Er du klar til at blive en ny skabning?

«Den, der sejrer, vil jeg gøre til en søjle i min Guds tempel, og han skal aldrig mere fjernes, og på ham vil jeg skrive min Guds navn og navnet på min Guds by, det ny Jerusalem, der kommer ned fra himlen fra min Gud, og mit nye navn.» Johannes’ Åbenbaring 3,12.

Jesus kan i sandhed forvandle os og skabe noget helt nyt, velsignet og vedvarende. Fra at være svage, vaklende og ustabile på alle vore veje, kan han skabe noget fast og urokkeligt og gøre os til støtter i sit tempel, og det skal vi være det i al evighed.

Alt er blevet nyt

Jesus skriver ikke sit navn, det nye, på noget af det gamle. «… det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til!» Andet Brev til Korintherne 5,17. Der skal en ny fødsel til, så der kommer en ny skabning med et nyt hjerte og en ny ånd. Kristus fylder ikke den nye vin i gamle vinsække (Lukasevangeliet 5,37).

Det kostede Jesus hans dyre blod at kæmpe os fri fra den gamle og dårlige færd, som vi har arvet fra fædrene (Peters Første Brev 1,18). Det er derfor en stor skam at fortsætte i det gamle, når vi bekender os til Jesu navn. I og ved den nye ånd har vi kraft til at aflægge det gamle menneske med alle dets gerninger (Romerne 6,6; Efeserne 4,22). Vi kan iklæde os det nye menneske, der er skabt efter Gud i sandhedens retfærdighed og hellighed, og stadig blive fornyet i vort sinds ånd (Efeserne 4,23-24).

«Fra nu af forkynder jeg dig det nye, det skjulte, som I ikke kender. Nu bliver det skabt, og ikke før, du har ikke hørt om det før i dag, for at du ikke skulle sige: Jeg vidste det godt!» Esajas’ Bog 48,6-7.

Ingenting af det vi vidste og kunne før dur. Det nye åbenbares ved sandhedens ånd.

Et nyt bud = En ny skabning

«Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden.» Johannesevangeliet 13,34. En sådan kærlighed er nytestamentlig.

«Der er altså tale om, at et tidligere bud ophæves, fordi det var svagt og nytteløst – loven førte jo ikke til målet – men der indføres i stedet noget bedre, nemlig det håb, hvori vi kommer Gud nær.» Hebræerne 7,18-19.

Lovet være Gud for de nye bud, som skrives ind i vort nye hjerte. De er livskraftige og frembringer et helt nyt liv i ord og gerning, og dette liv anerkendes i den grad af, at Guds eget navn kan skrives på det, ligeså navnet på den nye stad Jerusalem og Jesu navn, det nye. Så forstår vi, at det er et liv som holder mål. Det er Guds værk (Efeserne 2,10).

Vi skal gribe fat i alt det nye med en levende tro og hengive os til det i al vor livsfærd. At elske vore fjender af hjertet er det nye (en ny skabning), ligeledes at lide uret med glæde og taknemlighed. Det der er umuligt for mennesker, er muligt for Gud. Hvis vort liv er blevet en støtte i Guds tempel, så rokkes det ikke i livets prøvelser. Ved vandringen på den nye og levende vej får vi del i guddommelig natur, som er det nytestamentlige liv (Peters Andet Brev 1,4).

Mennesker af den nye sort

Jesus kom til verden, for at vi skulle få del i dette nye, og det er bare vor vantro, genstridighed og ulydighed der holder os væk fra det. Enten repræsenterer vi det nye eller det gamle, det nye eller gamle menneske. Mennesker af den gamle sort er hele verden fuld af. Man er sur og klager, er æresyg, storagtig og elsker denne verdens ting. De af den nye sort er herlige og dyrebare i Guds øjne. De er ydmyge af hjertet. De er trofaste, sanddrue og indstillet på at ofre, tjene og give. Livet bliver herligt så. Det nye er et liv fuldkomment efter samvittigheden (Hebræerne 9,10).

«Nu skaber jeg nyt, nu spirer det frem, ved I det ikke?» Esajas’ Bog 43,19. Jo, lovet være Gud, vi kan i sandhed opleve, at det nye spirer frem og at en ny sang bliver lagt i vor mund, en lovsang for Gud (Esajas’ Bog 40,4). Det nye liv og den nye sang hører sammen (Salmernes Bog 5,19; Johannes’ Åbenbaring 14,3).

Dette er en lidt forkortet version af en artikel der først blev publiceret i BCC’s menighedsblad «Skjulte Skatte» med titlen «Det nye», i december 1959.
© Copyright Stiftelsen Skjulte Skatters Forlag