Fuldkommen lykke

Hvorfor er vi ikke altid lykkelige? Hvorfor er det så let at slippe uro og bekymring ind? Hvorfor tager det så lang tid at komme til fuld vished i troen?

Det er jo lige præcis fuld vished i troen, som giver den glæde og fred som alle mennesker søger. Dette er en stor hemmelighed.

Uro kommer af, at jeg har krav, søger ære af mennesker eller har lyst til noget i denne verden. Der kan være mange forklaringer for at forsvare min uro, for eksempel omsorg for andre eller min egen forståelse af retfærdighed.

Når jeg bliver urolig, skal jeg have kærlighed til sandheden, så jeg kan finde det i mig selv som skaber uro. Også Jesus havde kamp. «Nu er min sjæl i oprør, og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne time? Nej, det er derfor, jeg er nået til denne time.» Johannesevangeliet 12,27. Så beder han Gud om at herliggøre sit navn. Hvis vi er lige vågne i vore forhold, som Jesus var i sine, får vi også del i den samme glædens olie som ham. Hebræerbrevet 1,9. Vi ser, at grundlaget for denne fuldkomne glæde og lykke er at elske retfærd og hade uret!

I Hebræerbrevet 6,11-12 formanes vi kraftigt: «Men vi ønsker, at hver eneste af jer til det sidste vil vise den samme iver efter den rigdom, som håbet rummer, så I ikke bliver sløve, men efterligner dem, som ved tro og tålmodighed arver det, som Gud har lovet.»

Må Gud give os nåde, så også vi, når vi mærker uro, kan finde vort liv og miste det og med iver stå i vor kamp i vore forhold, så vi kan komme til fuld overgivelse i Jesu død. Så kan Gud herliggøre sit navn, og vi får glæde, fred og hvile i alle forhold. Det er fuldkommen lykke!

Fra en artikel først publiceret i BCCs menighedsblad «Skjulte Skatter», oktober 2011.
© Copyright Stiftelsen Skjulte Skatters Forlag, Norway | brunstad.org