Er egoisme en synd?

Al synd er faktisk egoisme; al synd er at vælge at give efter for noget som du vil, som du føler tjener dig i det øjeblik.
Dette er en helt naturlig tendens, som bor dybt i alle mennesker. Men, vi er kaldt til at følge i Jesu fodspor, at leve vore liv som han levede sit, sejrende over synden. Det er ikke meningen, vi skal være “fanget” af vore menneskelige tendenser uden nogen udvej. Det er kun opnåeligt at følge i Jesu fodspor, hvis vi vælger at opgive at leve for os selv og leve helt for Guds vilje i vore liv, i stedet for vor egen: “Gør intet af selviskhed og heller ikke af indbildskhed …” Filipperbrevet 2:3.

Egoismens virkning

At være egoistisk i stedet for at fornægte den synd, vi bliver fristet til, gør os meget ulykkelige: “For hvor der er misundelse og selvhævdelse, dér hersker der uorden og alt muligt ondt.” Jakobsbrevet 3:16. Når vi vælger at være egoistisk på hvilken som helst måde (f.eks. være grådig, være misundelig i stedet for at glæde sig med andre, gøre de ting vi ved er forkerte), bliver vi ved med at sidde fast i det og bliver frustreret, vildfaren, ude af stand til at gøre åndelig fremgang og ulykkelig.

At tage egoistiske valg vil resultere i en tabt forbindelse og liv med Gud; vi kan ikke få begge dele. Vi kan ikke beholde lidt af vort eget liv (leve for at tjene vor egen vilje) – selv noget af tiden – og også leve for Gud. Den indstilling er at være tvesindet: “… rens jeres hjerter, I tvesindede!” Jakobsbrevet 4:8, og Gud vil ikke give sin velsignelse til sådanne mennesker (Johannes' Åbenbaring 3:16).

Hvordan vi overvinder egoisme

Lukasevangeliet 9:23: “Og henvendt til alle sagde Jesus: »Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og daglig tage sit kors op og følge mig.”

I det enkle vers giver Jesus os nøglen til himlen og guddommelig natur. Jesus siger her, at hvis vi vil følge ham, skal vi tage vort kors op (døde vor egen vilje med dets syndige tilbøjeligheder i alle situationer) dagligt. Ikke en eller to gange, ikke nogle gange, ikke når jeg føler det er “min tur,” men hele tiden. På denne måde levede han sit liv hver dag, og det er også meningen, at vi skal leve vore liv på denne måde. Når vi giver vort liv til Gud – vore egne meninger, begær, de syndige tendenser i vort kød – får vi det mest givende, lykkelige og opfyldende liv muligt her på jorden, mens vi får del i guddommelig natur. “For den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den, der mister sit liv på grund af mig, skal frelse det.” Lukasevangeliet 9:24.

At blive i kærligheden er at fly fra al egoisme: “Større kærlighed har ingen end den at sætte sit liv til for sine venner.” Johannesevangeliet 15:13. Når vi overvinder synden i vore personlige liv, frelser vi os selv, og hjælper også de som er omkring os (Første Timotheusbrev 4:16). Vi sætter ikke kun de andre først, når vi føler for det, eller når vi synes menneskene fortjener godhed. Vi handler altid i kærligheden, for Jesu skyld, fordi vi elsker ham, så vi ønsker at følge hans bud altid.

Jesus udførte den ultimative uselviske gerning ved at komme ned til jorden og vælge at bane vejen for os, ved at sejre i alle situationer og til sidst dø på korset. Dette er den største kærlighedsgerning der nogensinde har været. Vi kan se hans fast besluttede indstilling i Lukasevangeliet 22:42, da han vidste, at han selv så døden i øjnene, hvordan han valgte at tjene Guds vilje og aldrig sin egen: »Fader, hvis du vil, så tag dette bæger fra mig. Dog, ske ikke min vilje, men din.’” 

Et fyldestgørende liv

Som menneske gik Jesus igennem alle slags situationer, hvor han blev fristet til alle ting ligesom vi, og han sejrede i dem allesammen og gav aldrig efter for synd eller sin egen vilje (Hebræerbrevet 4:15) Han sagde: “… men vær frimodige, jeg har overvundet verden.” Johannesevangeliet 16:33. Når vi føler, vi ikke har kraften eller evnen til at fornægte vort egoistiske begær til at synde i en situation, kan vi ganske enkelt bede, og vi vil modtage den hjælp, vi har brug for: “Alt, hvad I beder om i jeres bønner, skal I få, når I tror.” Matthæusevangeliet 21:22.

Enhver person er enten en tjener for Gud eller for deres naturlige tendenser og synd (Romerbrevet 6:16). At være en Guds tjener bringer lykke og hjælp til mennesker og til verden, og det bedste af det hele, indre forvandling i os selv, som aldrig kan tages fra os. Vi kommer mere og mere fri fra vor egen synd. At være en slave for egoisme fører til tab og tomhed. Gud ønsker, at vi skal leve det lykkeligste, mest fyldestgørende liv som muligt: “Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb.” Jeremias' Bog 29:11. Det er præcis, hvad vi får, når vi lever for ham i stedet for at leve for os selv!