Guds fulde rustning – hvad er det?

Satan har altid været en formidabel fjende af menneskeheden, og utallige mennesker har bukket under for hans angreb og luskede løgne. Han bruger mange strategier: fra at forsøge at overbevise os om at vore lyster bringer lykke, til at fortælle os at vi er håbløse syndere, som ikke kan hjælpes.

Men han ved, hvad der er profeteret om ham – at hans bitre ende truer (Johannes' Åbenbaring 20,10). Han vil tage så mange som muligt ned med ham, mens han stadigvæk har mulighed for det.

«Tag derfor Guds fulde rustning på, for at I kan stå imod på den onde dag, overvinde alt og bestå.» Efeserbrevet 6,13.

Vi skal være vågne, være klar til forsvar, og sætte et fuldt angreb i gang som vil jage ham på flugt! En som tager en rustning på sig er ikke slap eller ligegyldig mod de kræfter, som han ved vil komme. Han forventer et angreb; han er årvågen!

 «Så stå da fast, spænd sandhed som bælte om lænden, og ifør jer retfærdighed som brynje, og tag som sko på fødderne villighed til at gå med fredens evangelium. Overalt skal I løfte troens skjold, hvormed I kan slukke alle den ondes brændende pile. Grib frelsens hjelm og Åndens sværd, som er Guds ord. Under stadig bøn og anråbelse skal I altid bede i Ånden og holde jer vågne til det og altid være udholdende i forbøn for alle de hellige.» Efeserbrevet 6,14-18.

Ombundet med sandhed

Sandheden binder om den person, der bruger den. Ingen vil kunne gribe ham i nogen løgn. Ligesom den enkelte sandhed frigør, vil den som i al sin færd vandrer i sandhed, være frigjort. En lille løgn giver mørkets magter anledning til at sætte ind på os, men sandhed jager dem langt bort.

Iført retfærdighedens brynje

Sandhed og retfærdighed hører nøje sammen. Satans anklager præller af mod personlig retfærdighed. Mørkets magter er årvågne til at falde ind ved den mindste uretfærdighed. Uretfærdighed giver Satan magt over den som udøver dette.

Jesus siger: «Den dag skal I erkende, at jeg er i min fader, og I er i mig og jeg i jer.» Johannesevangeliet 14,20. Dette kunne han sige, fordi han var iført retfærdighedens brynje. Gid det samme kunne siges om os, når Satan begærer at sigte os som hvede.

Beredskab til kamp

«Tag som sko på fødderne villighed til at gå med fredens evangelium.» Efeserbrevet 6,15.

Med bare fødder i glas og skarpe sten kommer man ikke langt, lad være med at kæmpe i sådant terræn. Derfor skal fødderne være skoet. På samme måde skal den som skal ud med evangeliet være i stand til at lide ondt med evangeliet. Han skal ikke blive sår og sær ved den modstand, han får, ligesom bare ben vil blive det i glas og skarpe sten. Han skal have sine åndelige fødder skoet.

Fredens evangelium har selv evnen i sig til at give os færdighed til kamp. Men ligesom man i alle ting, selvom de ligger for hånden, alligevel selv skal anvende det, sådan er det også i dette tilfælde.

Troens skjold

Troen går altid imod lysterne. I enhver fristelse sender Satan sine gloende pile ind i sindet, som står som den afgørende magt for, om man enten skal adlyde Gud eller give efter for kødets lyster.

Da Abraham gik til Moria bjerg for at ofre sin søn Isak, blev Satans brændende pile afsendt efter ham i form af sådan tale: «Hvad vil Sara nu sige? Hendes hjerte vil antageligt briste, og det bliver en trist afslutning på et langt og lykkeligt samliv. Du bliver jo en morder, ja en dobbeltmorder. Du må have forstået det forkert. En kærlig Gud kan umuligt have givet en sådan befaling.»

Sådan lyder Satans foredrag når en sjæl skal udføre en troens gerning. Og hvert ord i den stilling Abraham befandt sig, virkede som en brændende pil. Men Abraham har ikke hørt forkert, han går tappert frem, fordi Gud har sagt det, og vi kender udfaldet. Satans brændende pile prællede af mod troens skjold.

Frelsens hjelm og åndens sværd

Ondskabens åndehær under himmelrummet vil gerne — hvis de kunne det — skade den troende. Men frelsens hjelm er hård og modstandsdygtig for al nedkastning fra luften.

En jublende sjæl lader sig ikke anfægte. Det er den mismodige der står i fare. Mismod er vantro, men vantro er tro på Satans magt. Tror man først på den, så går det altid galt. Tryk derfor i tro og tillid frelsens hjelm godt ned på hovedet og grib åndens sværd!

Davids styrke var ikke usædvanlig stor, men i tro lagde han stenen i slyngen og sendte den mod Goliat. En prædikant sagde engang, at hvis Goliats pande havde været ti meter tyk, så var stenen gået igennem. Jeg tror det samme. Åndens sværd, brugt i sin skarphed og ledt af en oplyst forstand i troens fulde vished, kan bringe hærmasser af onde åndsmagter på flugt. Men ingen kan bruge åndens sværd med sejr, uden at være iført den øvrige rustning.

Læs mere om hvordan man skal bruge sværdet her.

Bed til enhver tid i ånden

Bøn i ånden giver os langt udover det, vi beder eller forstår. Den som ikke er vant til at bede, skal fra først af tage sig sammen til bøn. Siden vil ånden selv virke bøn. Ånden virker indre bøn, det vil sige bøn i hjertedybet uden ord, men af ånden ledt til forstanden for at bruges af denne. Sådan øges stadig livsindholdet og skattene i himmelen. Tålmod og sagtmodighed kommer som af sig selv, for Herren er nær.

Med hele Guds rustning på er det fuldt ud muligt for os at «være stærke i Herren og i hans mægtige styrke!» Efeserbrevet 6,10.
Dette er en redigeret version af en del af bogen «Efeserne», udgivet af Skjulte Skatters Forlag i maj 1920.
© Copyright Stiftelsen Skjulte Skatters Forlag