Et liv i forvandling

Lydia har valgt at leve et discipelliv. Hun oplever, at der sker en forvandling i hverdagen. Her fortæller hun om den forvandling og den utrolige effekt, den har haft på hende.

En discipels liv er ikke ekstraordinært eller mærkbart anderledes udadtil. Men det er hvordan jeg reagerer – hvordan jeg gør ting, takler ting og tænker på ting – som gør dette liv så specielt.

Ved at leve efter Guds ord kan jeg udvikle mig i Kristi dyder og blive en som er velbehagelig for Gud.

Vore lette trængsler

Jeg ønsker at være meget mere kærlig. At min kærlighed er ubetinget og ikke kræver noget fra de andre. Jeg ønsker at have en guddommelig kærlighed, som ikke er større eller mindre på grund af hvordan de andre er, eller hvordan de opfører sig.

«Derfor bliver vi ikke modløse, for selv om vort ydre menneske går til grunde, fornyes dog vort indre menneske dag for dag. For vore lette trængsler her i tiden bringer os i overmål en evig vægt af herlighed.» Andet Korintherbrev 4,16-17

Mine lette trængsel – situationer som jeg oplever hver dag – giver mig «en evig fylde af herlighed». Det er, når jeg vælger at fornægte mig selv, at spændende, utrolige ting sker – så er det, der skabes noget nyt i mig, noget som ikke var der før! Det er sådan, jeg får del i Kristi dyder. Det er sådan, jeg får den guddommelige kærlighed, som jeg længes efter.

Ved at fornægte mig selv fornyes og renses mit indre menneske. Jeg bliver forandret fra at være et egoistisk, syndigt og stolt menneske til at blive en, som skridt for skridt og prøvelse for prøvelse kommer til noget mere – guddommelig natur. (Andet Petersbrev 1,4)

En kamp mod synden

Men man får ikke automatisk en billet til himmelen, bare ved at bestemme sig for at leve dette liv. Det er en kamp! Det er ikke altid let at være lydig helt indtil ens egne lyster ikke længere får lov til at leve. Når jeg gør det, som jeg selv vil i stedet for Guds vilje med mig, kan Gud ikke gøre noget i mig eller gennem mig.

Nogle gange er det svært at lade Gud gøre dette arbejde i mig, fordi jeg fristes af noget, som mit kød ønsker; mine egne lyster.

Jeg siger «nej» til disse tanker som kommer op, og jeg ved at Gud vil give mig sejren, hvis jeg holder ud. Så længe jeg bliver ved med at sige «nej», har jeg ikke syndet, og Satan har ingen magt over mig!

Jeg vågner om morgenen og tænker: «I dag skal jeg fortære mine fjender som brød! I dag skal jeg ikke lade misundelse eller klage eller vrede eller uro komme ind i mit hjerte.» Og jeg starter min dag i tro på, at Guds ord er sandt, og at synden i mig ikke får lov til at leve. Kristi liv og dyder skal åbenbares ved mig! «Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig, og mit liv her på jorden lever jeg i troen på Guds søn.» Galaterne 2,20.

Fremgang – forvandling

Jeg kan ikke altid se, at jeg gør fremgang. I øjeblikket er det nogle gange svært at se nøjagtigt, hvad der har ændret sig, men jeg går skridt for skridt i tro på, at jeg bliver forvandlet. Pludselig ser jeg kærlighed, hvor der ikke var kærlighed før. Jeg ser langmodighed, der hvor jeg engang var utålmodig og frustreret. Jeg bliver ikke let fornærmet, men før ville den mindste kommentar have fremprovokeret mistillid, bitterhed og dom i mit hjerte.

En dag skal disse tilbøjeligheder og synder, som er en så stor del af, hvem jeg er som person, være død. Fordi jeg ikke giver dem næring; jeg er aldrig bevidst enig med dem. Og noget som aldrig får mad, kan ikke overleve særlig længe!

Det fungerer virkelig!

Jeg kan huske, at en god ven engang sagde: «Hold ud! Det fungerer, det fungerer virkelig! Ikke giv op, mist ikke troen! Hold ud i kampen, og så får du din løn!» Når jeg for eksempel begynder at blive træt, eller de små ting her på jorden begynder at veje tungt, kan jeg huske disse opmuntrende ord, som minder mig om, at kampen ikke er forgæves – der er et mål og en grund til at jeg strider for at få sejr over den synd, som bor i mig!

Jeg er så taknemlig for, at jeg har valgt at leve dette discipelliv. Der er stadigvæk meget, som skal gøres. Jeg har meget at lære, og der er meget visdom, som jeg ikke har fået del i endnu. Men jeg har bestemt mig for at følge Jesus, og der er ingen vej tilbage! Jeg er begyndt på denne forvandlingens vej – jeg er begyndt at gribe fat i Kristi dyder, som jeg længes efter.

Hver dag kan jeg sige, at jeg ikke er den sammen person, som jeg var i går! Jeg har fornægtet mig selv og taget mit kors op, præcis som Jesus siger, at vi skal gøre for at følge ham. Evigt liv og dyder – vi kan gribe dem! Når vi går til kamp i tro, er Gud med os, og han giver os mere end sejr!