Fra egoisme til uselviskhed

"Der er ingen, der lægger mærke til mig. Jeg ville ønske, nogen ville gøre noget for mig; jeg ville ønske, nogen brød sig om mig; jeg ville ønske…"

Disse tanker løb gennem mit hoved, da jeg lå i sengen efter en lang dag. Jeg var ret trist på grund af noget, der var sket, og jeg gav mine venner skylden for det. "Ingen af mine venner gør noget for mig." Jeg ville ønske, jeg havde vidst dengang, hvor skadelige de tanker var, hvor ødelæggende de var for mit liv.

Jeg var egoistisk

Jeg forstod ikke, hvor egoistisk jeg var; ikke til at begynde med. Jeg bad til Gud, bad Ham om en vej ud af ensomheden, der slugte mig. Jeg håbede og bad om, at Han måtte sende nogen, der kunne hjælpe mig, men jeg vidste inderst inde, at Han havde noget bedre i vente. Med tiden viste Gud mig, hvor opslugt jeg var i mine tanker, og Han sendte mig en udvej. Jeg forventede, at der pludselig ville dukke nogen op i mit liv og fikse alle mine problemer. Men i stedet opdagede jeg, at problemet var noget, jeg selv kunne gøre noget ved i stedet for at vente på, at nogen skulle komme og fikse det for mig.

Gud viste mig gennem sit ord hvor egoistisk, jeg var. De tanker om "stakkels mig," "ingen kan lide mig," "mig, mig, mig" var fuldstændig selvcentrerede og egoistiske. Guds ord taler tydeligt og kraftigt om egoisme og egne mål: "For hvor der er misundelse og selvhævdelse, dér hersker der uorden og alt muligt ondt." Jakobsbrevet 3,16. Hans ord var sandt: Jeg oplevede kun uorden uden hvile i mine tanker. Jeg ventede hele tiden på nogen andre, og mit liv blev afhængingt af andre, som jeg ikke havde kontrol over. Livet blev bare holdt nede af angst og uro. Jeg håbede, at de andre ville tænke på mig og gøre tingene for mig, men det eneste jeg kunne kontrollere var, hvad jeg kunne gøre for de andre.

Jeg kunne være de andres ven

"…men sæt i ydmyghed de andre højere end jer selv. Tænk ikke hver især på jeres eget, men tænk alle også på de andres vel." Filliperbrevet 2,3-4.

Det er faktisk ganske enkelt. Nogle gange kan man bare sende et smil eller sige et par opmuntrende ord til velsignelse for andre. Jeg finder trøst i Guds ord: Jesus fortæller os, at vi skal elske vores næste som os selv (Markusevangeliet 12,31) Vi skal elske de andre, som vi efter naturen elsker os selv.

Mit sindelag har ændret sig til det bedre. I stedet for altid desperat at søge hjælp hos andre uden at finde sand hvile, altid tørstende efter mere, aldrig blive mæt, kunne jeg blive den person, jeg altid søgte i de andre.

Satan kæmper så hårdt han kan for at få mig til at ændre mening. Jeg bliver fristet til at blive opslugt i mine tanker; fristet til at blive opslugt i mig selv og mine egne problemer. Men jeg bliver ved med at sige "nej" til Satan, og jeg sejrer over disse fristelser en efter en. Jeg beder til Gud om nåde og kraft, så jeg kan sejre hver eneste gang, jeg bliver fristet. Når disse tanker og følelser kommer, må jeg råbe til Gud om hjælp til at blive fri fra egoismen. Så vælger jeg i stedet at velsigne dem omkring mig.

Mit liv er forvandlet

Jeg er nu sikker på, at jeg ikke lever mit liv forgæves. Jeg er ikke længere afhængig af andre, og jeg er ikke længere afhængig af mine følelser. Resultatet er evig lykke og ikke kort tids nydelse. Jeg er sikker på, at jeg kan sejre i hver en prøvelse og hver en synd. Jeg har tro til Gud på, at jeg kan sejre over al min synd, fordi Han siger det i bibelen: "De fristelser, der har mødt jer, er kun menneskelige. Og Gud er trofast; han vil ikke tillade, at I fristes over evne, men vil sammen med fristelsen også skabe udvej, så I ikke bukker under." 1. Korintherbrev 10,13.

Nu kan jeg se de andres behov i stedet for at være optaget af mig selv og mine følelser. Jeg kan række ud til de andre, som føler sig alene, jeg kan hjælpe og opmuntre dem. Jeg kan være en Jesu discipel, som tror på Guds levende ord og gør det gode.

"Lad os ikke blive trætte af at gøre det, som er ret; vi skal til sin tid høste, blot vi ikke giver op." Galaterbrevet 6,9.