Hvor har du din trøst?

Hvor har du din trøst?

«Hvis da trøst i Kristus betyder noget, hvis kærlig opmuntring, hvis Åndens fællesskab, hvis inderlig medfølelse betyder noget, så gør min glæde fuldstændig ved at have det samme sind …» Filipperne 2,1-2.

Hvem finder sin trøst i Kristus? Jo, det er de som følger, og de som vil følge i hans fodspor. Hvilken trøst er det, de har i Kristus? Først og fremmest det resultat som Jesus kom til på den vej, han gik, og som vi følger efter. Når jeg følger efter, har jeg den trøst, at jeg kommer dertil, hvor han er, han som stod op fra de døde.

Dette bør de unge i særlig grad betænke, de som står i begyndelsen af deres liv og skal vælge sin vej gennem livet. Slår du ind på den vej at leve efter dine lyster, så se på de, som har gået den vej i mange år, om du finder nogen trøst i det resultat, de er kommet til. Går du i deres fodspor, kan du heller ikke undgå deres resultat.

Hvorfor har vi brug for trøst?

Mange lever efter sin egen vilje og kommer i vanskeligheder. De synes, de lider uret, og så søger de ikke sin trøst i Kristus, men søger at få medhold af mennesker. Når de ikke finder medhold, får de noget imod hinanden. Sådanne kan aldrig komme til ét sind.

Hvis de havde fundet Jesu fodspor, han som ikke truede, når han led, men overlod det til ham som dømmer retfærdigt, ville de også have fundet trøst i Kristus og kunnet tilgive, ligesom Kristus havde tilgivet dem (Peters Første Brev 2, 21-24). De som har sin trøst i Kristus, kommer alle til det at have det samme sind.

«For som den, der selv er blevet fristet og har lidt, kan han hjælpe dem, der fristes.» Hebræerne 2,18.

«For vi har ikke en ypperstepræst, der ikke kan have medfølelse med vore skrøbeligheder, men en, der er blevet fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd.» Hebræerne 4, 15.

Paulus spørger: Er der nogen opmuntring i kærlighed og noget samfund i ånden? Ja, er vi i Kristi lidelser, idét vi fornægter os selv for ikke at synde, så har vi også kærlighedens husvalelse og åndens samfund i Kristus. Men at mærke noget til det uden at opgive sin egen vilje, er umuligt. Så prøver man at finde det hos mennesker, men bliver skuffet. I Jesu fodspor derimod, finder vi rigelig medfølelse og barmhjertighed.

«For ligesom Kristi lidelser i rigt mål kommer til os, således kommer også den trøst, som Kristus giver, i rigt mål til os. … Og det håb, vi har for jer, er fast, fordi vi ved, at ligesom I har del i lidelserne, således har I det også i trøsten.» Andet Brev til Korinterne 1,5 og 7.  

De som har del i Kristi lidelser, de går også i Jesu fodspor, og for dem havde Paulus et fast håb. Dem kunne han stole på. De manglede hverken trøst eller kærlighedens husvalelse. De har også åndens samfund med ham som besejrede døden.

De ugudelige har også en stor trøst i Kristus, hvis de vil vende om fra sin onde vej. «Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed.» Johannes’ Første Brev 1,9.

I Kristus er der trøst, medfølelse og barmhjertighed for alle som vil opgive sin egen vilje. Det er den vej, Jesus gik og som fører til livet (Johannesevangeliet 6, 38).