Guds bolig

Lige siden faldet da Satan tog bolig i menneskeheden, har Gud på alle mulige måder prøvet at finde et hjem til ham selv i menneskenes hjerter. Det er lykkes ham at finde plads i en og anden gudfrygtig sjæl, men han har aldrig fundet meget plads på grund af kødets svaghed. Paulus skrev til Korintherne om at udvide deres hjerter, fordi de var begrænsede. Apostlen synes det var svært at finde plads i deres hjerter (Andet Korintherbrev 6:11-13).

En Guds bolig

Det er Guds ånds arbejde at opbygge os til at være en Guds bolig. Læs Efeserbrevet 2:19-22: “Så er I da ikke længere fremmede og udlændinge. I er de helliges medborgere og hører til Guds husstand. I er bygget på apostlenes og profeternes grundvold med Kristus Jesus selv som hovedhjørnesten. I ham holdes hele bygningen sammen og vokser til et helligt tempel i Herren. I ham bliver også I sammen med os bygget op til en bolig for Gud i Ånden.”

Vi ser ved dette, at enhver af os er en Guds bolig, og at vi sammen bygges op til et helligt tempel i Herren. Enheden af disse Guds boliger er et klart bevis, hvad enten de er alene eller sammen.

Ved faldet kom synden ind i legeme, sjæl og ånd. Derfor står der skrevet i Jakobsbrevet 4:5-6: “Eller tror I, det er tomme ord, når Skriften siger: »Med nidkærhed længes Gud efter den ånd, han har givet bolig i os, og viser så meget større nåde«.”

Vor menneskeånd er også, ved faldet, kommet under syndens og dødens lov. Satan har fordærvet den ånd, som Gud pustede ind i Adams næsebor, da han blev en levende sjæl. Gud er meget nidkær for vor ånd. Derfor giver han os en stor og kraftig nåde i vor kamp om frihed fra Stans kraft og herredømme.

Levendegjort i ånden

Der står skrevet, at den sidste Adam blev en livgivende ånd (Første Korintherbrev 15:45). Den sidste Adam er Jesus Kristus, ypperstepræsten, og vi er under hans påvirkning. Vor menneskeånd er under syndens og dødens lov, og han er blevet givet opgaven at levendegøre den (Første Petersbrev 3:18). Jesus Kristus gør nu det samme effektive arbejde i os, og på denne måde bliver vi til en bolig for Gud i ånden.

Gud begærer den ånd, han lod bo i os. For når Gud kommer ind i en persons ånd, bliver de ikke kun bevaret og beskyttet, de bliver levendegjort. Hvorfor er Gud så nidkær for at levendegøre vor ånd? Hvorfor skal i være en Guds bolig i ånden? Gud må have en grund til dette.

Det er fordi, Gud er kærlighed, og han ønsker at få det bedste frem i os. Det er mere tydeligt forklaret i Johannes' Åbenbaring 21:1-3: “Og jeg så en ny himmel og en ny jord. For den første himmel og den første jord forsvandt, og havet findes ikke mere.  Og den hellige by, det ny Jerusalem, så jeg komme ned fra himlen fra Gud, rede som en brud, der er smykket for sin brudgom.  Og jeg hørte en høj røst fra tronen sige: Nu er Guds bolig hos menneskene, han vil bo hos dem, og de skal være hans folk, og Gud vil selv være hos dem.’”

En stor og herlig frelse

På den nye jord vil de som er blevet til en Guds bolig bo iblandt menneskene. Disse Guds boliger tilhører byen, det nye Jesusalem, som kommer ned fra himmelen. “Folkeslagene skal vandre i dens lys og jordens konger komme ind i den med deres herligheder.” Johannes' Åbenbaring 21:24. Disse er de frelste nationer som ikke har nået at blive Guds boliger, men som har tilbedt Guds navn og er blevet frelst fra evig ødelæggelse. Men Guds vilje (vandre i Guds vilje som er vor helliggørelse) er ukendt for disse nationer, hvor Guds vilje er velkendt for de som er Guds boliger. De har øvet sig i at vandre i lyset, som han er i lyset. Dermed kan Kristi blod rense dem fra al synd og gøre dem til Guds boliger.

“Den, der sejrer, skal arve dette.” Johannes' Åbenbaring 21:7.

Denne frelse er usigelig stor og herlig, så lad os stride for at opnå så meget af den som muligt, mens vi stadig vandrer som pilgrimme og fremmede her på jorden.

Denne artikel, som er blevet redigeret i Norge, er en redigeret version af en artikel som først blev publiveret i BCC's tidsskrift Skjulte Skatte i Februar, 1941
© Copyright Stiftelsen Skjulte Skatters Forlag