Er det overhovedet muligt at holde mine tanker rene?

«Hvad tænker du på?» Er du nogle gange blevet spurgt om det, når du stirrer ind i det fjerne og overser dine omgivelser? Det er ikke altid, jeg ønsker at dele det, som sker i mit hoved. Ofte er jeg glad for, at dette er et hemmeligt område, som ingen andre personer kan se. Men der er én person som kan læse mine tanker, som følger nøje med og for hvem ingenting er skjult. Gud, min skaber, har fuld adgang og er meget interesseret i det som sker på de hemmelige steder.

Problemet er, at jeg ikke altid kan kontrollere hvad der dukker op i mine tanker. Følelser, billeder og ord dukker op uden advarsel. Disse tanker kan være gode eller dårlige, positive eller negative, konstruktive eller destruktive. Nogle gange kan jeg blive overrasket eller til og med chokeret over det, som dukker op. Hvor har disse tanker sin kilde? Hvad synes Gud om dem; dømmer han mig baseret på disse ufrivillige impulser?

Hvor har disse tanker sin kilde?

Menneskets natur

Hvert menneske på jorden er født med et «kød». Dette er den menneskelige natur som blev fordærvet da Adam og Eva, de første mennesker, begik synd. Mennesker, de ypperste af Guds fuldkomne skaberværk, gav efter for fristelsen og slap synden og den forbandelse som medfølger, ind i deres liv. Resultatet var, at menneskets tanker vendte sig fra at tjene og elske Gud, til at leve for sig selv. Som et menneske har jeg arvet denne natur, og det betyder at de bitre, uforsonlige, modløse eller beskidte tanker kommer fra mit kød. De er en del af min menneskelige natur.

Ubehagelig, som denne indsigt er, vil de fleste til sidst acceptere det som en del af livet. «Jeg er trods alt bare et menneske!» Mange tror, at så længe det forbliver en tanke, er det ikke så farligt – jeg sårer trods alt ingen andre. Men Jesus selv gør det meget klart, at dette ikke er tilfældet: «I har hørt, at der er sagt: ›Du må ikke bryde et ægteskab.‹ Men jeg siger jer: Enhver, som kaster et lystent blik på en andens hustru, har allerede begået ægteskabsbrud med hende i sit hjerte.» Matthæusevangeliet 5,27-28. Med andre ord er det synd at give efter for tanken. Lige så meget som en fysisk handling – selvom konsekvenserne ikke er de samme for andre mennesker. Selvfølgelig gælder dette og andre synder som vrede, kritik, misundelse og modløshed – ja, enhver synd som jeg giver efter for i mine tanker!

Hvem er det virkelige «jeg»?

Dette kan i sig selv virke nedslående – hvordan kan det være muligt at blive ren i tankelivet, når mange af disse tanker er ufrivillige? Paulus giver os en pegepind, når han skriver «… i mig, altså i mit kød, bor der intet godt … For det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg … Jeg finder altså den lov, at jeg, skønt jeg vil gøre det gode, kun evner det onde.» Romerbrevet 7,18-21. Fra dette er det klart, at der er en forskel imellem mig (mit kød) og mig (mit sind, eller viljen til at tjene Gud). Så kan jeg spørge: hvem er det virkelige «jeg»?

Der er en konflikt imellem hvad mit sind ønsker, og hvad mit kød ønsker. Her må jeg stille mig selv en række spørgsmål, som bør være enkle at svare på. For eksempel: Hvorfor skal mit kød og synden, som bor der, være vinderen? Hvem skal jeg tro på – Gud eller mit kød? Er syndens magt stærkere end Guds kraft? Hvad siger Guds ord?

Når jeg læser i bibelen, ser jeg faktisk at nederlag aldrig nævnes uden at der er snak om et fald forårsaget af min egen skrøbelighed og mangel på tro. Bibelen gør det helt klart, at disse fald bør være undtag fra reglen. Det normale kristne liv er et liv i sejr – i tanker, ord og gerning! Så hvordan kan jeg sejre i mit tankeliv?

En kamp og et forbillede

I Jakobsbrevet 1,14-16 læser jeg, at det er mine egne lyster (lyster i kødet), der er årsagen til at jeg bliver fristet. En fristelse er, når lysterne i mit kød melder sig, ofte som en tanke eller følelse. Men lysterne skal undfanges for at føde synd. En undfangelse sker, når mit sind er enig med kødet. De to «jeg-er» forenes, og tanken, der begyndte som en ufrivillig impuls – en fristelse – bliver til synd, ofte fulgt op af ord og gerninger.

Hele bibelen er en opfordring til handling: at modstå fjenden, som i den nye pagt er synden, som bor i mit kød. At blive fristet er ikke det samme som at begå synd, men for at det skal forblive sådan, skal jeg tage en kamp op imod de lyster som bliver synlige.

Det kan virke umuligt, men da Jesus gik tilbage til sin far i himmelen, lovede han at sende os sin Ånd, Talsmanden. Med Helligåndens hjælp og vejledning får vi styrke, ikke bare til at holde ud i fristelse, men også til helt at besejre fjenden. Dette er troens strid. Så længe jeg kæmper, har jeg ikke syndet! Sådan er livet hos en som sejrer! Dette betyder også, at jeg forbliver ren, og der er ingen fordømmelse for de ufrivillige tanker.

Hvordan ved jeg, at dette er muligt? Der står skrevet, at Jesus var et menneske som mig og blev fristet på alle punkter som mig, men at han aldrig syndede. Ikke én gang! Dette betyder, at det også må være muligt for mig. Jeg kan gå til ham for at få hjælp i rette tid (Hebræerbrevet 4,15-16). Den rette tid er, når jeg bliver fristet – før jeg er faldet! Hjælpen er i Guds ord og Helligånden, som styrker min vilje til at holde ud i kampen.

En ny skabning

Denne kamp har fantastiske resultater. Efterhånden som jeg er trofast til at modstå synden, som er gjort synlig i fristelsen, dør den faktisk (Kolossenserbrevet 3,3-5). Min fordærvede menneskenatur erstattes gradvist af en ny skabning. De negative, destruktive tanker og impulser mister sit greb mere og mere, og positive, konstruktive og håbefulde tanker og reaktioner tager deres plads. Dette er Guds værk, som han udfører i mig, mens jeg lever her på jorden!

Ønsker du at høre mere om denne totale forvandling? Læs flere artikler på denne hjemmeside eller kontakt oss!