En mester til at hjælpe!

Jesus, den store og gode mester, står altid klar til at hjælpe os. De fleste regner med, at han altid er rede til at tilgive os vore synder, og at vi kan komme til ham, når vi er syge eller i andre vanskeligheder. Men når det gælder den egentlige hjælp, som den store og gode mester vil give os – sejr over synden som bor i os – så står han der omtrent alene.

«Hvem er han, der kommer fra Edom, fra Bosra i blodrøde klæder, han, der er prægtigt klædt, han, der skrider frem i sin vældige kraft? Det er mig, der taler i retfærdighed og har magt til at frelse!» Esajas' Bog 63,1.

En discipel vil blive som sin mester

Der var mange som fulgte Jesus på grund af de tegn og undere, han gjorde, men få blev hans disciple, som ville lære at blive som sin mester. Disse lod sig frelse og lod sig hjælpe helt frem til faderens trone.

Jesus taler til sine disciple om retfærdighed, og vil vi af hele hjertet bort fra enhver uretfærdighed i småt og stort, så skal vi erfare, at han er mægtig til at frelse og en mester til at hjælpe os.

«Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres.» Matthæusevangeliet 5,3. Det er kun de som er fattige i ånden, de som hungrer og tørster efter retfærdighed og som sørger over sig selv, som kan blive hjulpet frem på den nye og levende vej.

Har du nød over din synd?

De fleste mærker ingen alvorlig nød over sin synd. De tager det ikke så alvorligt med lidt uretfærdighed med usandfærdig og unøjagtig tale, selvom der står, at hans gudsdyrkelse er intet værd (Jakobabrevet 1,26). Man regner med tilgivelse men ikke hjælp til sejr over synden.

Hvis vi mærker, at noget af syndens væsen har magt over os, f.eks. vrede, bitterhed, bekymring og modløshed, så skal vi jo have stor nød, sådan at det bliver livsnødvendigt at få sejr. Vi skal også til enhver til have nød i vore hjerter over, at vi ikke er som vor mester.

«For som den, der selv er blevet fristet og har lidt, kan han hjælpe dem, der fristes.» Hebræerbrevet 2,18.

Det er ikke synd at blive fristet, men det er i fristelserne at nødråbene skal komme til ham, som er en mester til at hjælpe. Han har selv været fristet, men han søgte altid hjælp hos sin himmelske far, sådan at der aldrig kom synd i en fristelse eller prøve. Hvis han havde givet efter for fristelsen en eneste gang, så havde djævelen haft del i ham, og døden havde haft magt i ham som over alle andre.

Frelse for de som lyder ham

I Jesu hjerte var der nødråb: «Mens han levede på jorden, opsendte han, under høje råb og tårer, bønner og anråbelser til ham, som kunne frelse ham fra døden, og han blev bønhørt for sin gudsfrygt. Skønt han var søn, måtte han lære lydighed af det, han led, og da han havde nået målet, blev han årsag til evig frelse for alle dem, som adlyder ham.» Hebræerbrevet 5,7-9.

Denne helhjertede kamp med stærke skrig og tårer, bønner og nødråb, var en kamp for at redde os alle fra evig død og undergang. Hvor stor og herlig bliver vor himmelske mester da ikke. Han sejrede! Døden og dødsriget kunne ikke holde ham. Sejren blev vundet ved lydighed og troskab i alle livets fristelser, og han er ophav til evig frelse for alle de som er lydige mod ham. Hvis vi er ulydige og genstridige, kan han hverken hjælpe os eller frelse os.

Denne store og gode mester fortjener, at vi elsker ham og lyder ham. Lad ham ikke stå der forgæves med al sin frelse og hjælp.

Bliv en hjælper

Vi bliver også sande hjælpere, så langt som vi selv har ladet os hjælpe og vejlede. Der er et overmåde stort behov for sådanne personer overalt. De har ingen krav, men tjener, hjælper og giver! De lader sig hjælpe for at kunne hjælpe! De er de mest nyttige personer på jorden.

Dette er en redigeret version af en artikel først publiceret i BCC's menighedsblad «Skjulte Skatte» i december 1968
© Copyright Stiftelsen Skjulte Skatters Forlag, Norge