Helligånden – en stærk motor

Helligånden – en stærk motor

«Før en kristen har fået Helligånden, kan han sammenlignes med en bil som mangler motoren.» Læs hvad Svein Gilbu skriver om pinsefesten og Helligåndens drivende kraft i denne kommentar.

2 min. ·

«Før en kristen har fået Helligånden, kan han sammenlignes med en bil som mangler motoren.» Læs hvad Svein Gilbu skriver om pinsefesten og Helligåndens drivende kraft i denne kommentar.

I disse dage fejres pinsen af millioner af kristne over hele jorden. Hvorfor fejrer vi pinsen? Jo, vi mindes at Helligånden for alvor kom til jorden.

Efter påske var disciplerne samlet i et stort hus i Jerusalem. Pludselig hørte de en voldsom lyd fra himmelen. Det lød som et stormvejr som fyldte hele huset. Og disciplerne blev fyldt med Helligånden og fik en stærk kraft i sig. Tænk bare på Peter, som i påsken havde afvist at han kendte Jesus. Nu stod han frem i Jerusalem og talte frimodigt om Jesus. Det var så overbevisende, at 3000 mennesker omvendte sig den dag!

Peter blev den dag en ny mand. Han blev pludselig frimodig. Helligånden blev en stærk motor i hans indre. «For alle , som drives af Guds ånd, er Guds børn» står det i Rom 8, 14. Hvis vi tænker på en bil, så har den en motor som driver bilen frem – ikke bare nedad, men også når der går stejlt op. Sådan er Helligånden også. Den er som en stærk motor. Før en kristen har fået Helligånden, kan han sammenlignes med en bil som mangler motoren. Det er vanskeligt at være frimodig overfor menneskerne og bekende Jesu navn. Man mangler fremdrift i sit kristenliv. Andre må næsten skubbe dig afsted.

Hvis du ønsker en stærk motor i dit indre, så følg Peters opskrift. Han siger i ApG. 5, 32, at Helligånden gives til alle som adlyder Gud. Prøv denne henvisning, du som ønsker at leve et kristenliv i frimodighed og ønsker at leve med sejr over synden! Vær lydig mod de Guds ord som du kender. Da vil du blive fyldt med Helligånden. Selvom det går opad bakke i dit liv, så vil den stærke motor trække bilen op over bakketoppen. Det går fremad, og du bliver ustoppelig.

Skrifsteder er taget fra bibelen.dk, den autoriserede oversættelse af bibelen 1992, med mindre andet er specificeret. Copyright © Det Danske Bibelselskab 1992.