Frelst ved nåde eller gerninger?

“For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. Det skyldes ikke gerninger, for at ingen skal have noget at være stolt af.” Efeserbrevet 2:8-9.

Nåde til tilgivelse

Vi kan se dette i sagen om tyven, der døde sammen med Jesus på korset. Han vendte sig til Jesus, og Jesus modtog ham ved at sige: “I dag skal du være med mig i Paradis”. Lukasevangeliet 23:43. Hans synder blev tilgivet, og kan kunne komme med Jesus ind i Paradis. Han modtog syndernes forladelse ved nåde, selvom han ikke havde nogle gerninger han kunne være stolt af.

Men frelse er mere end syndernes forladelse. Paulus skriver i Romerbrevet 5:10 at efter vi blev forligt med Gud, ved at hans søn døde; så skal vi så meget mere frelses, ved at han lever. Hvad betyder det at blive frelst ved hans liv?

Nåde betyder kraft til at gøre Guds vilje

Efter vi har modtaget syndernes forladelse og kommet til tro på Jesus, er vi i stand til at modtage hans ånd. Det betyder, at vi har modtaget den kraft (nåde) vi behøver til at gøre Guds vilje, ligesom Jesus gjorde. Men så skal vi fornægte vor egen vilje i følge kødet. Når vi gør dette, mister vi vort liv i kødet, men vinder et nyt liv i ånden. Det er det Jesus taler om i Lukasevangeliet 9,23-24:

“Og henvendt til alle sagde Jesus: »Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og daglig tage sit kors op og følge mig. For den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den, der mister sit liv på grund af mig, skal frelse det.’”

På denne måde sker en forvandling. Vor arrogance bliver til ydmydhed, vor hårdhed til barmhjertighed, vor utålmodighed til tålmodighed, osv. Vor egne gerninger bliver erstattet med Guds gerninger. Dette er mere end bare syndernes forladelse. Så vi ser, det er ved at gøre Guds vilje, vi kan få del i denne “meget mere” frelse.

Vor sjæls frelse

Når vi modtager syndernes forladelse, er vor ånd frelst—dette er begyndelsen på vor tro. Men Peter skriver om slutningen på vor tro, vor sjæls frelse. Profeterne talte om denne frelse, da de profeterede om den nåde der ville komme over os. En nåde der ville gøre det muligt for os gå ind i Kristi lidelser og få den nåde, der kommer bagefter—et nyt, himmelsk liv! Første Petersbrev 1:9-11. Dette er de lidelser, som Jesus oplevede, da han fornægtede sig selv og tog sit kors op dagligt. Og nu, når vi har modtaget hans ånd, har vi nåde over os til at følge ham ind i de samme lidelser og til den samme herlighed.

Vor menneskevilje ligger i vor sjæl, og er en kilde til uro og konflikt. Vor sjæl reddes ved at følge Jesus og miste vort liv (vor egen vilje), så vi kan vinde et nyt liv, der er i fuld harmoni med den gode, velbehagelige og fuldkomne Guds vilje, i stand til at gøre hans vilje.

Nåde der kræver aktiv deltagelse

Så vi ser at denne "meget mere frelse" også betyder, at vi bliver frelst ved nåde, men det er en nåde der kræver vor aktive deltagelse. Selvom troende der har modtaget ånden kan være meget aktive når det gælder deres ydre liv, er det ikke unormalt at høre dem sige: “vi kan ingenting gøre”, når det handler om at sejre over synden og leve et nyt liv. De trøster sig selv falsk med, at vi er frelst ved nåde, ikke gerninger. Men Jesus siger, “skilt fra mig kan I slet intet gøre”. (Johannesevangeliet 15:5).

Når vi har modtaget Jesu ånder, er vi i stand til at følge ham. Hvis det er vor trang, kan vi dagligt fornægte os selv og tage vort kors op og gøre Guds vilje. Og på denne måde kan vi opnå vor Herre Jesu Kristi herlighed (Andet Thessalonikerbrev 2:14)

Så bliver det ikke sådan, at vi har modtaget Guds nåde forgæves (Andet Korintherbrev 6:1-2).