«Giv agt på dig selv» – en kilde til velsignelse

Giv agt på dig selv for at prøve dine motiver

«Giv agt på dig selv og på den undervisning, du giver!» 1. Timoteus 4,16.
«Ransag jer selv, om I er i troen! Prøv jer selv!» Andet Korintherbrev 13,5.

Vi kan jo også sige: Ransag jer selv om I er i kærligheden. Prøv jer selv om I er i ydmygheden. Det er kun de som elsker sandheden, der har sans for i åndens lys at grundigt ransage sig selv. De prøver sig for eksempel op mod Første Korintherbrev 13, om de er i den kærlighed som ikke søger sit eget, men som tåler alt og aldrig falder bort.

Hvor nødvendigt det er for en sandhedselskende sjæl grundigt at ransage sine skjulte motiver. Af Første Korintherbrev 13 ser vi, at både den der profeterer og den som er rig på kundskab og har al tro og som giver al sin ejendom til de fattige, har al god grund til at ransage sig selv og prøve sine motiver.

Ransag dig selv sådan at ånden kan lede dig

Romerbrevets 7. kapitel, som er så fuld af lys og hjælp, så rig at sandhedselskende sjæle finder det at være en guldgrube, er netop resultatet af, at apostlen Paulus gav agt på sig selv og prøvede sig selv. «For de retskafne bryder lys frem i mørket.» Salmernes Bog 112,4. De oprigtige forstår at ransage sig selv og prøve sig selv. Og Helligånden får derved anledning til at vejlede disse oprigtige til hele sandheden, den sandhed der frigør fra synd og selvliv. I denne oprigtige kærlighed til sandheden fandt Paulus for eksempel den lov, at når han ville gøre det gode, så lå det onde ham for hånden. Han fandt noget hos sig selv. Han blev fri fra at lede efter noget hos andre. Når vi finder denne lov, bliver vi færdige med at skylde skylden på de andre. Paulus blev på denne måde i stand til at hjælpe andre. Ja, den største hjælp man kan være for andre er, at man dømmer sig selv.

Giv agt på dig selv – og lær Gud at kende!

«Thi Ånden ransager alt, selv Guds dybder.» Første Korintherbrer 2,10. Kun de som går i dybden i oprigtig selvransagelse vil af ånden blive ført til dybderne i Gud. Så her er vejen til at lære Gud at kende. Sandhedens ånd som lærer os at ransage os selv og prøve os selv er den samme som visdoms og åbenbarings ånd, den som giver kundskab om faderen: «Jeg beder om, at vor Herre Jesu Kristi Gud, herlighedens fader, vil give jer visdoms og åbenbarings ånd til at erkende ham.» Efeserbrevet 1,17. Her ser vi det usigelige velsignede resultat af oprigtig selvransagelse: vi lærer Herren at kende. Ja, visdom og åbenbarings ånd! Hvorfor vil vi så gerne blive fyldt af den? Det eneste motiv der står sig i sandhedens lys er, at vi længes efter at lære faderen at kende. For dertil bliver ånden givet.

Ransag dig selv i livets ånd, som frigør dig!

Og når vi igen betragter Romerbrevet 7, hvor Paulus grundigt har givet agt på sig selv, så ser vi, at han derved hverken blev modløs eller forsagt. Nej, han bryder ud i taknemlig lovsang til Gud i Romerbrevet 7,25, og fortsætter: «Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus. For livets ånds lov har i Kristus Jesus befriet mig fra syndens og dødens lov.» Romerbrevet 8,1-2. I dette livets ånds lys, var det Paulus gav agt på sig selv. Ikke i anklageåndens «lys».

Vor sjælefjende vil nok også gerne, at vi giver agt på os selv, men med den hensigt at lamme os og gøre os modløse. Sandhedens ånd derimod, som også er åpenbarings Ånd, forkynder de tilkommende ting og herliggør Kristus og Kristus-livet for os (Johannesevangeliet 16,12-14).