Hjem – et sikkert fristed?

Klokken er 14:00. I huset er det stille og roligt. Jeg sidder ved køkkenbordet og nyder en kop kaffe, før stilheden snart brydes.

Om 20 minutter kommer skolebørnene styrtende gennem døren, og huset bliver igen fyldt med larm og aktivitet.

Jeg ved hvad jeg kan forvente: nogle af børnene er spændte på at fortælle om deres dag, alle taler i munden på hinanden; andre vil vise mig, hvad de har lavet i skolen; en af børnene går langsomt hen og spiller sit yndlingsspil på computeren. Der bliver sandsynligvis også skænderi eller gråd. Og selvfølgelig er de alle sultne!

Mens jeg forbereder deres mad, tænker jeg over min opgave som mor. Jeg føler et pres for at imødekomme alle de forskellige behov der er i min familie. Jeg indser, at jeg ikke kan gøre det i min egen kraft. Jeg behøver Guds hjælp, og den hjælp finder jeg i Guds ord.

Hvordan har jeg brugt min tid i løbet af dagen? Har jeg tilladt mine tanker at være formålsløse, ved at tænke på mig selv og hvad jeg vil opnå? Har jeg måske sammenlignet min familie, mit hjem og min situation med nogle andre? Eller har jeg tværtimod mærket, at jeg har brug for Guds hjælp til at blive færdig med sådanne egoistiske tanker? Så jeg virkelig kan lære at tjene de andre med glæde, uden betingelser? Har jeg brugt tiden til at bede for børnene, så de kan stå imod den dårlige indflydelse, de møder i skolen? Har jeg styrket mig selv i troen, så børnene kan mærke, at hjemmet er et sikkert fristed, når de kommer stormende ind ad døren? Fyldt med godhed, håb og glæde?

I Ordsprogenes Bog 31:27 står der om en dydig kvinde, “Hun overvåger, hvad der sker i hendes hus, hun spiser ikke dovenskabens brød.”

Jeg ser den store opgave Gud har givet mig, og jeg vil ikke tage let på den. Hvis jeg spiser dovenskabens brød, har jeg ingen næring at give mine børn og andre jeg er sammen med. Da er jeg til skade for dem og generationerne efter. På den anden side, hvis jeg søger Gud og fylder mig selv med hans ord, vil han give mig kraft til at overvinde min egoisme, og jeg kan faktisk være en velsignelse for mine børn. For dem kan hjemmet være som en oase i en tør ørken!

Så jeg kan glæde mig til 14:20, fordi jeg har et håb i mit hjerte, og jeg er udrustet med Guds ord. Således kan der komme glæde, lykke og sejr i mit hjem!