Glæd jer med de glade

Hvis jeg har et sind og et hjerte, der vil gøre Guds vilje og få hans ord til at gå i opfyldelse i mit liv, så skal jeg glæde mig med de glade. Men hvordan gør jeg det, når jeg oplever, at det går direkte imod mine følelser? Når det slet ikke er min naturlige reaktion?

Bibelen er instruktionen på, hvordan vi bør leve vore liv. Det er Guds inspirerende ord, skrevet af trofaste tjenere, profeter og apostler som hørte hans stemme. På grund af deres troskab har vi nu mange tusinde år senere Guds ord, som lærer os hvordan vi skal leve.

For eksempel fortæller Romerbrevet 12:15 os, at vi skal “glæde jer med de glade.” For dem af os, som længes efter at gøre Guds vilje, er dette en klar og enkel instruktion at forstå. Men hvad sker der, når jeg i mit dagligliv kommer i en situation, hvor det pludselig ikke er så enkelt og klart at glæde sig, som der står i Bibelen?

Fristelsen

Nogle gange kan jeg møde en hård væg af modstand i mig selv, når jeg ved, at jeg burde glæde mig. Måske kan jeg pludselig på grund af en god vens lykke ikke være tilfreds med sådan som jeg har det, selvom jeg var helt tilfreds før. Måske føler jeg ikke, at jeg får den ære, jeg fortjener i en given situation; hele æren går til en anden. Måske kan en persons succes, som jeg troede, jeg ønskede for dem, pludselig føles som om de overgår mig.

At glæde sig med de glade kan betyde mange forskellige ting. Jeg mærker, at jeg fristes til misundelse, bitterhed, vrede osv. Det kan virke urigtigt og nogle gange selv uretfærdigt. Det jeg egentlig ønsker at gøre, er at udbryde min frustration. Hvordan glæder jeg mig nu, når jeg overhovedet ikke har lyst til det?

Kampen

Først og fremmest er det helt normalt at blive fristet. At føle misundelse eller at utaknemlighed kommer op. Men bare fordi vi bliver fristet, betyder det ikke at vi behøver at være enige med disse følelser! Misundelse, utaknemlighed, klage, osv., alle disse ting kan vi sejre over.

“De fristelser, der har mødt jer, er kun menneskelige. Og Gud er trofast; han vil ikke tillade, at I fristes over evne, men vil sammen med fristelsen også skabe en udvej, så I ikke bukker under.” (Første Korintherbrev 10:13)

Hvis jeg har en længsel efter at gøre det gode, lige meget hvad jeg føler, skal jeg erkende, hvad jeg bliver fristet til, og “med frimodighed træde frem for nådens trone” som vi bliver bedt om i Hebræerbrevet 4:16.

Jeg kan bede til Gud: “Hjælp mig til at overvinde denne synd, jeg bliver fristet til; giv mig den styrke jeg har brug for, for at kæmpe imod det. Min trang er at glæde mig med de glade, som der står i dit ord. Jeg har brug for din hjælp nu for at gøre dette.” Og så kan jeg have tålmodigheden til at sige, “Vig bag mig Satan, for der står ‘glæd jer med de glade’!” Og Djævelen bliver nødt til at fly, når han møder Guds ord.

Resultatet

Selvom jeg ikke kan forvente, at mine følelser ændrer sig over natten, skal jeg arbejde. Jeg skal ikke lade disse fristelser komme ind og udvikle bitterhed og selvmedlidenhed. At glæde sig er en handling. Og det selvom jeg føler for det eller ej, jeg lykønsker min ven; jeg siger et godt ord; jeg er med til at fejre hans succes. Jeg bliver nødt til at tage det rigtigt helt fra starten af. Gud er for mig, han vil styrke mig, lige meget hvor hårdt det er, og enhver fristelse bliver til en succes-historie.

Det er en udvikling. Når vi øver os i taknemlighed, godhed, kærlighed, osv., bliver de efterhånden en del af os. Når jeg skridt for skridt overvinder den misundelse jeg bliver fristet til, så kan kærligheden fylde dens plads. Når utaknemlighed bliver overvundet hver gang, jeg bliver fristet, så kan glæde og fred tage dens plads. Og det stopper ikke her. Tanken om at blive fyldt med disse “Åndens frugter”, som Paulus kalder dem i Galaterbrevet 5, er så meget bedre end at lade bitterhed osv. dvæle og inficere min ånd. Så er jeg fri og glad. Jeg er ikke bundet af mine følelser, og jeg kan virkelig glæde mig med de glade. Af et hjerte som er fuld af glæde.