Hvordan du kan kaste Satan, anklageren, ud af dit liv

Hvordan du kan kaste Satan, anklageren, ud af dit liv

Du kan få Satan og hans løgn og bedrag under dine fødder en gang for alle!

4 min. ·

Har du nogle gange tanker der kommer strømmende? Tanker som, “Det kommer aldrig til at lykkes for dig,” “Det er håbløst; hvorfor ikke bare give op?” “Du bliver aldrig klar til, at Jesus kommer tilbage.” Listen bliver ved. Du kan være helt sikker på, at alle sådanne spørgsmål kommer fra Satan anklagerens stemme. Han er den hvis eneste intention har været at begrage og ødelægge menneskers liv, helt fra starten. Han kommer i meget diskrete tanker som disse og snart kryber mørke og tvivl sig ind og stjæler din glæde og fred.

Livet bliver meget tungt, og tankerne og mørke og håbløse. Hvorfor?

Satan, anklageren, er en tyv

“Tyven kommer kun for at stjæle og slagte og ødelægge …” Johannesevangeliet 10:10. Anklageren er måske ikke i stand til at friste dig med alle slags “ulækre” synder. Men hvis han bare kan få dig til at falde lidt tilbage eller få dig ind på et sidespor, hvor du tænker at det ikke er muligt for dig at leve et sejrende liv, så han har nået sit mål.

På den anden side står der skrevet i resten af verset, “… Jeg er kommet, for at de skal have liv og have i overflod.” John 10:10. Jesus ønsker, at det skal lykkes for dig og at det skal gå dig godt på alle områder i dit liv. I Hebræerne 7:25 står der skrevet, “… fordi han altid lever og vil gå i forbøn for dem.” Han ønsker at frelse dig til det yderste, og han går i forbøn for dig.

Hvem lytter du til?

Det begynder med en beslutning

Enhver tanke som ikke ender med tro, håb og kærlighed skal kastes ud af dit liv. Men hvordan spørger du måske?

Det begynder med en beslutning. Du kan, en gang for alle, vælge ikke at lytte til anklageren længere. Du kan vælge at leve for Jesus og ikke længere leve for dig selv (Galaterne 2:20). Du kan give hele dit liv, tanker og hjerte til Gud.

“Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus.” Romerne 8:1. Når du vælger at give dit liv til Jesus, er der ingen fordømmelse. Du skal tage den tros-beslutning i dit liv og så tro på det, når Satan, anklageren, kommer med sine løgne.

Holde Satan, anklageren, væk

Hvordan kan du holde anklageren ude af dit liv?

“Ifør jer Guds fulde rustning …” Efeserne 6:11.

Hvis du tænker på en direkte kamp mod din værste fjende, ville det være ret uklogt at gå ubevæbnet ind i kampen. Du ville helt sikkert tabe. Anklageren er en veteran og ved hvordan, han får folk ned. Du må ikke være uvindende om hans strategi (Andet Brev til Korintherne 2:11).

Derfor skal du være fuldt udrustet og forberedt til at kæmpe. Hvor sker denne kamp? I dine tanker. Hvilke tanker slipper du ind i dit sind? “Grib frelsens hjelm og Åndens sværd, som er Guds ord.” Efeserne 6:17.

At tæmme disse tanker kommer ikke naturligt. De kan gå her og der alt afhængigt af, hvad der sker omkring dig. Det er et bevidst arbejde. “ Tænk på det, som er i himlen.” Kolossenserne 3:2. Det er noget, du bevidst skal gøre. De tænker ikke bare på det som er i himlen, uden at du skal arbejde på det. “… enhver tanke til en lydig fange hos Kristus.” Andet Brev til Korintherne 10:5.

Du skal være på vagt og se til hvilke tanker du tillader at blive. Satan blev kastet ud af himlen, så det betyder, at hvis du arbejder på at have dine tanker i himlen, så er der absolut ingen plads til ham i dine tanker! Han har ødelagt nok menneskers liv igennem historien; lad ham ikke komme ind og ødelægge dig.

“Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb.” Jeremias’ Bog 29:11.

Skrifsteder er taget fra bibelen.dk, den autoriserede oversættelse af bibelen 1992, med mindre andet er specificeret. Copyright © Det Danske Bibelselskab 1992.