Født på ny

Mange mennesker ser ikke værdien af Jesu liv, og de fleste har heller ikke tro for at komme til det samme liv, som han levede. Man må blive født på ny for at se Guds rige.

Jesus svarede ham: Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige. (Joh. 3,3) Denne nye fødsel sker i vort hjerte og sind. Efter at man er født på ny ser man ting, man ikke så før, og hele ens liv får et helt nyt værdisystem. Først da får man sans for det, som fører til liv og fred, og får del i den visdom, som tilhører den åndelige verden. Det, som man tidligere så op til i denne verden, mister sin værdi og betydning.

Paulus oplevede denne nye fødsel og beskriver i Filipperne 3,7-8 hvad denne nye fødsel havde gjort med ham: Dog, hvad jeg havde af fortjeneste, det regner jeg nu på grund af Kristus for tab. Ja, jeg regner så vist alt for tab på grund af det langt større at kende Jesus Kristus, min Herre. På grund af ham har jeg tabt det alt sammen, og jeg regner det for skarn, for at jeg kan vinde Kristus. De muligheder han nu havde fået øje på ved evangeliet, gjorde valgene lette for ham. Lad os leve i et varmt, nært og brændende forhold til Gud. Da vil vi have et hjerte, som Gud kan tale til og virke i.

Hvad vil jeg sige med dette? At det, som ofres til afguder, er noget, eller at afguder er noget? Nej, men at det, der ofres, ofres til onde ånder og ikke til Gud, og jeg vil ikke, at I skal have fællesskab med onde ånder. I kan ikke drikke både af Herrens bæger og onde ånders bæger. I kan ikke have del i både Herrens bord og onde ånders bord. (1. Kor. 10,19-21)

Man kan ikke få noget af Gud, hvis man lever i samfund med onde ånder og søger det, som hører denne verden til. Det, at Gud ikke taler, og at man ikke oplever åbenbaring og vækkelse i sit indre, kommer af, at man får sine tanker og impulser fra denne verden. Derfor må enhver helhjertet kristen våge over sit liv og tage sig i vare, sådan at man ikke begynder at se op til ting, som ligger uden for ens himmelske kald. Vi ved, at enhver, som er født af Gud, ikke synder, men han, som selv blev født af Gud, bevarer ham, og den Onde kan ikke røre ham. (1. Joh. 5,18). Man kan ikke leve som en discipel og samtidig se op til det store i denne verden. Det vil være urene kilder for ens liv og fører en bort fra et dybere samfund med Kristus og de hellige.

Elsk ikke verden og heller ikke det, som er i verden! Hvis nogen elsker verden, er Faderens kærlighed ikke i ham; for alt det, som er i verden, kødets lyst og øjnenes lyst og pral med jordisk gods, er ikke af Faderen, men af verden. Og verden og dens begær går til grunde, men den, der gør Guds vilje, bliver til evig tid. (1. Joh. 2,15-17)

Uddrag fra artiklen «Bliv en Jesu discipel – et liv i sejr!»
September 2006