Hold måltid med Jesus!
Jesus banker på hjertedøren – hvad sker der, når vi åbner for ham?
«Se, jeg står ved døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham og han med mig.» Johannes' Åbenbaring 3,20.
Jesus står udenfor vor hjertedør og banker. Det gør han, før vi er frelst. «Hører nogen mig og åbner døren», står der. Men de fleste hører ikke hans røst. De hører alle andre røster og åbner sit hjerte og åbner sit hjertes dør for alt andet undtagen Jesus. Men den der hører hans røst og åbner døren, til ham går Jesus ind og holder måltid med ham.
Men det er ikke bare før, vi er frelst, at Jesus står og banker på vor hjertedør. Vi kan sige, at i enhver fristelse vi kommer i, hver gang vi står på valg, står Jesus foran døren og banker. Nu spørges der om, hvilken røst vi hører efter. Kan vi høre Jesus røst der midt i fristelsen, når kødet med dets lyster og begæringer drager, og vi så åbner vor hjertedør for ham, så vil han gå ind til os og holde måltid med os, og vi med ham.
Måltid – det er jo at bryde brødet, og brødet er jo Guds ord. Når vi i fristelsen åbner døren for ham, så vil han kommer ind i vort hjerte og bryde brødet med os – han vil udlægge skrifterne for os. Han giver os åbenbaringer i sit ord, og det bliver til næring og hjælp for os i livet. Ved at han gør Guds ord levende for os, bliver vi fyldt med glæde og fryd – han deler også vinen med os.
Dette bliver noget andet end at høre efter kødets stemme og åbne døren for sine lyster og begæringer, så man falder i fristelsen. Udgangen på det bliver sort i hjertet, og man høster fordærvelse (Galaterne 6,8).
Må Gud give os nåde til, at vi altid må høre Jesu røst, når han banker på vor dør og åbne døren for ham, så han kan komme ind til os og holde måltid med os, og vi med ham.
Skrifsteder er taget fra bibelen.dk, den autoriserede oversættelse af bibelen 1992, med mindre andet er specificeret. Copyright © Det Danske Bibelselskab 1992.