Guds evangelium

Guds evangelium

“Fra Paulus, Kristi Jesu tjener, kaldet til apostel, udset til at forkynde det evangelium, som Gud forud har lovet ved sine profeter i De hellige Skrifter, evangeliet om hans søn, Jesus Kristus, vor Herre, som menneske kommet af Davids slægt, i kraft af helligheds ånd stadfæstet som Guds søn med magt og vælde, da han opstod fra de døde.” Romerne 1:1-4.

Profeterne i det gamle testamente profeterede om Jesus i Esajas' Bog 7:14-15 og i Esajas' Bog 9 og Esajas' Bog 53. I det nye testamente kan vi finde profetier om ham i Lukasevangeliet 24:25-27, Apostlenes Gerninger 18:28, Peters Første Brev 1:10-13 og andre steder.

I versene herover forklarer Paulus kort i to parter om Guds evangelium omhandlende Jesus: (1) ham som er ifølge kødet, og (2) ham som er ifølge ånden. Hvis vi tilsidesætter eller forandrer hvilken som helst at disse to parter, så har vi ikke Guds evangelium.

Hvad betyder det, at han nedstammede fra David efter kødet? Helt enkelt, betyder det, hvad der står. Vi kender David og hans frø. Paulus var af samme afstamning (Hæbrerne 2:16). Paulus siger om sig selv, “Jeg ved, at i mig, altså i mit kød, bor der intet godt.” Romerne 7:18. Og Jesu kød var helt magen til.

Ifølge Helligånden blev han udpeget som Guds søn i kraft af hans opstandelse fra de døde. Vi kan heller ikke forandre dette faktum. Så spørgsmålene rejser sig: Da han kom til jorden i det legeme, som var Davids frø, kom han så med hele Guds fylde i sin ånd? Svaret er “Nej”, fordi der står skrevet, “… han, som havde Guds skikkelse, regnede det ikke for et rov at være lige med Gud, men gav afkald på det, tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig; og da han var trådt frem som et menneske, ydmygede han sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på et kors” Filipperne 2:6-8. Vi hører ofte, det siges, “han var sand Gud og sand mand.” Men dette er ikke sandt, hvis du mener, at han indeholdt hele Guds fylde, da han kom til jorden i det legeme, som var Davids frø. Denne påstand er heller ikke passende i lyset af, hvad der står skrevet i Hebræerne 12:2 “… vi ser hen til Jesus, troens banebryder og fuldender.”

Læs mere her: Hvorfor skulle Jesus dø på korset?

Hvad fandt sted i Jesus i hans køds dage?

“Mens han levede på jorden, opsendte han, under høje råb og tårer, bønner og anråbelser til ham, som kunne frelse ham fra døden, og han blev bønhørt for sin gudsfrygt. Skønt han var søn, måtte han lære lydighed af det, han led, og da han havde nået målet, blev han årsag til evig frelse for alle dem, som adlyder ham, og blev af Gud kaldt ypperstepræst på Melkisedeks vis.” Hebræerne 5:7-10.

Vi læser, at hans bønner blev hørt. Dog kunne det ikke have været hans død på Golgata kors, han bad om at blive frelst fra, for han skulle lide døden for at kunne forene alle ting for Gud (Kolossenserne 1:19-22; Andet Brev til Korintherne 5:19) “Hvis I lever i lydighed mod kødet, skal I dø …” Romerne 8:13. Det var på grund af denne kød, at han opsendte bønner og anråbelser under høje råb og tårer, til ham som kunne frelse ham fra døden. Hans bønner blev hørt; og døden kunne ikke holde ham. Her ser vi igen begge parter af evangeliet.

I Hebræerne 2:14-15 læser vi, “ Siden børnene alle er af kød og blod, måtte han også blive det ligesom de, for at han med sin død skulle gøre ham magtesløs, som har dødens magt, nemlig Djævelen,  og befri alle dem, som af frygt for døden hele livet igennem havde været holdt nede i trældom.”

I Første Mosebog læser vi hvordan slangen, ved en løgn, bedragede Eva til at tænke, at hun kunne blive som Gud og kende forskellen på godt og ondt. Slangen fristede Eva med en glans, som han sagde, hun kunne opnå ved lydighed; men resultatet var død. Dog kom Jesus med døden først, og gennem døden ødelagde han ham, som har døden magt. Han kom med døden over lysterne og begæringerne i kødet, som er skyld i al ondskab i verden, som ender i døden (Peters Andet Brev 1:4). Men gennem den død som Jesus kom med, kommer vi —ved lydighed—til den herlighed som slangen fristede Eva med.

Næsten alle troede på den samme løgn som Eva, og de ender i ødelæggelse. Jesus, på den anden side, ved at sætte døden over alle lyster og begæringer først, ødelagde ham som havde dødens vælde; og for de som tror, er magten over ham som havde dødens vælde, også ødelagt. Dette blev bevist af Jesu opstandelse fra de døde på den tredje dag. Paulus var kommet til tro på dette og ved kundskaben om Kristus, kunne han sige, “Thi for mig er livet Kristus, og døden en vinding.” Filipperne 1:21-23.

“Det, som loven ikke kunne, fordi den kom til kort på grund af kødet, det gjorde Gud: Han sendte sin egen søn i syndigt køds lighed og for syndens skyld og fordømte dermed synden i kødet.” Romerne 8:3. Dette var første part af evangeliet; det gjorde den anden part mulig.

Romerne 8:3 er grundlaget af evangeliet, som tilbydes os i vers 4: “… for at lovens krav skulle opfyldes i os, som ikke lever i lydighed mod kødet, men i lydighed mod Ånden.”

Denne artikel er blevet oversat fra norsk og er en let redigeret version af de første to kapitler i bogen “Guds evangelium,” først publiceret af Skjulte Skatters Forlag i Januar 1988.
© Copyright Stiftelsen Skjulte Skatters Forlag