Gode menneskelige egenskaber eller Kristi dyder?

Frelsen – en «redningsaktion»

Det er meget godt og nødvendigt at tænke lidt på, hvad ordet «frelse» indebærer. Som mennesker befinder vi os i en håbløs situation på grund af synden. Vi har ikke bare brug for lidt hjælp, nej, vi skal reddes uf af synden og egenviljens jerngreb. Det er lige præcis det, Jesus vil gøre med os, og ingen anden er i stand til at gøre det. Han har magt til at tilgive vore synder og til at hjælpe os i fristelsens stund, sådan at vi kan sejre. Og han vil forvandle os i sit eget billede. Evangeliet giver os ikke håb om en forbedring, men om en forvandling.

Min retfærdighed

Der står, at vi skal forkynde «Kristi dyder» (Første Petersbrev 2,9), men disse skal ikke forveksles med gode menneskelige egenskaber. Der er stor forskel på os som mennesker. Nogen er født med en usædvanlig karakterstyrke, mens andre er svage og eftergivende. Nogen er meget egoistiske, mens andre er tjenestevillige og opofrende af naturen. Men Gud er ikke uretfærdig. Det er ikke sådan, at de som er født med «gode» menneskelige tilbøjeligheder har større værdi i hans øjne. Nej, alle har brug for frelse. Vore gode menneskelige egenskaber er meget begrænsede. Vi kan for eksempel udvise tålmodighed eller en vis godhed, men hvis forholdene bliver for krævende, slipper vor medfødte velvillighed og imødekommenhed hurtigt op.

Der er meget stor forskel, ja en væsentlig forskel mellem gode menneskelige egenskaber og Kristi dyder. Vi kan udvise en høj moral, være venlige og gode og leve et godt liv, men hvis vi er sandhedskærlige og ærlige, opdager vi hurtigt, at vore bedste gerninger ikke er rene. Der skjuler sig for eksempel selvbeundring bag vor tjenestevillighed, og midt i det at vi gør noget godt for andre, dømmer vi dem måske lidt, eller vi har skjulte krav, osv. Vi kan gøre meget som ser godt ud, men at genspejle Guds evige rige og udstråle den herlighed som er i Gud, er vi absolut ikke i stand til.

Det gode vi gør i kraft af egne anstrengelser kan samles under begrebet «min retfærdighed». Den kan strække sig ret langt, men den har ikke noget at gøre med «retfærdigheden af Gud på grund af troen» (Filipperbrevet 3,4-9). Som Paulus skal vi komme til den erkendelse, at «i mig, altså i mit kød [dvs. min natur], bor der intet godt» Romerbrevet 7,18. Det er en proces, som alle disciple skal gå igennem. Her er alle på lige fod.

«Jeg kommer til kort»

Det er meget lærerigt og trosstyrkende at læse, hvordan J.O. Smith beskriver denne proces fra «min retfærdighed» til «retfærdigheden af Gud på grund af troen»:

«Efter kødet er jeg ond fra fodsål til isse. Mine bedste gerninger er svulmende af egoisme, min kærlighed flyder over af selvbeundring. Min beundring polerer endnu mere den ydre glans, hvormed al ære indhøstes til selvets ufyldelige lader.

Dette liv blev mig en væmmelse. Jeg forstod, at jeg var en gennemsyret ondskabs surdej. Jeg sagde til Gud: jeg kan ikke være kristen. Mit liv er en sand vederstyggelighed, og jeg kommer alt sammen til kort. Fra det øjeblik blev Kristus mit liv. Jeg var kommet til den forståelse, at han var livet. Jeg var fra det øjeblik et vrag. Jeg hader mit liv i denne verden, for det er ondt, og jeg vil aldrig mere forsøge at drive det til noget.» (Fra Johan O. Smiths efterladte breve, nr. 8, 2. august 1905)

Et liv i Jesu fodspor

Jeg skal komme til det resultat, at jeg ganske enkelt ikke selv kan leve det nye liv. Jeg skal komme til det punkt, hvor jeg forstår, at jeg skal leve i tro på Jesu hjælp, han som vil frelse mig fra min dårlighed og min dårskab. Med denne forståelse træder jeg frem for nådens trone og beder af hele hjertet om miskund og nåde til hjælp i rette tid (Hebræerbrevet 4,16). Gud ser min nød, og han hører min bøn og styrker mit sind ved sit ord, når jeg kommer i fristelser og prøvelser. Bønhørelsen består ikke i, at jeg ikke fristes eller prøves længere, nej, den består i at jeg lærer lydighed i lidelsen og bliver færdig med min synd (Hebræerbrevet 5,7-8). Og guddommelig natur kommer frem.

Der er store og herlige dybder i dette budskab, og vi bliver aldrig færdige med at udforske de muligheder, som ordet om korset giver. Der sker en forvandling, som kommer fra Gud. En velbehagelig himmelsk duft. Jesu Kristi vellugt kommer frem i mit liv (Andet Korintherbrev 2,15-16). Det er noget helt andet end bare en høj moral. Det er et liv i Jesu fodspor, et korsfæstet discipelliv. Skal Gud åbne vore øjne, sådan at vi ved tro bærer Jesu død i vore legemer og oplever, at hans liv bliver mere og mere synligt i os.