

Claude vasker sit ansigt og blinker ind i spejlet. Der er gået et par uger siden hans omvendelse, og han kan ikke besvare spørgsmålet, “hvordan fortsætter jeg?” Som han går op af den støvede vej til kirken, har han ingen idé om, at hans spørgsmål kommer til at blive besvaret denne søndag.

Mens han finder sin plads på bænken, kigger Claude rundt i rummet. På forreste række, ret malplaceret, sidder to hvide mænd. Selvom han er nysgerrig, kan han ikke lade være med at være skeptisk. Han tænker på alle de utallige missionærer, der har været i hans land. “De kommer med penge,” tænker Claude. “De ser, at vi er fattgige. Afrika er fattig. Men mit folk er mere interesseret i penge end forkyndelsen.”

“Dette er sandheden, Claude!”

Der går ikke lang tid, før den højeste af de to bliver spurgt om at tale. Næsten med det samme lægger Claude mærke til, at der er noget anderledes over denne mand. “Vi beviser ikke vor kærlighed til Gud, når vi kommer til ham og siger, ‘Kære Gud, tilgiv alle mine synder og smid dem i forglemmesens hav.’ Selvfølgelig bliver vi nødt til at gøre det, men det beviser ikke, at vi elsker Gud.” Arilds ord tales med overbevisning og klarhed fra enden af den gamle trækirke. “Når vi kommer ind i en indre renselse, hvor vi lader ordets ild og ‘sæbe’ og Ånden rense alt det, vi finder af egoisme, stolthed, arrogance, søge ære og al urenhed, så begynder vi at bevise, at vi virkelig elsker Gud!” (Malakias' Bog 3:2)

“Når vi lader ordets ild og ‘sæbe’ og Ånden rense alt det, vi finder af egoisme, stolthed, arrogance, søge ære og al urenhed, så begynder vi at bevise, at vi virkelig elsker Gud!”

Ordene giver genlyd i den unge afrikanske mands hjerte, som lytter opmærksomt fra sin plads. Noget indeni ham siger højt og klart. “Dette er sandheden, Claude! Dette er vejen at gå. Denne mand er fuld af gudsfrygt, og han taler sandheden!”

Den anderledes missionær læser fra Andet Korintherbrev. Så fortsætter han, “Den genstående prøve, at afprøve dem selv. Selvom Helligånden har mulighed for at lede dem til al sandhed, den sandhed, der frigør os fra synden!!”

“Fri fra synd.” Disse ord har Claude aldrig hørt før, og de fylder ham med glæde. Han kan ikke vente til mødet er slut, så han kan snakke med disse mænd og finde ud af mere om det liv, de taler om, et liv – et familieliv og et personligt liv – fri fra synd!

Personlig erfaring

Cameroun 1982: Claude er udmattet efter den lange flyvetur og bumpede bustur, men han kan ikke tørre smilet af sit ansigt, da han tager sin bagage og går ind i huset. Han har lige været til stævne på Brunstad i Norge, hvor han for første gang i sit liv fik en personlig oplevelse med Brunstad Christian Church. På stævnet mødte Claude folk fra hele verden, der lever det liv, som Arild havde talt om den første søndag i 1978. Iblandt dem mødte han {link=/no/Tett-pa-livet/Biografi/Sigurd-Bratlie-en-Guds-apostel Sigurd Bratlie}, menighedslederen på det tidspunkt.

Han kan ikke vente til at snakke med Arild om, hvad han har oplevet på stævnet, ikke mindt de samtaler han havde med Sigurd Bratlie. Han sætter sig i spisestuen, hans høje knæ banker mod bordkanten, og skriver, “Bratlie er sådan en enkel mand. Han kunne læse et bibelvers, jeg har kendt hele mit liv – da han sagde det, forstod jeg det på en helt ny måde!! Der var en kraftig Ånd, det strålte frem fra en mand, som havde levet det, som levede de ord han læste!”

Det er ikke let at rejse, internet er en fremtidsting og det tager en måned at sende og modtage breve, men de to holder regelmæssig brevveksling. Claude er ivrig efter at lære mere om denne kristendom, og Arild tager sig tid til at besvare hans spørgsmål grundigt. Med trofaste brødres eksempel går Claude i gang med at arbejde – ved at omsætte de ting han har kendskab til i sit eget liv. Under en samtale med en mand i byen, er han nødt til at fortælle om, hvad der har gjort ham så glad. “Når jeg for eksempel bliver fristet til at blive vred, skal jeg erkende vreden, der bor i mit kød, og så tage mit kors op og fornægte mig selv!” “Er du præst?” spurgte manden – med hævede øjenbryn. “Jeg er ikke præst,” svarede Claude. “Jeg er kristen.”

Frankrig 1986: Huset er stille, og Miriam og Arild sidder sammen i deres lille stue. Det blanke papir i Arilds skød er snart fyldt med fin skråskrift, som han tager sig tid til at svare på Claudes nylige brev. “Claude er en speciel gudfrygtig mand,” fortæller Arild sin kone. “Han forstår vigtigheden af broderskabet, og han bliver ikke fornærmet, når man formaner ham!”

… det var deres egen synd, der gjorde dem ulykkelige

Et frø der spirede

Cameroun 2013: Det startede med nogle få kontakter – nogle få sjæle der havde en længsel efter sandheden. Der blev sået et frø, da mænd som Arild Tombre, Marc Auchet og Sigurd Bratlie forkyndte Guds ord klart. Disse mænd tilbød ikke penge; de forkyndte Guds ord og var levende eksempler på Guds ord. Med tiden forstod Claude og andre i Cameroun, at det var deres egen synd, der gjorde dem ulykkelige, og frøet voksede eftersom de lærte, at tage deres kors op og fornægte sig selv (Matthæusevangeliet 16:24). De lærte at bruge Guds ord i enkel troskab hjemme, at tage en bevidst kamp op imod synd, i lydighed mod Gud, når ingen andre så dem, og Guds ord blev deres liv. Andre så noget anderledes i disse mennesker, og de havde en længsel efter det samme liv.

Frøet blev ved med at vokse, og det begyndte at bære frugt. Disse mænd og kvinder modtog en utrolig lykke, som de aldrig havde oplevet før, og lykke og glæde kom, da de lærte at leve et korsfæstet liv sammen med Jesus, et liv i frihed fra synd!

I dag er der tre blomstrende Brunstad Christian Church menigheder i Cameroun; Bafoussam, Yaoundé and Douala. I 2012, var de samlet til stævne på et lejet hotel i Bafoussam, med 450 deltagere. Menighederne i Cameroun arbejder nu sammen for at bygge sit eget stævnecenter!

Lev først livet – bagefter kan du hjælpe mennesker.

“At fortælle eller forkynde noget er en ting, der skal være et liv bag det der bliver sagt. Lev først livet – bagefter kan du hjælpe mennesker. Jeg skal være retfærdig i mit skjulte liv, min forbindelse med Gud, først!!” Claude Kue Kamdem, 2012