En bedre forståelse af nåden

«Min søn, foragt ikke Herrens opdragelse, afsky ikke hans retledning; for Herren irettesætter den, han elsker, som en far den søn, han holder af.»
Ordsprogenes Bog 3,11-12.

Det kan være svært at forstå, når Herrens tugt kommer over vore liv, at det er en nåde fra Gud. De fleste mennesker forstår, at det er en stor nåde, at Herren elsker os og tager sig af os, at han døde i vort sted på Golgata og tilgav os alle vore synder. Men når der kommer tugt og hudstrygning over os, så er der meget få, der forstår det. Der står, «Al opdragelse vækker rigtignok snarere ubehag end glæde, mens den står på». Hebræerbrevet 12,11.

Hvad Jesus kom med

Når vi tænker på, at Gud tager sig af os og på Guds godhed mod os, så er ingen modstander af det! Vi priser Gud for den nåde der blev og givet på Golgata kors, da Jesus døde for vore overtrædelser, sådan at vi kunne få syndernes forladelse ved tro. Det er jo en kolossal nåde! Men det var jo også noget, de kunne få i den gamle pagt, så det var ikke det, Jesus kom med.

Han kom med et nyt liv. Ja, det er evangeliet! Altså, budskabet om Guds salige herlighed, Guds glæde, Guds fred. Efter at vi er blevet omvendt og forliget med ham, så skulle vi også komme til hans retfærdighed! Så får vi Guds fred. Så får vi en god samvittighed, men vi har jo ikke al den fred, som er i Gud. Det Gud nu vil danne os til er at blive et Guds menneske, så vi kan komme til det liv, som er i Gud.

Hvis vi skal komme til det, så skal vi have en opdragelse, og så gør han med os som med sønner. Som mennesker er vi meget overfladiske, men Gud har et mål med vort liv. Ved tugten åbnes vort øre, sådan at vi kan høre hans tale til os, så vi kommer på plads i vor ånd. Vi er der, hvor Gud ønsker at have os. Det er det som er meningen med denne opdragelse, med denne tugt, så vi kan få vore sanser opøvet til at skille mellem godt og ondt. Så vi ikke altid er som et barn der ikke forstår, men at vi kan komme til et modent gudsliv og have en forståelse for det, Gud vil, og forstår hans vilje i livet.

Guds tugt er nåde!

Guds tugt, at Gud gør med os som med sønner, det er nåde! Så derfor skal vi ikke undre os over den ild, som kommer over os til prøvelse, som om det var noget underligt. Nu arbejder Gud jo med os! Men så skal vi være ydmyge, så vi kan forstå det. Derfor står der også, «Ydmyg jer derfor under Guds stærke hånd». Første Petersbrev 5,6. Vi kan mærke, at Guds hånd ligger tungt på os i prøvelserne. Men når vi ydmyger os, så letter det. Vi bliver noget mindre i os selv, og trykket letter.

Tænk på Jesus, på hans uddannelse! Han blev salvet med glædens olie mere end sine brødre (Hebræerbrevet 1,9). Det er virkelig noget at tænke på. I de forhold hvor han stod med sin far som tømmermandssøn, var han helt tilfreds. Helt tilfreds! For han mærkede, at han var i herrens vilje, og at Gud gjorde en gerning i ham. Sådan er det også med os. Når vi tænker på, at Guds nåde optugter os til at aflægge verdslighed og alle sådanne ting, det er Guds nåde! (Titusbrevet 2,11-12). Vi kan ikke klare det uden tugt.

Sand nåde

Hvis vi tror, at Gud ser os igennem Jesus, som om vi aldrig har syndet, hvad kan nåden så udrette i os? Vi forbliver jo de samme mennesker som lever efter kødet. Det er en falsk forståelse af nåden. Men Paulus havde en klar forståelse af nåden, og han formanede også til, at nåden ikke måtte blive forgæves. Men han viste sig som en herrens tjener i de vanskeligste ting, vi kan møde her i livet. Når vi bliver udsat for noget, og vi får en prøvelse, så vil vi selvfølgelig gerne vise os som en herrens tjener, men bliver vi bitre i prøvelsen, så viser vi os som en, der ikke er en Herrens tjener. Det er det der sker, hvis vi ikke har den rette forståelse af nåden.

Sand nåde er Helligåndens værk; det er et nådens værk i Jesus Kristus som da kommer os til del.