En forvandling lige for mine øjne

Jeg er det syvende barn i en familie på 10. I vores hus var der altid larm og travlhed, da vi voksede op. Vi var en flok frimodige og frække børn, som ikke var specielt lydige eller lette at have med at gøre. Til trods for al denne travlhed kunne vi, som vi voksede op, mærke at der skete noget i min mors liv. Der skete en håndgribelig og tydelig forvandling i hende.

Af naturen havde min mor en “kort lunte.” Selvom hun prøvede at være den bedste mor, hun bare kunne, mødte hun ofte grænser for sin godhed, på grund af den natur hun arvede ved syndefaldet, ligesom alle andre (Romerbrevet 7:21). Hun blev nemt vred, irriteret og frustreret.

Et nyt syn på situationerne

Men med tiden begyndte vi at lægge mærke til, at de ting som tidligere overvældede og frustrerede hende, ikke længere synes at have en effekt. Hun klagede ikke over, at tingene ikke var fair, og vi mærkede ikke længere, at alting var for meget for hende. For nyligt da jeg talte med hende, fik jeg svar på denne forvandling, vi så.

“Denne dag har Herren skabt, lad os juble og glæde os på den.” Salmernes Bog 118:24.

Min mor fortalte mig, at hun valgte at tro på dette vers, og det blev en klippe for hende. Ligemeget hvad der skete igennem dagen, ville hun gentage dette vers for sig selv, “denne dag har Herren skabt, lad os juble og glæde os på den.” Og det betød også, at selv når tingene synes at gå imod hende, i dag var også en dag, Herren havde skabt, og disse situationer var håndplukket til hende af Gud. Det var her, hun opdagede synden i sin natur som begrænsede hende i hendes trang efter altid at være tålmodig, kærlig og mild. Ved at se sine begrænsninger kunne hun gøre noget ved det, og i Guds ord fandt hun værktøjerne til at gøre det. Hun lærte at tage det, som Jakob opfordrer os til:

“Mine brødre, I skal kun regne det for glæde, når I kommer ud for prøvelser af forskellige slags; I ved jo, at når jeres tro prøves, skaber det udholdenhed. Og udholdenheden skal føre til fuldendt værk, for at I kan være fuldkomne og helstøbte og ikke stå tilbage i noget.” Jakobsbrevet 1:2-4.

Hun lærte at glæde sig i situationerne, som de var. Det var en utrolig udvikling. Hun forstod at for at få del i åndens frugter, måtte hendes egne krav og vilje i situationerne dø. Så da tingene gik imod hendes egen vilje, kunne hun glæde sig over, at hun nu havde en mulighed for at gøre Guds vilje og ikke sin egen. Dette betød, at hun skulle fornægte sig selv og ikke give efter for hendes naturlige reaktioner og resultatet var, at hun kom fri fra synden. Det var ikke længere synden i hendes kød der styrede hendes reaktioner, men Gud kunne guide gennem hans ord og Helligånden.

Tro på at Gud arbejdede

Selv efter processen af forvandlingen var begyndt, sagde min mor, at der var tider hvor hun ikke følte, at hun gjorde fremgang i at sejre over hendes vrede. Men så holdt hun Gud op på hans løfte, at “han, som har begyndt sin gode gerning i jer, vil fuldføre den indtil Kristi Jesu dag.” Filipperbrevet 1:6. Gud havde lovet at fuldføre den gode gerning, han havde begyndt i hende, og hun vidste at dagen ville komme, hvor hun ville sejre over det som havde været en frygtelig fjende: vrede.

Resultatet var en håndgribelig forvandling der skete lige for vore øjne. Hendes frustration i situationerne blev udskiftet med glæde og tålmodighed. Det var en forvandling som gjorde hende til en bedre mor og gjorde hende meget lykkeligere. Nu kunne der ikke gå noget galt længere!

For eksempel plejede hun at blive vred på os, når vi var ulydige, og hun havde en ret skarp tunge. Med tiden mærkede vi, at hun sejrede over den tendens til vrede. Hun stoppede bare med at være vred. Nu kender vi hende som mild, venlig og langmodig. Jeg kommer i tanke om dette vers, når jeg tænker på den mor, jeg oplever i dag.

“Lad jeres mildhed blive kendt af alle mennesker.” Filipperbrevet 4:5.

Hun er en kvinde som udstråler mildhed og godhed, tålmodighed og glæde. Disse himmelske dyder skinner frem fra hendes liv og skaber en dyb længsel i andre til at få del i det samme liv.

“Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse …” Galaterbrevet 5:22-23.

Den forvandling jeg oplevede i min mor, som jeg voksede op var noget helt guddommeligt. Som jeg ikke er i tvivl om. Desuden giver det mig lyst til at leve et liv i forvandling selv, så mit liv også kan have den samme tiltrækningskraft på andre, den samme invitation at følge, som min mors liv havde for mig.

Så tak kære mor for det eksempel, du har været. Dine børn står for evigt i gæld til dig, for at vise os at et liv i forvandling er fuldt muligt og umagen værd!