Fremtid og håb

«Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb. Råber I til mig, og går I hen og beder til mig, vil jeg høre jer. Søger I mig, skal I finde mig. Når I søger mig af hele jeres hjerte.» Jeremias' Bog 29, 11-13.

Gud har altid mødt de helhjertede med sine gode tanker. Sådan har det været både i den gamle og nye pagt. Han har givet dem fremtid og håb. Når Gud kun udtænker gode fredstanker om os og ikke til ulykke, så har vi al grund til at glæde os i håbet om en lys og herlig fremtid.

Guds garanti for fremtid og håb

Hvis man spørger mennesker i dag om deres håb for fremtiden, så er den som regel ikke meget lys. De fleste ser ind i et håbløst mørke. Deres erfaringer er, at deres mange forskellige håb bliver gruslagt efterhånden. I stedet for at håbets glæde skulle bære en i striden, så er uro, mismod, angst, fortvivlelse og ond mistanke kommet ind og sindet bliver fyldt med mørke og alle slags urolige tanker.

«Kun hos Gud finder min sjæl ro, for mit håb kommer fra ham. Kun han er min klippe og min frelse, min borg, så jeg ikke vakler.» Salmernes Bog 62, 6-7. Det er kun i Gud at vor urolige sjæl kan blive stille. I det håb der kommer fra ham, skal vi ikke blive til skamme. Når han alene er vor klippe, frelse og borg, så vi er urokkelige i vort håb og vor glæde. I den borg er vi godt beskyttet og har fred. Gud garanterer at fredens mand har en fremtid, (Salmernes Bog 37, 37), for ikke et ord af alle de gode ord Herren havde talt blev til intet, de blev alle opfyldt (Josvabogen 21, 45).

Hvis man ikke er nidkær på syndere, men på Herrens frygt, så siger Gud: «Så har du en fremtid, og dit håb skal ikke slukkes.» Ordsprogenes Bog 23, 17-18.

I Ordsprogenes Bog 24, 14 står der: «Sådan er kundskab, sådan er visdom for dit liv, når du har opnået den, har du en fremtid, og dit håb slukkes ikke.»

«Håbets Gud fylde jer med al glæde og fred i troen, så at I bliver rige i håbet ved Helligåndens kraft!» Romerne 15, 13.

Det er håbets Gud som er vor sande far og trøster. Han er indstillet på at give os rigeligt og ikke bare lidt. Han vil fylde os med al glæde og fred. I troen og i Helligåndens kraft, kan vi åbne os for denne rige fylde. I vort håb skal vi ikke blive til skamme. Når Paulus skriver om, at vi skal få del i en herlighed der ikke svinder, så siger han: «Et sådant håb har vi og går derfor åbent til værks.» Andet Brev til Korintherne 3, 12. Heller ikke i denne vor store frimodighed skal vi blive til skamme.

Det som var umuligt er nu blevet muligt

«Der er altså tale om, at et tidligere bud ophæves, fordi det var svagt og nytteløst  – loven førte jo ikke til målet – men der indføres i stedet noget bedre, nemlig det håb, hvori vi kommer Gud nær.» Hebræerne 7, 18-19.

Det svage og unyttige ved loven der ikke kunne føre noget frem til fuldkommenhed, blev afsat. Nu kan vi i uforgængelig livskraft nærme os Gud i et bedre håb. I dette bedre håb er det muligt, som var umuligt for loven (Romerne 8, 3).

Nu har vi håb om at få del i de dyreste løfter og derved få del i guddommelig natur (Peters Andet Brev 1, 3). Vi skal heller ikke blive til skamme i vort håb om at blive Guds arvinger og Kristi medarvinger, såfremt vi lider med ham, for at vi også skal herliggøres med ham (Romerne 8, 17).

Så sandt vi bliver ved i troen, grundfæstet og faste og ikke lader os rokke fra det håb evangeliet givet, så skal Kristus fremstille og hellige, ulastelige og ustraffelige for sit åsyn (Kolossenserne 1, 22-23). Kun ved lydighed mod evangeliet kan en sådan forvandling ske. Her skal vi bede om at få hjertets oplyste øjne, så vi kan forstå hvilket håb, det er, han har kaldt os til og hvor rig på herlighed hans arv er iblandt de hellige (Efeserne 1, 18).

Himmelsk fremtid og håb

I den nye pagt har vi ikke løfte om jordisk rigdom, storhed, ære og magt. Men vi er lovet en indre urokkelig fred og glæde under alle livets forhold. Har vi kastet håbets anker ind i selve himlen i vort hjerte nu og i al evighed.

Paulus formaner Timotheus til, at han skal pålægge de rige i denne verden, at de ikke skal være overmodige eller sætte sit håb til den usikre rigdom, men til Gud som giver os rigeligt alle ting vort brug, at de skal gøre godt, være rige på gode gerninger, gavmilde, godgørende, så de lægger op til en god grundvold for den kommende tid, at de kan gribe det sande liv (Første brev til Timotheus 6, 17-19). 

«For kærlighed til penge er roden til alt ondt; drevet af den er nogle blevet ført bort fra troen og har voldt sig selv mange smerter.» Første Brev til Timotheus 6, 10.

Al jordisk rigdom og ære giver os bare håb om en uvis fremtid med uro og bekymring. I vort himmelske kald har vi bare et håb, og det er i Kristus. Der har vi håb og fremtid i den største og evige herlighed.