Gideon: Fra svækling til helt

«Herren er med dig, tapre kriger! Du skal frelse Israel fra midjanitterne!»

Disse ord blev talt til Gideon af en engel sendt fra Gud og var klart ment som opmuntrende – men Gidoens første tanke syntes at have været: «Hvorfor mig? Er der ikke nogen stærkere eller modigere, der kan gøre det?»

Guds befalinger virker ikke altid fornuftige for os. Som mennesker er vi nærsynede og svage. Vi falder gang på gang, når vi stoler på vor egen styrke, i stedet for at prøve at finde og gøre Guds vilje i vore liv. Gideon kom selv til at opleve dette i sit liv.

Et undertrykt folk

Fordi Israels folk havde vendt sig fra Gud, lod han midianitterne terrorisere Israel i syv år og ødelægge deres land og husdyr. I Dommerbogen 7,12 står der, at midjanitterne var «så tæt som græshopper nede på sletten; deres kameler kunne ikke tælles, de var så talrige som sandet ved havets bred.»

I sin nød råbte Israel til Gud. Ved sin nåde greb Gud ind og besluttede, at Gideon skulle føre de fattige, undertrykte og ængstelige til sejr.

Da han hørte dette, må Gideon have tænkt: «Ved du ikke, hvor svag og bange jeg er?» Selvfølgelig vidste Gud dette, men han havde valgt Gideon alligevel. Gud kender vor personlighed og vore svagheder, vor tilbøjelighed til synd. Men han har ikke udvalgt os ved en fejltagelse. Dem der ser sig selv som den største, stærkeste og klogeste, hører næppe Guds stemme over sine egne høje tanker og meninger. Men de ydmyge som har åbne og modtagelige hjerter, vil derimod være i stand til at blive Guds stridsmænd, klare til at gøre hans vilje.

Den usikre leder

Gideon tog modvilligt rollen på sig. Gang på gang bad han Gud om tegn. Først fremkaldte englen ild for at fortære den offergave, som Gideon havde bragt med sig. Senere lagde Gideon en klump uld ud to nætter i træk. Først bad han om, at den skulle være våd og jorden tør, og så at ulden skulle være tør og jorden våd.

Blev Gud modløs af disse vedvarende forespørgsler? Begyndte han at ombestemme sig? Nej! Alle disse tegn og undere skete, og de gav Gideon den styrke og tro, som han behøvede! Gud nægtede at stoppe med at tro på Gideon, selv når Gideon havde mistet troen på sig selv.

Spol lidt frem i tid: Gideon er for nyligt bevæbnet med Herrens ånd og står i spidsen for en israelitisk hær på 32.000 krigere. Dette er virkelig en mægtig hær! Så kommer der en ny ordre fra Gud: Alle som er bange, skal tage hjem! Gud vidste, at Israel ville tage æren for sejren og fejre sin egen styrke, i stedet for at give den retmæssige ære til Gud som hærfører.

Tror du ikke, at Gideon meget gerne ville have stukket af der? At være en af de bange, så han ikke måtte ind i kampen og risikere at dø? Kan du forestille dig, hvordan Gidoen må have følt sig, da han formidlede denne nye ordre til sine 32.000 soldater? Hvilken slags leder er dette, som villigt giver besked til sine soldater om at stikke af lige før slaget?

«Der er stadig for mange folk»

Den nat rejste 22.000 af Gideons soldater. Dette må have været et alvorligt slag for Gideon. Som leder af 32.000 mænd var han nok begyndt at tro, at det var umuligt. Med kun 10.000 mænd var det næsten umuligt!

Så talte Gud igen: «Der er stadig for mange folk.»

Stadig for mange? Denne nye befaling gik imod al menneskelig fornuft! Og det er lige præcis sådan, som Gud ønsker det.

I lydighed mod Guds ledelse førte Gideon hæren til kilden for at drikke. Kun dem der drak vandet som hunde fik lov til at blive, mens alle andre blev sendt hjem. Da støvet havde lagt sig, stod Gideon tilbage med kun 300 mænd!

300 mænd mod en hel hær

Forestil dig Gideons frygt, da Gud sagde, «Ryk nu ned mod lejren. Jeg giver den i din hånd.» Det er én ting at høre, hvad Gud vil have os til at gøre … men faktisk at gøre det kan føles som en helt ny kamp!

Igen opmuntrede Gud Gideon til at fortsætte. Han beordrede Gideon til at udspionere lejren, og her hørte Gideon, at de midjanitiske soldater også var bange. En af dem snakkede om en drøm, hvor et midjanitisk telt blev kastet til jorden af et bygbrød. «Det kan kun betyde Joashs søn, israelitten Gideons, sværd,» udbrød den midjanitiske soldat. «Gud har givet midjanitterne og hele lejren i hans hånd.»

Gideons tro blev fornyet, da han hørte dette. Med sine 300 mænd som ikke var bevæbnet med andet end horn og fakler skjult i tomme krukker, krøb israelitterne til udkanten af den midjanitiske lejr. Da signalet blev givet, slog israelitterne krukkerne i stykker, så faklerne blev synlige, og de blæste i hornene, mens de råbte, «Sværdet for Herren og for Gideon!»

Midjanitterne blev overrumplet og troede at de blev overfaldet af en stor hær. De gik i panik, sloges med hinanden og flygtede til sidst. Deres mægtige styrke var blevet besejret af kun 300 mænd, ledet af Gideon, en Guds mand.

Høre hans røst

Lyt til Guds røst, som leder dig i dit liv. Fra dag til dag kan vi føle, at vi møder vægge og uoverkommelige forhindringer; øjeblikke hvor vi ser vores fjende – synden som er dybt rodfæstet i os – og vi bliver fristet til at være ængstelige over, at vi ikke har en chance for at finde denne kamp. Men han ved hvem vi er, og han har udvalgt os før tidens begyndelse som sejrherre over vor iboende synd! Når vi lader Gud overtage ansvaret med at lede vore beslutninger, bliver vi sejrherrer!