Et nyt og lykkeligt liv – ved korset!

Nadya Georgieva sætter sig ned foran mig med et varmt smil. Jeg tilbyder hende et glas vand; spændt på at høre hvad hun har at fortælle. Nadya er 36 år gammel og arbejder med regnskab. Hun er tilsyneladende en stille og rolig person, der ikke gør meget ud af sig selv. Alligevel udstråler hun en varme og kærlighed der er bemærkelsesværdig, og som jeg gerne vil vide grunden til.

Nadya vokede op i en lille by i Bulgarien, kun ti minutters gang fra Grækenlands grænse. Kommunismen var på den tid den rådende ideologi i landen, og værdier som lighed og sammenhold var stærke. Nadya og henden to søstre oplevede en tryg og god opvækst sammen med sine forældre i byen Petrich.

I skolen var Nadya blandt de bedste. Hun var som de fleste andre aktivt engageret i alle slags aktiviteter. Hver aften skete der noget. Nadya deltog i alt fra basketbold og matematik, til dansk og korsang.

Som ung begyndte Nadya at få tilbagemeldinger om sin opførsel. Folk mente at hun hele tiden var sur. Når hendes mor spurgte hende om noget, var første reaktion: «Hvorfor skal jeg gøre det?» I skolen skulle hun altid have ret, og hun diskuterede til hun opnåede det hun ville.

Nadya besøgte ofte sin kristne bedstemor om aftenen. Selvom hun ikke selv troede på Gud, elskede hun at høre bedstemoderen fortælle historier fra bibelen.

– Jeg så ind i en anden verden. En verden der var langt væl fra den materielle verden jeg levede i, der hvor alt var baseret på den menneskelige fornuft.

– Specielt historien om Josef fascinerede mig. Han blev solgt som en slave til Ægypten og kastet i fængsel. Alligevel fik han kraft af Gud til at være glad og taknemlig.

Et vendepunkt

Nadya mærkede at der var en kontrast mellem det liv hun så hos de forskellige troshelte i bibelen, og det liv hun selv levede. Som 15-årig oplevede hun imidlertidigt et vendepunkt der skulle forandre hendes liv for altid.

Et lille, enkelt bibelvers som bedstemoderen læste fra hende, åbnede hendes øjne for hvem Gud var. Dette skulle komme til at rokke den ateistiske tankegang hun var opdraget i, og som for øvrigt rådede i landet.

Hun citerer fra Første Johannesbrev 4,12:

«Ingen har nogen sinde set Gud…»

Det blev pludseligt så klart for Nadya, at hun ikke kunne vente på at se Gud med sine egne øjne. Ingen havde jo set ham. Det galdt helt enkelt at tro.

– At tro på, at hun også kunne få tilgang til den hjælp og kraft som trosheltene fra bibelen havde.

Nadya omvendte sig til Gud, uden helt at forstå hvad det indebar. Men Gud gjorde også ordene i bibelen levende for hende.

Nadya var nu opslugt af Guds ord. Hun kunne læse i bibelen dag og nat.

– Det var som levende vand, fortæller hun opstemt. Det er tydeligt at minderne fra disse ungdomsår stadigvæk sidder friskt i hukommelsen.

Kunne se «den gamle Nadya»

Efter denne korte periode med frelsesglæde, oplevede Nadya igen at møde sin natur. Hun kunne se «den gamle Nadya» – med sine naturlige lyster og væremåde.

Guds ord gav hende en stært nød efter at blive færdig med alt dette. Det var ikke nok bare at knytte næverne, når sindet blussede på. Hun ønskede at blive fri. Fra fra egoismen. Færdig med alle krav og utilfredshed, der ville frem og gøre sig gældende.

Da Nadya blev døbt, 16 år gammel, spurgte præsten i kirken om hvorfor hun var kristen. Nadya fortalte at hendes vidnespyrd var det vers, der står i Johannesevangeliet 14,15:

«Elsker I mig, så hold mine bud.»

Det var det, der var hendes håb. Hun elskede Jesus og ville gerne holde de gode bud hun havde læst så meget om.

– Efter dåben var jeg utrolig skuffet. Den gamle natur begyndte at plage mig endnu mere. Nu var jeg kristen, men alligevel kunne jeg ikke forandre mig. Da var jeg i nød.

Nadya hørte igen og igen at Jesus døde på korset for at vi skal få vore synder tilgivet. Dette var imidlertidigt ikke længere nogen trøst for hende.

Nyt håb

Kort tid efter fik menigheden i Petrivh besøg af nogle kristne fra Brunstad Christian Church. Nadya hørte en sang fra den sangbog gæsterne havde med. Den gav hende nyt håb.

Nadya nipper lidt til vandglasset foran sig, før hun begynder at fortælle.
– Jeg hørte blandt andet en sang med teksten; «Jeg vil være med at bære korsets ord til syndens træl.» – Det er det jeg behøver. Det er det som er vejen, tænkte jeg.

Nadya, som til da havde følt sig som en træl – eller slave – under synden, så nu korset som udvejen til frihed. Selvom Jesus var helt uskyldig, dæde han på korset på Golgata sådan at vi kunne få vore synder tilgivet.

– Men jeg kunne nu se, at korset var så meget mere end det. Jesus dødede, eller fornægtede sin egen vilje hver dag, i alle de fristelser han mødte. han valgte altid at gøre Guds vilje i stedet for sin egen. Dette kalder han i Lukasevangeliet 9,23 for «at tage sit kors op» – længe før han blev korsfæstet på Golgata.

Nadya forstod nu, at Jesus ikke kun fornægtede syndens udslag – vrede ord, dårlige gerninger, osv., men han tog en kamp op mod selve lysten, der boede i hans natur – hans egen vilje, eller «synden i kødet», som bibelen kalder det.

På dette «daglige kors» fik synden sin endelige død – før den blev til handling. Jesus døde ikke på korset kun for at tilgive vore synder, men han efterlod os et eksempel vi kan efterfølge. Det at han aldrig gav efter for lysten til at blive sur, misundelig, fornærmet og så videre, gav også Nadya muligheden til at gå den samme vej.

– Ordene Paulus skriver i Galaterbrevet 2, 20 fik en helt ny betydning for mig, fortæller hun:
«Jeg er korsfæstet med Kristus. Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig»

Oplevede at korset fungerede

Nu begynder der at ske forandringer i Nadyas liv. Hun må trække på smilebåndet, når hun tænker på sin mors forundrede udtryk, da hun skulle spørge sin datter om at hjælpe med noget. «Ja, det vil jeg», svarede hendes tidligere så stædige 17-årige, før moderen overhovedet nåede at fuldføre spørgsmålet.

– Jeg oplevede at korset fungerede. Jeg tænkte at når det fungerer i de små situationer, så vil det også fungere når jeg møder større ting, siger hun med et bredt smil.

Håb og tro for fremtiden

Det var en stor trøst for Nadya, endelig at opleve sejr. Dette gav hende håb og tro for fremtiden: Tro på et liv, hvor hun stadig kunne blive mere forvandlet, – en dag af gangen. Fra at være en sur og vred person – kunne hun stedet blive glad og taknemlig.

Når jeg ser på den 36 år gamle kvinder der sidder foran mig, ser jeg ikke mange spor af den stædige person, hun skildrer fra barndommen. Jeg spørger spøgefuldt om hun nu er fuldkommen – om hun ikke længere har brug for korset.

Nadya ler højt mens hun svarer, at det er hun ikke.
– Jeg behøver det mere en nogensinde. Selvom der er mange ting jeg har fået sejr over, lader Gud mig stadig få lys over nye områder ved mig selv, hvor korset kan virke. Da er det jo det gælder at fortsætte med at fornægte min egen vilje, sådan at Jesu liv mere og mere kan komme frem ved mit liv.

Som en rettesnor for sit eget liv, bruger Nadya der vers som står i Romerbrevet 14, 17: «For Guds rige er ikke mad og drikke, men retfærdighed og fred og glæde i Helligånden.» Når hun har denne fred og glæde i hjertet – da ved hun at hun følger Guds vilje.

Begynd i de små situationer

Jeg spørger til sidst om Nadya har en opfordring til læsere, der endnu ikke har fået tro på det liv hun selv fik tro på i sin ungdom.

– Ja, det har jeg, siger Nadya roligt, men indstændigt. – Stol på Gud – ikke din fornuft. Gud er almægtig. Han kan forandre alt. Han kan gøre et ulykkeligt menneske lykkeligt. – Ligemeget hvor du bor – hvem du er – så kan du blive fuldkomment lykkelig.

Nadya snakker med overbevisning i stemmen. Dette har hun selv erfarer.

– Først: vend dig til Gud. Udgangspunktet er, at du er villig til at tjene Gud af hele dit hjerte. Begynd i de helt små situationer. Når du gør det – da oplever du at Gud er trofast. Han gør sådan, at du altid kan være glad og taknemlig; helt uafhængig af om følelserne går op og ned, og hvilke omgivelser du lever i.