Én gang frelst, altid frelst?

Skriftstedet som oftest bruges til at understøtte denne lære er Joh 10,28: …og de skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd. Rigtigt nok, ingen kan rive dem ud af Jesu hånd, men de kan selv sætte sig udenfor Jesu hånd.

I Johannes evangelium kapitel 15, vers 4, formaner Jesus sine discipler, Bliv i mig, og jeg bliver i jer. Og videre i vers 6 sier han, Den, der ikke bliver i mig, kastes væk som en gren og visner; man samler dem sammen og kaster dem i ilden, og de bliver brændt.

Frelsen er ikke betingelsesløs

Hvert løfte om frelse i skriftene har en betingelse. Hvis vi opfylder betingelserne tilhører løfterne os. Fx læser vi i Kol 1,21-23: Også jer, som før var fremmede og fjendske af sind med jeres onde gerninger, har Gud nu forsonet med sig ved Kristi legemlige død, for at føre jer frem som hellige og lydefrie og uangribelige for sit ansigt, hvis I da forbliver grundfæstede og faste i troen… Ser du betingelsen? hvis I da forbliver i troen. I 1.Tim. 1,19 skriver Paulus om nogen som, ved at afvise en god sammvittighed, har lidt skibbrud i troen.

I Hebr. 3,12-14 får vi en advarsel: Se til, brødre, at der aldrig i nogen af jer skal være et ondt, vantro hjerte, så der sker frafald fra den levende Gud, men forman hinanden hver dag, så længe der er noget, der hedder »i dag«, for at ingen af jer skal blive forhærdet ved syndens bedrag; for vi har del i Kristus, hvis vi indtil det sidste holder urokkeligt fast ved den tillid, vi havde i begyndelsen. Ser du betingelsen her også? hvis vi indtil det sidste holder urokkeligt fast ved den tillid, vi havde i begyndelsen.

Vi ved at hvis vi synder, så har vi en talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, Den Retfærdige. Ja,hvis vi er virkelig trætte af os selv og angrende er der en overflod af tilgivelse hos Jesus. Men faren er, at vi bliver forhærdet ved stadig at give efter for de samme synder; vi er ikke så trætte af os selv som den første gang vi fald i denne synd. Vi forhæredes mere og mere, og til slut ender vi med et ondt og vantro hjerte, og mister den tilllid vi havde i begyndelsen. Vi falder fra den levende Gud. Vi sætter os selv udenfor hans hånd…

Ikke nødvendigt at falde i fristelserne

Hvordan kan vi da hindre denne forhærdelse, når vi oplever at vi stadig falder i fristelserne? Det glade budskab i evangeliet er, at vi ikke behøver at falde i fristelsens stund. For vi har ikke en ypperstepræst, der ikke kan have medfølelse med vore skrøbeligheder, men en, der er blevet fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd. Lad os altså med frimodighed træde frem for nådens trone, for at vi kan få barmhjertighed og finde nåde til hjælp i rette tid. Heb. 4,15-16

Disse vers gør det klart hvornår den rette tid er når vi bliver fristet. Jesus har sejret og nu kan han hjælpe os med at sejre. For som den, der selv er blevet fristet og har lidt, kan han hjælpe dem, der fristes. Heb 2,18. Da nu Kristus har lidt i kødet, skal også I væbne jer med det samme sind (thi den, som har lidt i kødet, har brudt med synden),1. Pet. 4,1. (gamle oversættelse)

Lad os ikke bliv lullet til en falsk sikkerhedsfølelse og sætte vor frelse på spil, men hellere gør som Paulus formaner os til i Fil. 2,12:

La oss ikke bli sløvet til en falsk sikkerhetsfølelse og sette frelsen vår på spill, men heller gjøre som Paulus formaner oss i Fil. 2,12: Derfor, mine kære, I, som altid har været lydige: Arbejd med frygt og bæven på jeres frelse, ikke blot som da jeg var til stede, men endnu mere nu i mit fravær.