Er kristendom prisen værd?

I bibelen læser vi, at vi skal opgive vort eget liv for at være kristen. Men er det virkelig det værd?

At være kristen har en høj pris. I Første Johannesbrev 2,6 står der, at «Den, der siger, at han bliver i ham, skylder også selv at leve sådan, som han levede.» Hvis du ønsker at være kristen, siger bibelen, at du skal opgive din egen vilje og leve det liv, som Jesus levede. At være kristen betyder, at jeg ikke længere lever selv, men Kristus lever i mig (Galaterbrevet 2,20). Det er ikke bare en hobby. Det kræver hele livet.

Så hvad i alverden er hele livet værd, som du ikke også kan få et andet sted? Hvad gør kristendommen så speciel, at du bør opgive livet for den? Er det virkelig prisen værd at være kristen?

«Den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den, der mister sit liv på grund af mig, skal finde det.» (Matthæusevangeliet 16,25) Hvad betyder det at miste livet for hans skyld? Og hvad betydet det, at finde det? Når du mister livet, er det at opgive din egen vilje. Det er når du siger, «Herre, jeg har bestemt, at mit liv er dit, gør hvad du vil med det. Jeg blander mig ikke i det.»

Du finder livet, når Herren svarer dig: «Tak, jeg skal sørge for at passe på dig, og jeg vil give dig grænseløs fred og lykke både i dette liv og i evigheden.»

Der står skrevet i Malakias' Bog 3,10: «Bring hele jeres tiende til forrådskammeret, så der kan være føde i mit hus. Sæt mig på en prøve, om ikke jeg åbner himlens vinduer for jer og udøser velsignelse uden mål over jer, siger Hærskarers Herre.» [ på engelsk: «der ikke vil være plads nok til at modtage den.» red. anm.]

Tænk over det et øjeblik. Du vil blive velsignet så meget, at der ikke vil være plads nok til at modtage det!

Men først skal du opgive dit liv.

Det er som om du er i en bil og ikke er så god til at køre, men hvis du lader Gud komme ind og være din instruktør, så finder du ud af, at der hvor han fører dig hen er langt bedre, end der hvor du var på vej hen før. Måske prøver du nogle gange at styre i en anden retning fordi vejen svinger, og du ved ikke hvad der er rundt om hjørnet. Det kan være svært at overlade alt til ham. Men før du gør det, vil Gud ikke være i stand til at gøre et arbejde i dit liv. Han kan ikke hjælpe dig, hvis du stadigvæk insisterer på at gøre det på din egen måde.

At opgive alt for Gud kommer ikke automatisk. Bibelen siger, at der kommer kamp i fremtiden. Men når Gud siger, at du nu skal sætte dig og være tålmodig, mens det du egentlig ønsker er at gøre, er at rive i håret og skrige i frustration – det er der du kan vise ham, at du virkelig har opgivet din egen vilje. Så er det du kan sige: «Herre, ikke min vilje, men din.» Og hvis du gør det, så hjælper han dig til at sejre, sådan at du indser, at selv om «jeg ikke vil, jeg ikke føler for det, jeg har bedre idéer om hvad jeg skal gøre, så kan jeg sige, at det ikke længere er jeg som lever, men Kristus som lever i mig.» Når du gør det, så giver Gud dig sejr!

Du bliver lykkeligere, end du har været nogensinde før.

Hele dit liv er fuld af muligheder som dette. Hvem har ikke gang på gang følt, at deres kød rejser sig inde i dem? Hvem har ikke mærket den vrede, utålmodighed, jalouxi, misundelse eller begær som er indgroet så dybt i vor natur?

Den lille stemme som siger: «Jeg kan ikke opgive mit liv. Jeg skal bruge det. Jeg ønsker ikke at leve som Jesus. Jeg ønsker selv at have styr på det. Hvorfor skulle jeg gøre ting på Guds måde? Hvad får jeg ud af det?»

Det du får ud af det, er at Gud gør dig lykkelig! Du ved ikke selv, hvordan du kan gøre dig lykkelig. Du tror, at du ved det; måske tror du til og med at du er lykkelig nu, men når du lever efter din egen vilje – er det syndens forbigående nydelse! Det er en kold, tom lykke som hurtigt forsvinder, og efterlader dig dårligere stillet end før.

Prøv ikke at redde dit eget liv. Så vil du miste det; du vil bortkaste det, mens du prøver at være lykkelig på en måde som bare ikke er mulig. Mist dit liv frivilligt; giv det til Gud. Så vil du finde et liv i lykke. Og de få år du får på jorden fyldes med glæde – men der er mere end det. Gud elsker dig så højt, at han vil, at du skal være evigt lykkelig! Efter at du er færdig med at leve her – efter at du har brugt dit liv til at sige: «Ja, jeg ønsker at gøre det Gud vil, at jeg skal gøre, i stedet for hvad mine lyster vil have mig til at gøre » – så får du et andet liv som er endnu bedre end sidst, og dette liv afsluttes ikke efter cirka firs år. Dette liv er evigt!

Så når du spørger, «er det virkelig det værd?» må du indse, at der er en handel. Du bytter dit gamle liv, fuld af usikkerhed og tomme fornøjelser og til gengæld får du et helt nyt liv, et liv som er så meget bedre, at du ikke engang kan sammenligne forskellen! Tænk at klamre sig til et flimrende, lille stearinlys fordi du ikke forstår, at du har fået solen!

Er det så ikke det værd? Er det ikke det værd at opgive dit gamle liv i bytte for evig glæde og frelse? Gud venter på, at du skal opgive dit liv, sådan at han kan opfylde sin del af aftalen. Han ønsker også det bedste for dig. Du skal bare tage dit første træk.