Fælles for alle

Alle mine børn er blevet voksne, og de fleste er flyttet, men en af dem er begyndt at sende mig en del interessante spørgsmål. Fordi disse spørgsmål kommer som tekstbeskeder og ikke ansigt til ansigt, giver det mig tid til at tænke over svaret. Nogle af emnerne er indviklede, alle er interessante, men én især overraskede mig. Det var dette::

Hvordan kommer du ud af dette liv af at leve for dig selv? Og stoppe med at have tanker om, hvad du ønsker at gøre, osv.? Når jeg ser … han er bare altid så glad og tænker altid på andre.

Hvad ligger under overfladen

Grunden til at det overraskede mig var, at personen som stillede dette spørgsmål ikke synes at leve for sig selv, altid virker glad og altid ser ud til at tænke på andre. Og jeg ved, at den person der blev refereret til som et eksempel ikke altid er glad og faktisk har kampe mod egoisme og umildhed.

Vi har tendens til at tro, at andre mennesker har styr på dette liv, og at vi er bagud og kæmper med de grundlæggende ting. Vi kan have et modigt ansigt, men bag facaden kan det føre til en negativ tankegang om vor egen værdi og vandring med Gud. Men det vi ser i “de andre” er ikke deres tankeprocesser. Vi ser ikke deres kampe, deres prøvelser eller de negative tanker, de måske har sejret over.

Det som er fælles for alle

Der er noget som er fælles for alle, og det er kødet, eller det vi kan kalde “mit liv” ­– hvilket er mig efter naturen. Og det er det samme for alle som ønsker at følge Kristus – der er en natur at overvinde. Selv når mennesker har behagelige personligheder og er “sødere” end mig, når det kommer til denne kamp mod menneskenaturen, så har vi alle samme udgangspunkt. Det som tæller er ikke en velbehagelig personlighed, det er en beslutning om at finde mit liv og miste det.

Det grundlæggende første princip for alle os, som ønsker at være som Kristus, er at tro på dette:

“ Jeg ved, at i mig, altså i mit kød, bor der intet godt …” Romerne 7:18.

Det grundlæggende andet princip for alle os, som ønsker at være som Kristus, er at tro på dette:

“Den, der har reddet sit liv, skal miste det …” Matthæusevangeliet 10:39.

Hvad vi skal have travlt med

Vort fokus burde være på, hvad vi finder af vort liv i hverdagen, ikke hvordan andre mennesker er. Og for at finde vort liv skal vi lede efter det; hver eneste gang vi finder noget i vore liv som er modsat Guds natur og fornægter det, har vi gjort fremgang på vejen til at blive mere som Jesus. Vi får mest succes ved at stoppe med at være uklare og stoppe med at prøve at være en “bedre person”, ligesom de mennesker vi møder som altid synes at være milde og tænke på andre. Kristi legeme er ikke bygget af mennesker som prøver at være gode mod andre: det er bygget på mennesker som finder sit liv og mister det. Dette er klippen som fællesskab er bygget på.

Lad os være specifik om vor fjende – jeg ved, hvad mine kampe har været indtil i dag, men det er mellem Gud og jeg. Måske har ingen lagt mærke til, at jeg har følt mig “elendig, fattig, blind og nøgen,” eller at jeg har rettet pile imod vrede, misundelse eller selvtilfredshed.

Men det mennesker vil lægge mærke til, er hvis mine slag ender i succes hver gang, så jeg begynder at forandre mig. Nogle ting kan tage længere tid end andre, men vi skal ikke være bange for kampen, for vi er garanteret succes.

“… og i tillid til, at han, som har begyndt sin gode gerning i jer, vil fuldføre den indtil Kristi Jesu dag.” Filipperne 1:6.