En diagnose der blev en livsforandrende opvækker

I løbet af det sidste år havde jeg oplevet, at venstre side af kroppen fungerede langsommere, og jeg havde også rygsmerter. Jeg havde været hos flere læger, men ingen forstod præcis hvad der foregik med min krop. Til sidst besøgte jeg kiropraktoren. Han var bekymret og bestilte en MR-undersøgelser af korsryggen og min hjerne.

Min første reaktion var, at alt dette var unødvendigt og dumt. Jeg var en stærk mand. Tre dage før den planlagte MR-undersøgelse fik jeg et stort anfald. Heldigvis kørte jeg ikke. Jeg var stoppet for at tanke. Jeg kan huske, at jeg mærkede en mærkelig følelse der bevægede sig op over min arm. Jeg prøvede at ringe efter hjælp, men der kom ingen lyd ud af min mund. Det sidste jeg husker var en ung mand der løb mod mig. Det var skræmmende!

Det var 6. maj 2017. Fra den dag ændrede mit liv og min families liv sig for altid!

Min kone ventede på mig, da jeg vågnede. Hun holdt rundt om mig, og vi græd. Vi bad sammen og taknemlighedens ånd omgav os. Dette er dagen, som Herren har gjort .. også i dag. Kort tid efter modtog vi nyheden om, at jeg havde en hjernesvulst. Uvirkeligt. Vantro.

Storme himmelen med bøn

Jeg var ængstelig. Jeg ville af med svulsten! Jeg ønskede at gå tilbage på arbejde; genoptage livet sådan som det var. Jeg begyndte at bede … at storme himmelen! Jeg kunne ikke få nok af Guds ord og anden åndelig næring. Fysisk var jeg en stærk mand, men jeg var bange inde i. Jeg begyndte at kæmpe som aldrig før! Vantrostanker, tvivlstanker og at have ondt af min selv – alle disse tanker skulle bort! De lænker som bandt mig til disse tanker begyndte at løse sig og gå i stykker. Jeg blev ved med at kæmpe! Til tider kunne jeg høre hele himlens hær heppe på mig! Natten før operationen var der total krig. Min kone og jeg bad sammen. Jeg faldt i søvn, mens jeg lyttede til hende læse højt fra Salmernes Bog og Esajas' Bog.

Kirurgen havde håbet, at min svulst ikke havde spredt sig, men det havde den desværre. Han kunne ikke fjerne alt. Dette var meget vanskeligt for min familie. Jeg lå stadigvæk på operationsstuen, da de fik nyheden. De bad med det samme og takkede Gud for, at jeg havde overlevet operationen. Min kone tog børnene ud på sygehusets haveområde. De sad der og græd. Og Gud var der med dem og var deres trøst. Efter operationen var det tydeligt, at venstre side af min krop var blevet midlertidigt lammet.

At komme mig efter hjernekirurgi og igennem aggressiv rehabilitering for at genvinde det, jeg havde mistet, var trosstyrkende. Der var ikke noget af mig tilbage; jeg skulle udelukkende stole på Gud! Jeg begyndte at smake sejr. Til tider var det som om, jeg fysisk kunne røre ved Gud. Jeg har aldrig oplevet det i hele mit liv!

Da jeg fik diagnosen, troede jeg, at det muligvis gjaldt den forkerte person, eller var en forkert diagnose. Det blev klart for mig, at det ikke var svulsten eller kræften, jeg kæmpede imod, men en ånd af vantro og tvivl. Gud kunne med det samme tage kræften væk, hvis han ville. Ligemeget hvad der fysisk foregik i min krop, ville jeg være en sejrherre! Dette er en mulighed for at sejre over synden i mit liv og gøre fremgang på frelsens vej! Så da kan jeg sige: Ja, jeg holdes oppe og fornyes hver dag.

Kort tid efter at jeg fik diagnosen, bad jeg en af lederne i Brunstad Christian Chuch om han kunne bede for mig. Natten før min familie og jeg skulle bede med ham, kom alle vantroens-, tvivls- og frygtsånder over mig. Jeg blev fysisk syg! Jeg tilbragte hele natten i kamp! Om morgenen var min krop svag og min ånd udslidt. Da jeg gik ind i rummet, hvor broderen var, forsvandt alle disse ånder med det samme! Han lagde hånden på mig og sagde: «Satan har ikke mere tag på dig!» Vi havde en kraftig stund i bøn sammen! Fra det tidspunkt har jeg aldrig set tilbage! Man kan aldrig være for ivrig for Gud! Aldrig!

«Kun i dag»

Jeg er nu færdig med første behandlingsrunde. Seks uger med cellegift og strålebehandling. Jeg bliver ved med at trænge mig ind i Guds ord! Den kærlighed jeg har oplevet for det andre er fantastisk! Gennem hele mit liv har jeg altid følt, at jeg ikke havde meget at tilbyde. Og nu, igennem denne prøvelse, har jeg det! Er jeg taknemlig for denne prøvelse! Ja! Jeg ville ikke have haft fremgang på egen ånd – jeg ville ikke være blevet frelst fra synd i denne grad. Aldrig! Gud elsker mig meget højt! Han skulle give mig et lille skub. Vågn op!

Folk har spurgt mig, og jeg har en liste over ting, jeg vil gøre, før jeg dør. Mit hjertes ønske er at være sammen med mine venner og min familie. «Kun i dag» er mit motto. At være ærlig, så føler jeg ikke, at jeg kommer til at dø i nær fremtid. Men når det er min tid, vil jeg fuldføre mit løb fuld af taknemlighed for, hvad Gud har gjort i mit liv! Ingen tvivl. Ingen vantro. Bare sejr!

At forlade min familie er en sorg. Tanken om det gør ondt. Jeg bruger hvert øjeblik til at høre på min kone og børn og opmuntre dem. At give dem et ekstra klem. Fortælle dem at jeg elsker dem. Men det vigtigste er at være et eksempel! En sejrherre! Jeg sagde for nyligt til min kone: «Ikke vær bange for fremtiden angående vore børn. Vi modtog dem i tro. De har et kald i deres liv! Gud er trofast og sand! Vi har bedt for vore børn, før de blev født, og vi bliver ved med at bede dem lige ind i himlens rige! Så hvis det er Guds vilje, at han henter mig hjem, så ikke være bange for vores børns fremtid!» Jeg kommer til at være lige ved siden af hende og bede sammen med hende! Hvilken trøst!

Har jeg forandret mig i løbet af de sidste måneder? Ja! Heldigvis! Jeg har smagt sejr som aldrig før! Jeg er på vagt! Jeg styrker mig selv med Guds ord, og han hjælper mig! Alt i denne verden er så svagt. Der er ingen tid at kaste bort! Før var jeg en mand som var god af natur og fysisk stærk. Jeg ville have elsket at bo på et afsides sted, at passe på mine egne sager, tilfreds med hvem jeg var. Gud være takket og lovet for, at han ikke tillod mig at forblive den samme! Hvilken elendighed! Igennem denne erfaring har jeg bare set Guds godhed! Han har frigjort mig! Det er som om, jeg er blevet vækket fra de døde for at leve helhjertet! Jeg har noget at kæmpe for! At løbe i dette løb som aldrig før! Jeg står på Guds ord og hans ord alene! Vælg i dag at være en sejrherre! Hvis du falder, så rejs dig op igen! Gud er for dig!

Din bror i kampen,

Wayne Dixon