Et nyt håb er oprundet

Hvad havde kristendommen været, uden at Jesus kom til jorden? Adventstiden giver mig en speciel anledning til at tænke over, hvorfor min kære frelser lod sig føde som et menneske, og hvilke muligheder det åbnede for mig i mit liv.

Adventstiden fører hen til dagen, hvor et helt nyt håb oprandt for alle som var trætte af at være trælle af sine egne lyster, begæringer og tilbøjeligheder i alle retninger. – Ja, et håbets lys blev tændt for alle som led over alt det trange, kolde og onde i sin egen natur, der ødelægger freden, det gode, det styrkende og opbyggelige.

Det er han som er i stand til at sætte alt i rette skik som kom til jorden, han som er en mester til at frelse og forløse, han som har overvundet alt mørke og død, og som var den første der forkyndte lys! Det er han, fredsfyrsten, forløseren, rådgiveren, og han som midler os til Gud – det er hans ringe og fattige komme til vor jord, vi samles om, og lader os påvirke af i disse dage.

I ham er vi fri!

Lad os i barnligt glæde fryde os over dette lille drengebarn. Ved hans fødsel gik mangfoldige profetier i opfyldelse. Ved hans liv skal vi nu frelses, sådan at de profetiske ord om os også skal gå i opfyldelse. Tænk – ved vort liv skal «djævelens gerninger gøres til intet»! Vi som før var syndens trælle, kan nu blive sat fri, ved at vi erkender sandheden om os selv (Johannesevangeliet 8,31-36).

• Fri til at dø fra os selv!
• Fri til at leve Jesu liv!
• Fri til uselvisk at tjene de andre!
• Fri til at elske uden begrænsninger af alle slags!

– Hvilken fantastisk frihed i Jesus Kristus, som det nu er muligt at opleve for hver enkelt af os. Ikke til at undres over at englene råbte ud: «Men englen sagde til dem: »Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.« Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang: Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!!» Lukasevangeliet 2,10-14.

Åbne døren til dit hjerte for ham!

Åh, hvor han fortjener vor hengivenhed, vor uforbeholdne kærlighed, opmærksomhed og lyttende øre! Også hans øre er vendt mod vore bønner. Han ønsker at få et personligt nadværdsmåltid med os. Han ønsker personlig samtale og samfund (Johannes Åbenbaring 3,20 og Første Korintherbrev 1,9). Lad os åbne vort hjertes døre for hans tale, hans lys, hans varme og uendelige kærlighed! Alle verdens glæder er som intet at regne mod det at blive grebet af ham!

Den som Ham har set kan intet friste.
Ringe synes alt han siden ser.
Den som Ham har set kan alting miste.
Han begærer siden intet mer'!
(Edin Holme)