En rollemodel

En rollemodel

Det er juni igen og vinter i Australien. I år arrangeres det årlige stævne for ungdomsgrupperne fra Melbourne, Sydney og Perth oppe på fjeldet, hvor udsigten er flot og temperaturen er på frysepunktet.

5 min. ·

Det er juni igen og vinter i Australien. I år arrangeres det årlige stævne for ungdomsgrupperne fra Melbourne, Sydney og Perth oppe på fjeldet, hvor udsigten er flot og temperaturen er på frysepunktet.

Jeg sidder i det ganske overfyldte fællesrum. Det er næsten som om min udånding får luften omkring mig til at blive tåget. Når jeg ser mig omkring, bemærker jeg, at de andre piger også har halstørklæder og frakker på – pejsen synes ikke at have gjort megen fremgang hvad varme angår. Men alle er glade, og forventningerne er næsten til at tage og føle på, mens vi venter på, at stævnets første møde skal begynde.

Et liv i forvandling

Den første sang råbes op: «Hvorfor skulle vi vel ikke være glade, når vi har et håb, som vi i troen ser? Gennem trængsel, møje, kamp og strid og plage åbnes øjet for en evig herlighed!» (Sang 151 i sangbogen Herrens Veje). Jeg kender sangen, men denne gang fokuserer jeg mere end normalt på ordene, mens jeg synger. Jeg spekulerer på, hvor mange mennesker der er derude, som kan beskrive sig selv som værende «meget lykkelige» mennesker? Det er definitivt noget, jeg gerne vil være.

Vi rejser os for at bede. På hver sin måde beder forskellige unge Gud om at velsigne mødet; nogle roligt, andre mere inderligt. «Tal til vore hjerter,» beder en af de unge mænd, «så vi kan gribe dette liv.» Jeg antager, at han sigter til det liv, som beskrives i sangen, vi netop sang.

Så rejser Tom Harris sig for at tale. Han er den eneste ældre mand til stede, da han er inviteret til at opmuntre og have fællesskab med os. Han ser sig omkring og smiler.
– Vi er privilegerede mennesker, siger han, og forklarer at vi har fået sandhedens ord i Bibelen, et ord som kan frelse os og forvandle os som mennesker.
Han fortsætter med at læse fra Hebræerbrevet 1, som er en beskrivelse af Jesus som Guds Søn.

Livet er prøvet og erfaret

Mens jeg lytter til Tom, er det svært for mig at tro, at dette er manden, som engang sagde til verden, at han aldrig ville blive kristen. Men jeg ved, at det er sandt – jeg har selv hørt ham fortælle historien. Og nu ser jeg en mand med en dyb kærlighed til Kristus, som har viet de sidste 30 år af sit liv på at tjene ham og til at blive så lig ham som muligt på alle måder.

Jeg har kendt Tom helt siden jeg blev født (jeg er 23 år), og kan ærligt sige, at jeg aldrig har hørt et ondt ord fra hans mund. Jeg har aldrig hørt et vulgært udtryk fra ham eller set nogen tegn på utålmodighed. Jeg har kun set godhed, venlighed og kærlighed til andre mennesker. Jeg ved, at han elsker hver person, som sidder her i rummet. Hvordan er dette muligt? Jeg ved, at selvom jeg kan lide at tro, at jeg er kommet langt på livets vej, ligger jeg langt efter ham i at være glad og tilfreds.

En tryg rollemodel

Tom Harris er ikke et spektakulært menneske, han er ikke berømt eller glamourøs, men han er uden tvivl et menneske, som enhver ung trygt kan have som rollemodel. Hvem er forbillederne for de fleste unge i dag? Teenagere forguder popstjerner, modeikoner og skuespillere. Mange af disse viser en spændende, ubekymret facade udadtil, men i realiteten har de problemer, som vi sædvanligvis ikke ved noget om. Bortset fra, at man nu og da ser ubehagelige sider af deres liv: at de har en narkotikaafhængighed, har været utro mod sin partner, eller har skadet nogen under påvirkning af alkohol.

Jeg siger ikke, at jeg ikke forstår hvorfor disse mennesker er så populære og så beundrede, for det ville ikke være sandt; jeg kan se deres karisma og mærke deres tiltrækningskraft, akkurat som alle andre. Men er det sådanne mennesker, jeg ønsker at ligne? Er de virkelig lykkelige bag glamouren, rigdommen og skønheden? Når de bliver gamle, vil de da se tilbage på deres liv uden at fortryde noget? Jeg har mine tvivl…

Bliv lig Jesus

– Vi er kaldt til at blive ligedannet med [Guds] Søns billede; Gud ønsker at gøre det i os, fortsætter Tom Harris.
På en eller anden måde er idéen om, at jeg kan blive mere lig Jesus nu, mens jeg fortsat lever, meget tiltalende. Findes der et liv, som er mere tilfredsstillende end dette? Og findes der en bedre måde at blive mere lig Jesus på, end at gøre som dem, der allerede efterfølger ham?

Jeg er fortsat ung og har livet foran mig. Og jeg ved hvordan jeg vil leve det!

Skrifsteder er taget fra bibelen.dk, den autoriserede oversættelse af bibelen 1992, med mindre andet er specificeret. Copyright © Det Danske Bibelselskab 1992.