Er der noget der stjæler din glæde?

Den glæde vi søger er ofte ledet af vort ego. Det er meget som kan give glæde, men hvad giver sand og varig glæde?

I Salmernes Bog 45,8 står der: «Du elsker ret og hader uret, derfor har Gud, din Gud, salvet dig med glædens olie frem for dine lige.»

Jeg spørger ofte mig selv: Er jeg retfærdig i mine tanker, ord og gerninger? Hader jeg virkelig den ondskab, som bor i mig? Har jeg retfærdige tanker om mine medmennesker? Hvis de kunne se ind i mine tanker, kunne de så til enhver tid se rene og gode tanker fyldt med kærlighed? Beder jeg for dem og har omsorg for dem? Eller er tankerne fyldt af mistænksomhed, fornærmelse og avind? Ophøjer jeg mig selv ved at have uretfærdige og dårlige tanker om andre?

Det er ved mine ord og gerninger, mine tanker synliggøres. Har jeg retfærdige tanker, ja, så bliver mine ord og gerninger også retfærdige. Er mine tanker uretfærdige, så kommer det også frem i ord og gerninger. Tænk at vandre retfærdigt, sådan at jeg kan salves med glædens olie! Hvilken nåde! Hvilken fortvivlelse at tynges af ubarmhjertighed, fornærmelse og al anden ondskab! Det er ikke mit kald i livet!

Paulus skriver i Romerbrevet 8,19: «For skabningen venter med længsel på, at Guds børn skal åbenbares.» Skabningen og menneskeheden har set nok af uretfærdighed, hårdhed, ubarmhjertighed, utroskab, egoisme, gærrighed, osv. Ingen længes efter mere af det. Nej, længslen i skabningen er efter noget helt andet. Længslen er mod Guds barns herlige frihed (Romerbrevet 8,19-21). Frihed fra disse synder som ødelægger mennesker, ægteskab og familier. Den længes efter det liv som kom frem i Jesus: Retfærdighed, godhed, barmhjertighed, renhed, trofasthed, osv.

Det liv længes også jeg, som et Guds barn, efter at få del i, i dybere og dybere grad. Jeg er taknemlig for Gud, for at jeg ved hans kraft kan udfries fra alt det som tynger, så jeg kan leve et retfærdigt liv i sand og ægte glæde!