En ting at vide hvis du virkelig ønsker at følge Jesus

“Stol på Herren af hele dit hjerte, og støt dig ikke til din egen indsigt. Hav ham i tankerne på alle dine veje, så vil han jævne dine stier. Vær ikke vís i egne øjne! Frygt Herren, og hold dig fra det onde.” Ordsprogenes Bog 3:5-7.

Guds tanker og planer for mig fører altid til fremtid og håb. Han har tanker om liv og fred for de, som er fattige i ånden; disse som er villige til at lære af ham.

Fattigdom i ånden

Fattigdom i ånden skal ikke forveksles med at være genert eller sky. Det betyder, at jeg længes efter at være som Jesus, mesteren, men ser hvor utilstrækkelig jeg er i mig selv. Jeg har et kød, hvor der ikke bor noget godt, så jeg ved ikke, hvordan jeg skal “gøre det gode,” som Paulus siger, selvom det er det, jeg virkelig ønsker af hele mit hjerte (Romerbrevet 7:18).

Åndens fattigdom vil få mig til at vende mig til Gud, for at finde hans vilje i hver eneste situation jeg tager, før jeg åbner min mund, før jeg dømmer nogen. Det gør mig læreklar og villig til at modtage Guds instrukser igennem Helligånden. En glas som er tomt kan fyldes. Så modtager jeg kraft til at handle og have nåde over mit liv. Alting samvirker til mit bedste, fordi jeg elsker Gud.

Det almindelige er at stole på min egen forståelse; at være stærk i mig selv. Jeg reagerer og handler impulsivt, og baserer mine beslutninger på tidligere oplevelser. Jeg bliver ledet af mine følelser og tanker, og dømmer ifølge hvad jeg ser eller hører. Jeg gør min egen vilje i stedet for Guds, og der er ingen nåde over noget af det. Dette kan kun føre til flere problemer. Dette er det modsatte af at være fattig i ånden.

Lære lydighed

Hvis vi vil lære at være fattige i ånden, så skal vi efterfølge eksemplet af vor forløber, Jesus.

Han levede for at gøre Guds vilje, i fattigdom i ånden alle hans livs dage. Da han kom til jorden som et menneske, skulle han lære alt af faderen (Johannesevangeliet 5:30; Johannesevangeliet 12:49; Filipperbrevet 2:5-8). Han skulle også lære lydighed af det, han led (Hebræerbrevet 5:8). Det var på grund af dette, at han kunne lære hans disciple med ordene: “Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres.” Matthæusevangeliet 5:3.

Som hans discipel skal jeg også være i åndens fattigdom fuldt forstående om, at jeg ingenting ved, som jeg burde vide det, og jeg skal lære alt af mesteren. Jeg skal også lære lydighed ved de ting, jeg lider (Hebræerbrevet 5:8; Første Petersbrev 4:1).

Det er svært at være stille – enten det er udvendigt eller indendigt – når jeg oplever lidelser, når jeg bliver fristet i vanskelige situationer. Den naturlige tendens er at skylde skylden på andre, dømme de som er involveret, retfærdiggøre mig selv og fortælle andre om hvad jeg går igennem. Dette er et forsøg på at opnå noget menneskelig trøst og flygte fra lidelser. Det virkelige problem er, at jeg har et kød hvor der ikke bor noget godt, og Gud beder mig om at ofre de reaktioner som kommer op fra det, i de situationer jeg er i (Romerbrevet 7:18; Romerbrevet 8:12-13; Kolossenserbrevet 3:5).

Når jeg er villig til at erkende sandheden om mig selv – at problemets rod er i mit eget kød – så kan jeg gå tålmodigt til nådens trone og bede om hjælp til at sejre (Hebræerbrevet 4:15-16). Gud hører bønnerne til de fattige i ånden.