Enhver fristelse er en skræddersyet mulighed for at tage et standpunkt

Jeg voksede op med alle muligheder til at leve et kristent liv. Jeg hørte ofte om sejr over synd, og at jeg ikke behøver at være en slave af de begæringer der kommer fra mit kød. Men i stedet sløsede jeg størstedelen af min ungdomstid væk.

Jeg var ikke vågen for mit himmelske kald, fordi jeg stolede på mig selv og min egen forståelse af rigtigt og forkert. For det meste hjalp dette mig til at undgå at lave mange fejl, men jeg havde ingen fremgang i min indre kamp; kampen i mit skjulte liv mod de lyster og begæringer, som bor i mig. Jeg havde absolut ingen magt over disse ting. Fristelserne blev faktisk noget, som jeg frygtede, fordi de havde så meget kontrol over mig. Jeg følte, at synden som boede i mig var for stærk til at besejres – at jeg ikke havde noget andet valg end at give efter. Dette var så stærkt, at jeg til og med kunne føle mig fysisk dårlig de gange jeg prøvede at konfrontere mine fristelser.

Når jeg tænker tilbage på det nu, ved jeg, at det kun er ved Guds nåde, at jeg ikke sank ned i en verden af tomhed og elendighed, fordi det lige præcis var det spor, jeg var på.

Hold fast på det vi har hørt

«Derfor må vi så meget mere give agt på det, vi har hørt, så vi ikke glider bort fra det.» Hebræerbrevet 2,1. Dette var meget sandt i mit liv. Sagen var, at jeg ikke havde gjort en indsats for at «holde så meget mere fast». Selvom svaret på, hvordan jeg kunne bryde fri fra min iboende synd lå lige foran mig, var jeg ligegyldig og selvtilfreds. Resultatet var, at jeg hurtigt drev bort fra det liv, jeg burde leve. Der var tider, hvor jeg undrede mig over, hvorfor Guds ord aldrig var klart og levende for mig, men i mit hjerte vidste jeg også, at jeg aldrig havde erkendt sandheden ordentligt om mig selv – at jeg var en slave under synden.

Troen bliver prøvet

Det blev et stort vendepunkt for mig, da jeg endelig begyndte at forstå, at enhver fristelse er en mulighed for mig til at se og dræbe min egen synd. Jeg opdagede ordene fra Jakobsbrev 1,2-3 lige da jeg havde brug for dem:«Mine brødre, I skal kun regne det for glæde, når I kommer ud for prøvelser af forskellige slags; I ved jo, at når jeres tro prøves, skaber det udholdenhed.»

Disse ord gjorde, at jeg begyndte at forstå, at fristelserne ikke behøver at have magt over mig. I stedet bliver enhver fristelse en skræddersyet mulighed, hvor jeg kan se mit kød ligesom det er og benægte de tanker som kommer fra det. Når jeg gør dette hver eneste gang, begynder jeg at rive synden op med roden, sådan at jeg en dag kan blive helt færdig med den.

Denne verdens bedrag med dens lyster og begæringer begyndte at blive mere og mere klart for mig. Jeg begyndte at indse, at den kortvarige nydelse af synden, der altid synes at være så appellerende og tiltrækkende, absolut ikke indeholdt noget af værdi. Jeg kunne indse, at de ting som mine fristelser fik mig til at jage efter, var helt tomme.

Bliv færdig med «jeg» og «mig»

Men selv med denne nye tankegang tog det lang tid for mig at begynde og forstå, at «jeg» fortsatte med at være et problem i mit liv: mine meninger, mine ønsker. Jeg skulle stadigvæk udrydde stoltheden, stædigheden og afhængigheden af min egen fornuft, som var fæstet så dybt i mig. Jeg prøvede at komme til sejr over synd i min egen styrke ved at gøre det jeg troede var bedst, eller som jeg følte var rigtigt. Men i stedet fejlede jeg bare igen og igen og igen.

Da jeg endelig kom til stedet, hvor jeg begyndte at erkende, at det ikke var muligt i min egen styrke, fik jeg åbenbaringen om, at jeg skulle stole på Gud i alle situationer. Ikke bare når det var muligt for mig. Jo, jeg havde erkendt, at Gud havde en plads i mit liv, og at jeg følte sorg, efter at jeg havde syndet, men jeg havde ikke taget en ordentlig kamp op på forhånd. Det havde ligesom ikke passet – det havde ikke været en prioriteret opgave for mig at forberede mig på de daglige situationer, som jeg vidste ville komme. Resultatet var, at jeg blev overrumplet, når fristelserne kom.

Et aktivt kristenliv

Prøvelse efter prøvelse har jeg lært værdien af at bruge Guds ord som et våben – et våben som har mere magt end mine egne tanker og min egen fornuft nogensinde kunne have. Jeg kan finde styrke, når jeg åbner bibelen som for eksempel i Første Korintherbrev 10,13: «De fristelser, der har mødt jer, er kun menneskelige. Og Gud er trofast; han vil ikke tillade, at I fristes over evne, men vil sammen med fristelsen også skabe udvej, så I ikke bukker under.» Selvom jeg kan være plaget af en stor strøm af fristelser nat og dag, fristes jeg aldrig udover det, jeg kan tåle. Det er et løfte, som jeg har fået!

Når jeg er trofast og vågen for Gud, vil han holde mig på vagt, når mine fristelser begynder at komme op inde i mig. Et kristenliv skal være aktivt, ikke passivt. Det hjælper ikke at virke overrasket, når djævelen viser sig som en brølende løve i min hverdag – jeg ved, at han kommer, og det er mit job at være klar.

Jeg spildte mange år, før jeg tog beslutningen om, at jeg ville blive færdig med synden som bor i mig. Men når Satan kommer for at minde mig om min fortid, kan jeg fortælle ham om hans fremtid. Enhver fristelse der kommer, er en mulighed til at tage et standpunkt; en mulighed til at vise hvilken side, jeg kæmper på. Hvis jeg går fremad dag efter dag og væbner mig med Guds ord til de forhold jeg vil møde, ved jeg, at der kan ske en utrolig forvandling i mit liv.