Følge sin drøm eller følge sit kald?

Vi hører ofte appellen fra reklameverdenen: Følg din drøm! Lad dine drømme blive til virkelighed! Tør at følge dine drømme! Underforstået er opfyldelsen af vore drømme altså synonymt med livets lykke. Vi skal se, at der er grund til at stille spørgsmålstegn ved dette.

Specielt som ung kan vi have mange drømme. Dette drejer sig oftest om en karriere eller succes indenfor en idræt, en proffesion, kunst eller som artist. En opnåelse af vore drømme er dog underlagt mange betingelser og vilkår. Dette er ofte ting, som ligger udenfor det vi selv kan gøre noget ved. Her kan nævnes økonomi, egne evner, miljø og andre tilrettelæggelser for at det skal kunne realiseres. Der er altså knyttet meget usikkerhed omkring muligheden for at opnå sine egne drømme. Dette er fordi, det er andre end os selv som styrer dette.

Sådan er det ikke med det himmelske kald. Dette kald spørger, om vi vil følge Jesus, blive hans discippel, gå i hans fodspor og blive dannet til at ligne ham. Første Petersbrev 2,21. «I som har fået det himmelske kald» skriver hebræerbrevets forfatter i Hebræerbrevet 3,1.

Dette er det største kald, et menneske kan få her på jorden. På samme måde som i forbindelse med uddannelsesmæssige kald eller proffesioner, er der knyttet betingelser til det himmelske kald, som skal opfyldes. «Sådan kan ingen af jer være min discipel uden at give afkald på alt sit eget», siger Jesus i Lukasevangeliet 14,33. Altså, uden at opgive alt i denne verden, kan vi ikke være hans discippel, men ved at gøre det – kan vi. Her er det os selv som kan vælge, for vi kan selv vælge at betale prisen, at opfylde betingelse. Kraften og nåden til at gennemføre er fuldt tilgængelig hos ham, som kalder.

«For hans værk er vi, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i.» Efeserbrevet 2,10. Vi er altså skabt til noget meningsfyldt. Ved at finde og vandre i den gerning Gud har lagt til rette for os, vil vort himmelske kald blive realiseret, og vort liv kan blive til stor nytte og velsignelse for vore medmennesker og til glæde for os selv.

Det er igennem sanserne, evnen til at forestille sig noget, at sjælefjenden får plads, og som hos Eva forfører mennesket til at dåres af sine lyster. Det er ofte i forbindelse med «drømmen om det gode liv», at løgnens magt vinder plads i menneskets sind. Andet Tessalonokerbrev 2,10. Fordi fordærvelsen følger de dårende lyster, skal mange mennesker se tilbage på livet med skræk og gru. Deres drøm blev en boble som gik i stykker. Deres energi, tid og ressourser blev ofret på tomhedens alter.

Paulus var grebet af sit himmelske kald. Det var ikke nogle drømme, der var drivkraften i hans liv, men en inderlig trang efter at blive en discippel og tjene Gud, med alt han var. «Det venter jeg med længsel på, og jeg håber, at jeg ikke skal blive til skamme i noget, men at Kristus nu som altid må blive forherliget i fuld offentlighed ved det, der sker med mit legeme, hvad enten jeg skal leve eller dø.» Filipperbrevet 1,20. Hans længsel og håb var forankret indenfor noget som var fuldt opnåeligt, og prisen var han villig til at betale.

Mens det er højst usikkert om vi kan opnå vore drømme, og dermed stor sandsynlighed for at vi bliver skuffet ved at satse på dem, er det 100 % sikkert, at vi kan realisere vort himmelske kald, hvis vi selv er villige til at betale prisen. På denne vej er ingen nogensinde blevet skuffet. Valget er vores!