Enok: Kraften i at vandre med Gud

Enok nævnes bare meget kort i Bibelen. Den første gang er i Første Mosebog 5,21-24: «… Efter at Enok havde fået Metusalem, vandrede han i 300 år med Gud og fik sønner og døtre. Enok levede i alt 365 år. Han vandrede med Gud. Så var han der ikke mere, for Gud havde taget ham bort.»

Og så i Hebræerne 11,5 bliver han igen nævnt blandt troens helte, og det der bliver sagt om ham har stor betydning: «I tro blev Enok taget bort, for at han ikke skulle se døden, og han var der ikke mere, for Gud havde taget ham bort; for det er bevidnet, at før han blev taget bort, havde han behaget Gud.»

Enoks vidnesbyrd

Så lidt er der nævnt om denne troens mand, kun nogle få vers, men på grund af det vidnesbyrd Enok fik, kender næsten enhver troende hans navn. Han «vandrede med Gud» og «Gud havde behag i ham». Kan man få et bedre vidnesbyrd? Kan der være et højere mål med livet? Kan det være noget mere vigtigt i dette liv?

Fra beretningen i Første Mosebog 5 ved vi også, at Enok levede i dagene lige før Noa. Om den tid står der skrevet: «Herren så, at menneskenes ondskab var stor på jorden, og at alt, hvad de ville og planlagde dagen lang, kun var ondt. Da fortrød Herren, at han havde skabt menneskene på jorden. Han var bedrøvet.» Første Mosebog 6,5-6.

Kan du forestille dig, hvor meget det betød for Gud, da han så på jorden og hans skaberværk og så hvor dybt det var faldet, og hvordan alt var forurenet med ondskab, og at han så stadigvæk så en mand der vandrede med ham, hvis hensigt var at behage ham? Dette var det samme vidnesbyrd som Enoks barnebarn Noa havde.

Hvilket fantastisk eksempel vi har i Enok. Han levede et troens liv. Det var måden han levede på: han vandrede med Gud. Han tillod Gud at gøre hans stier rette (Ordsprogenes Bog 3,6), og sådan var han Gud til behag. Og på grund af sin tro tog Gud Enok for at være med ham.

Vi kan vandre med Gud

I disse dage ser Gud også ned på jorden, og ser en verden fuld af egoistiske mennesker som «elsker nydelser højere end Gud», som beskrevet i Andet Brev til Timotheus 3,1-5. Hvor meget tror du, det glæder Guds hjerte, når han ser de som er trofaste mod ham, de som vandrer med ham? «… så I kan være uangribelige og uden svig, Guds lydefrie børn midt i en forkvaklet og forvildet slægt, hvor I stråler som himmellys i verden …» Filipperne 2,15. Midt i denne onde verden kan vi have vidnesbyrdet om, at vi vandrer med Gud, og at vi behager Gud.

Vi gør dette ved at opgive vore egne lyster og begæringer, og kærligheden driver os til at tjene Gud i lydighed mod hans vilje. Vi kan være de menneskene som er beskrevet i Kolossenserne 3, som søger det, som er deroppe og afviser alt som kommer fra denne verden.

Vi kan kæmpe for at have det samme vidnesbyrd, som Enok havde. Ikke for vor egen egos skyld, at vi skulle være kendt for noget, men sådan at vi kan ære Gud med vore liv. Sådan at alle der kender os ved dette om os: at vi vandrer med Gud og lever for at behage ham.

At vandre med Gud: Hvordan man gør det

Hvordan vandrer vi med Gud? Hvad betyder det at vandre med Gud i hverdagen? Det betyder, at han er vor faste følgesvend. Vi lærer ham at kende ved at fordybe os i Guds ord. Han er den, vi vender os til for al undervisning, trøst og styrke. «Herren er min klippe, min borg, min befrier, min Gud, mit bjerg, hvor jeg søger tilflugt, mit skjold, min frelses horn og min fæstning.» Salmernes Bog 18,3. Vi søger at gøre hans vilje. «Ske din vilje på jorden således også i himmelen.» Lukasevangeliet 11,2. Vi er lydige mod alt det, han befaler. Vi gør ikke bare det som er oplagt for at opfylde minimums-kravet. Vi graver dybere for at finde ud af, hvordan vi bedst kan tjene ham, hvordan vi kan behage ham bedre.

Så vil Gud også, enten det er i slutningen af vor tid her på jorden eller i oprykkelsen hente os, for at være med ham. Hvis vi er trofaste til at vandre med Gud alle vore dage, så vil vi en dag vandre lige ind i evigheden for altid at være sammen med ham.