Er det muligt altid at være «god»?

Ligemeget hvor meget jeg prøvede, kunne jeg ligesom aldrig opføre mig sådan, som jeg havde tænkt.

Jeg lå uroligt i min seng, imens tankerne kværnede i mit hovede. Ligemeget hvor meget jeg prøvede, hvor meget jeg ville, kunne jeg ligesom aldrig opføre mig sådan, som jeg havde tænkt. Hver aften så jeg tílbage på dagen med anger. Hvorfor havde jeg sagt lige præcis dét, som jeg vidste ville være sårende for de andre, og som jeg egentlig havde bestemt mig for ikke at sige? Hvorfor blev jeg irriteret på nogen over noget ubetydeligt? Hvorfor tænkte jeg altid kun på mig selv, og aldrig synes at lægge mærke til hvordan mine handlinger påvirkede andre mennesker? Hvorfor kunne jeg ikke være en af de søde, venlige, omsorgsfulde mennesker, som jeg så omkring mig, og som jeg virkelig ønskede at være?

Jeg har altid ønsket at være «god». Som barn virkede det let – jeg gjorde det, jeg fik besked om, prøvede altid at opføre mig sådan som jeg troede der blev forventet af mig. Men da jeg blev ældre, blev det sværere. Jeg skulle begynde at tage mine egne beslutninger, og selv prøve at forstå hvad der var «rigtig» opførsel. Jeg begyndte at indse hvor selvcentreret jeg var, hvor ofte jeg tog beslutninger som passede mig selv, og hvor lidt jeg tænkte på andre mennesker.

I desperation begyndte jeg at læse i bibelen, på jagt efter hjælp. Mit kristne liv skulle blive ægte, ellers ville det bare være meningsløst. Jeg læste, «… men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, det som behager ham, det fuldkomne» (Romerbrevet 12,2). Det var altså dét, der var nødvendigt: en total forvandling; en ægte forandring – at blive en ny person! Efterhånden som jeg søgte i skriften, blev jeg overbevist om, at dette var muligt – jeg kunne forvandles!

Det var altså dét, der var nødvendigt: en total forvandling!

Nu, når jeg bliver fristet til for eksempel at blive sur eller irriteret, beder jeg til Gud om at hjælpe mig her og nu. At tage det rigtige valg er umuligt uden Guds hjælp. En del af mig (mit kød) ønsker at blive irriteret, fordi jeg har «ret» til det i «dette forhold». Men jeg ved at det, at blive irriteret, selvom jeg har «ret» til det, kun gør mig ulykkelig, og jeg ønsker at være fri. Med Guds hjælp bliver jeg en ny person med helt nye reaktioner, end den jeg ville have været, hvis jeg bare havde fulgt mine egne tilbøjeligheder. Jeg er i gang med «at blive forvandlet»!

Jeg er inde i en proces, hvor jeg forvandles til at være en ny person. For at få varig hjælp er der ingen tvivl i mit sind, om at jeg havde brug for, og altid vil have brug for Jesu kraft samt vejledningen som bibelen giver til at blive helt forvandlet – at jeg virkelig bliver god, og ikke bare opfører mig «pænt» på overfladen.