Helt fri!

– Korset er virkelig løsningen i alle situationer, siger Fedora entutiastisk. – Hjemme med mine seks børn – de følger med.. De følger rigtig godt med. Og jeg vil mere end noget andet vise dem, at dette liv fungerer! Dette er et sandt – ægte liv!

Fedora Lewis har et usædvanligt udstrålende væsen. Med et ansigt der udstråler varme og godhed, fortæller hun om, hvordan hun kom til et korsfæftet liv med Jesus.

– Da jeg voksede op, opdagede jeg, at jeg havde meget temperament. Virkelig.. «Ahh..!» Et enormt temperament! Så meget aggresion! Hvis man trykkede på det forkerte knap ville altsammen komme ud, fortæller Fedora engageret.

– Jeg kan huske, at jeg græd på grund af dette. Jeg bad: «Kære Jesus, hvornår bliver jeg færdig med dette?» Men så sagde min far til mig; – Kun korset kan gøre dig fri, så er du virkelig fri!

Fedoras første reaktion var: – Far, jeg ved ikke helt. Jeg tror, at jeg altid kommer til at være sådan.

– Korset gjorde mig virkelig fri

Det var svært for Fedora at se for sig, at hun faktisk kunne stoppe med at blive sur. Specielt sammen med sine søskende, kunne hun mærke, hvordan sindet boblede i hende. Men Fedora fik bønnesvar. Hun fik en levende tro på det Jesus siger i Lukasevangeliet 9,23:

»Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og daglig tage sit kors op og følge mig.« 

Fedora valgte helt enkelt at tro på det, hun læste i bibelen. Hun fik tro på, at det var fuldt muligt at efterfølge Jesus i sit eget liv, ham som fornægtede lysterne i sit kød; hver eneste dag – i alle situationer.

– Jeg faldt mange gange; det lykkedes ikke. Men jeg gav ikke op. Og eftersom tiden gik, voksede troen. Jeg vandt hele tiden oftere sejr, siger hun – idet hun sammenligner de forskellige fristelser med at være i krig. I denne indre krig imod vrede og irritation, vandt hun stadig mere sejr.

Hva skal til for at komme til det samme liv?

Det lyder så let, når Fedora fortæller. Roen og sikkerheden i måden hun snakker på er forunderlig og vidner om, at dette er noget hun har prøvet og erfaret i praksis. Men hvad skal til for at komme til det samme liv?

– Jeg skulle bruge Guds ord og føre det ud i livet; hjemme – der hvor jeg så ofte mistede besindelsen.

Jeg undrer mig, om der er bestemt Guds ord, der har været til hjælp. Svaret kommer hurtigt: – For mig, da jeg var ung, drejede det sig om at «tage Guds fulde rustning på». For at sejre i alle forhold havde jeg virkelig behov for troens skjold, frelsens hjelm og åndens sværd, sådan som der står om i bibelen.

Ifør jer Guds fulde rustning, så I kan holde stand mod Djævelens snigløb.(…)
Overalt skal I løfte troens skjold, hvormed I kan slukke alle den ondes brændende pile.
Grib frelsens hjelm og Åndens sværd, som er Guds ord.
Under stadig bøn og anråbelse skal I altid bede i Ånden og holde jer vågne til det og altid være udholdende i forbøn for alle de hellige. (Efeserbrevet 6, 11.16-18)

– Jeg skal forberede mig. For det er en kamp! fortsætter hun. – Jeg skal bede. Jeg skal læse Guds ord. For min egen del skulle jeg gøre det hver dag. Jeg kunne ikke klare mig uden.

Fedora fortæller engageret om, hvordan hun ved hjælp af bøn, og Guds ord, fik kraft og hjælp til at korsfæste (fornægte) de onde tendenser i kødet. Efterhånden som tiden gik, mærkede hun tydeligt, at hendes temperament blev et stadigt mindre problem. I stedet fik hun kraft fra Gud til at være tilmodig og god mod sine søskende.

– Og at sejre på den måde … Det fyldte mig bare med en masse glæde! siger hun med et stort smil. – Sådan var det for mig. Meget glæde. Korset gjorde mig virkelig fri. Og da jeg blev ældre, kunne jeg sige: Jeg er korsfæstet med Kristus. Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig. (Galaterbrevet 2, 19-20)

Stadigvæk brug for korset

Fedora snakker med en enkel og rolig overbevisning. Dette er et liv, hun allerede har levet i mange år, og som hun frimodigt kan bevidne fungerer. Men er hun kommet så langt, at hun ikke har brug for korset længere?

– Å, nej! svarer hun med en hjertelig latter. – Jeg har brug for korset mere end nogensinde.

For selv om Fedora har vundet sejr i mange forhold i livet, kan hun fortælle, at Gud stadig åbenbarer nye områder hvor hun kan komme til en dybere renselse.

– Men jeg arbejder stadigvæk på dette område med vrede. Mange sejre er vundet, men jeg kæmper stadig imod denne fjende. Og jeg tror, at jeg vinder fuldstændig sejr over denne fjende. Af hele mit hjerte, tror jeg, at jeg vinde sejr.

Som mor til seks, sker det, at det gamle temperament dukker op igen. Når børnene skændes, og alle vile have sin del af hende, kan Fedora mærke frustrationen komme op. Men så kender hun kampteknikken. Hun ved, at hun ikke behøver at give efter for fristelsen til at blive sur.

I sin travle hverdag, har hun imidlertidigt ikke lige så meget tid til at læse i Guds ord, som da hun var yngre. Hun fortæller så, at det at synge trosstyrkende sange, er til stor hjælp. At synge sange, skrevet af gudsfrygtige mænd og kvinder, der har levet et liv i troskab mod Gud, bringer en god ånd ind i hjemmet.

– Og alt som vil have mig til at sige: «Stille, allesammen!», «Gå ind på dit værelse» – og selvfølgelig må man gøre det af og til, ligger hun hurtigt til. – Men først skal jeg blive helt rolig, og så kan jeg organisere børnene, siger hun med en hjertelig latter.

– Prøv det!

Jeg spøger hende til sidst om hvad hun ville have sagt til nogen, der ikke tror på korsets kraft og hjælp til at sejre i fristelserne.

– Hvis de ikke tror, vil jeg sige – Prøv det først! Prøv det! Og hvis det ikke hjælper dig, så ved jeg ikke.. Så ville jeg blive meget overrasket, ler hun.

– Men prøv det, for Helligånden er så fuld af kraft, at han kan hjælpe dig i alle situationer.