En lille manual til vanskelige tider
Igennem prøvelser og vanskeligheder har jeg lært noget værdifuldt, og det ønsker jeg at dele med dig!
Før jeg starter, ønsker jeg at fortælle dig lidt om mig selv, så du bedre kan forstå sammenhængen i min historie. Hvis jeg skulle beskrive mig selv, så ville jeg sige, at jeg efter naturen er meget sensitiv, indeholder en udtalt fantasi, er kreativ og har empati med andre. Og nogle gange er jeg for perfektionistisk. Det er den pakke karakteristikker, jeg har fået af Gud. Så det er det.
Nu lidt om min vej så langt i livet: jeg er ikke det typiske unge menneske fuld af energi og drive. Faktisk er jeg det stik-modsatte...
For min alder (midt 20erne) har jeg været igennem meget. Mine omstændigheder er ikke ligefrem standart, og de er anderledes fra, hvordan jeg havde forestillet mig mit liv ville blive. Da jeg var 16 år blev jeg meget syg, og det tog lang tid for mig at kommer over det. Jeg skulle tage et år om i skolen (som var et mareridt for mig som god elev). Hele mit liv blev vendt på hovedet. Jeg skal stadigvæk tage medicin for at kompensere for visse stoffer min hjerne mangler.
I de kommende år, indtil jeg blev student som 20-årig, klarede jeg at kæmpe mig igennem og være stærk. Så tilbragte jeg noget tid i udlandet, og jeg havde det rigtig godt og hyggede mig virkelig. Men så gentog min sygdom sig, og jeg måtte efterlade det hele og tage hjem.
7 ting jeg lærte gennem alt dette
Hvorfor fortæller jeg dig dette, og hvad ønsker jeg at få ud af det, tænker du? Igennem alle disse tider har Gud båret mig, og jeg har modtaget hjælp. Jeg har samlet de ting som har været – og er – en hjælp for mig. Her er en “lille manual til vanskelige tider.”
1. Der er en sang som hedder “I Herrens hånd jeg altid hviler trygt,” af Connie Christensen. Jeg har hørt denne sang mange hundrede gange, uden overdrivelse. Den kan jeg varmt anbefale. I Guds hånd er jeg tryg og ingenting bliver for hårdt for mig. I Guds hånd er der ingen grund til frygt. Ingen kan få mig ud af hans hånd, med mindre jeg beslutter ikke at stole på ham. Det er kun, når jeg ikke stoler på ham, at tingene bliver mørke og for tunge.
2. “Han leder mig til hvilens stille vand; med grønne enge og sin omsorg sand.” En linje mere fra sangen (taget fra Salmernes Bog 23). Grønne enge og stille vand, hvad betyder det? For mig betyder det fred, lykke og alt hjertet har brug for dybt indeni. Jeg ved ofte ikke, hvad der er godt for mig. Så skal jeg stole på Gud – han ser hele billedet.
3. Jesus elsker mig og har tillid til, at jeg kan komme igennem disse prøvelser. Prøvelser skal sætte mig fri, fra det som ikke er godt for mig, dvs. synden i mit eget kød som kommer til syne gennem disse prøvelser (Filipperne 1:6; Første Brev til Korintherne 10:13; Jakobs Brev 1:2-4).
4. Spørg ikke “hvorfor?” Jeg besluttede mig for nogle år siden ikke at stille spørgsmål om mine omstændigheder og ikke spørge hvorfor dette skete for mig. Dette har været en god vane og det har kun gjort mit liv nemmere (Filipperne 2:14).
5. En dag af gangen. Jeg kan klare en dag, fordi jeg får præcis den kraft fra Gud (Første Brev til Korintherne 10:13). I dag er en gave fra Gud, som jeg skal glæde mig på (Salmernes Bog 118:24).
6. Hvis der er noget, jeg ikke forstår, så skal jeg lade det være. Der står skrevet i Salmernes Bog 131:1, at jeg ikke skal tage mig af ting som er for tunge for mig – de ting jeg ikke forstår. Gud skabte os mennesker begrænsede i vor forståelse. Når jeg lader de ting være, jeg ikke forstår, sparer jeg mig selv fra mange tanker og bekymringer og unødvendige byrder.
7. Den bedste læsning: Salmernes Bog, Salmernes Bog, Salmernes Bog. David kom ofte i store prøvelser, udtømte sit hjerte for Gud og fandt altid hjælp. Jeg kan også finde hjælp ved at læse disse ord.
Jeg er enormt taknemlig for den hjælp der er til rådighed hver dag, og at det bærer mig igennem, specielt i turbulente tider. Der er så mange ting som ikke er vigtige og overfladiske i denne verden, det er let af miste det rigtige fokus.
Alle har forskellige omstændigheder i livet, og det hjælper ikke at sammenligne mig selv med andre. Men der er hjælp til alle vanskelige tider og mennesker. For mig har denne lille manual været meget til hjælp. Jeg håber det er noget, som også kan hjælp dig!
Skrifsteder er taget fra bibelen.dk, den autoriserede oversættelse af bibelen 1992, med mindre andet er specificeret. Copyright © Det Danske Bibelselskab 1992.