Helliggørelse: Hvad er det, og hvordan kan jeg få del i det?

En radikal forvandling

Skrifterne gør det klart, at helliggørelse er afgørende for en kristens vækst og udvikling på livets vej. Der er ingen tvivl om, at Gud ønsker at vi skal få del i dette, som vi læser i Andet Thessalonikerbrev 2:13-14 “… Gud udvalgte jer som en førstegrøde til frelse ved Åndens helligelse og ved tro på sandheden. Dertil kaldte han jer også ved vort evangelium, for at I skulle opnå vor Herre Jesu Kristi herlighed.” Der skal også være en overbevisende årsag til at få del i helliggørelse fra vores side, baseret på det alvorlige vers i Hebræerbrevet 12:14: “Stræb efter fred med alle og efter den helligelse, uden hvilken ingen kan se Herren.”

Men hvad er helliggørelse helt nøjagtigt?

Helliggørelse er et udtryk for hellighed, og vi bliver helt sikkert ikke hellige natten over. Faktisk skal der ske noget drastisk med os, for at vi kan blive forvandlet fra den måde vi er på efter naturen og til at være hellige, som han er hellig (Første Petersbrev 1:15-16). Der er brug for en radikal forvandling, og det er en livslang proces. Denne proces hedder helliggørelse.

Sejr over bevidst synd

Kristenlivet begynder med forsoning. Hvis vi i sandhed angrer begåede synder, tilgiver Gud os for Jesu skyld. Dette er en fantastisk oplevelse, men vi opdager hurtigt, at vi stadig bliver fristet til synd, og at vi skal kæmpe for at sejre over den. Ved Helligåndens kraft og igennem trofasthed i denne kamp kan vi helt sikkert komme til et liv med sejr over al bevidst synd—hvilket er de tanker, de holdninger og handlinger, som vi ved er forkerte i fristelsens stund.

Vi læser i Romerbrevet 6:22: “Men nu, da I er blevet befriet fra synden og er blevet trælle for Gud, får I den frugt, at I helliges, og til sidst evigt liv.” Vi er frie til at stoppe med at synde!

Sejr over ubevidst synd

Men som vi frembærer os selv til at tjene Gud, opdager vi noget andet! Selvom vi er frigjort fra synden—fri fra bevidst synd—har vi stadig synd i vort kød, og som apostlen Johannes understreger med klare ord: “Hvis vi siger, at vi ikke har synd, fører vi os selv på vildspor, og sandheden er ikke i os.” Første Johannesbrev 1:8. Vort kød, vor menneskelige natur er fuld af tendenser til at synde, og vi er uvidende om dette, indtil vi opdager den i en form for fristelse, eller Guds Helligånd belyser det. Det er klart, at der er forskel på bevidst at synde, og “at have synd i kødet.”

Frugter vokser fra et frø. For at få “frugt til helliggørelse” til at vokse, skal frøet i vort eget liv—vor egen vilje—såes, og det skal dø. “Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men hvis det dør, bærer det mange fold.” Johannesevangeliet 12:24. Apostlen Paulus kommer med en klar erklæring i Galaterbrevet 2:20: “Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig, og mit liv her på jorden lever jeg i troen på Guds søn, der elskede mig og gav sig selv hen for mig.” Hader vi vort eget “jeg” efter kødet—vor egen vilje? Hvis vi gør det, så vil vi være villige til at så det i døden, så det nye liv kan vokse.

For at gøre det enkelt, betyder sejr over synd at overvinde de syndige lyster i vort kød, som bliver åbenbaret for os i fristelsens stund. Men en discipels helliggørelse stopper ikke der. Helliggørelse fortsætter med en proces af at tackle synden, som bliver åbenbaret for os, efter at vi har gjort eller sagt noget forkert – dette er synden som hænger så fast ved os, selv når vi har de bedste intentioner eller har gjort en god gerning. Denne synd skal også bringes i døden (dømmes og fornægtes af mig selv bevidst), så frugterne til helliggørelse kan vokse.

Synden som “hænger ved”

Der står skrevet i Salmernes Bog 119:105:“Dine ord er en lygte for min fod, et lys på min sti.” I lyset af Guds ord og igennem Helligåndens tilskyndelser kan vi se synden i vor natur, som fulgte med i det gode, vi satte os for at gøre. En hård tone, ubarmhjertige ord eller en tankeløs kommentar smuttede ud af vor mund, lige da vi havde bestemt os for at vise godhed eller hjælpe andre. Vi gjorde det vi hadede, men vi så det ikke før vi havde gjort det. Disse er de gerninger, Paulus refererer til i Romerbrevet 8:13, “legemets gerninger.” “Men hvis vi vandrer i lyset, ligesom han er i lyset, har vi fællesskab med hinanden, og Jesu, hans søns, blod renser os for al synd.” Første Johannesbrev 1:7.

Lidt efter lidt, ved at vandre i lyset (være enig i Guds dom over vor egen synd og være lydig til at bringe det i døden, som bliver åbenbaret for os), bliver synden renset ud (Romerbrevet 8:13). Så kan Kristi dyder, hans liv og egenskaber vokse, så vi bliver forvandlet til hans billede mere og mere! Dette er et fantastisk og realistisk håb for hver eneste kristen, som længes efter forvandling.

En ny natur: Kristi dyder

Vor menneskenatur med alle dets elendige tendenser er langt fra guddommelig! Men evangeliets håb er klart: “Alt, hvad der behøves til liv og gudsfrygt, har hans guddommelige kraft skænket os gennem erkendelsen af ham, der kaldte os med sin herlighed og styrke; og dermed har han også skænket os sine store, dyrebare løfter, så I ved dem kan slippe fri af forkrænkeligheden i denne verden med dens begær og få del i guddommelig natur.” Andet Petersbrev 1:3-4.

Gud er overmåde interesseret i at hjælpe os frem på denne frelsesvej. Vor del er at ville det, at erkende vor nød for det, og så sætte i værk i lydighed mod Guds ord og Helligånden i tro på, at “han, som har begyndt sin gode gerning i jer, vil fuldføre den indtil Kristi Jesu dag.” Filipperbrevet 1:6.