Hvad bruger du din smartphone til?
For mange år siden, da bibelen blev skrevet, kunne ingen have forestillet sig den teknologi, som vi lever med i vor tid. Så hvordan ved en kristen, hvordan han skal interagere med moderne teknologi?
I de sidste 50 år har teknologiens udvikling accelereret med en hastighed som aldrig før. Det har forandret verden for altid. Hvem kunne i 1960'erne, blændet af transistorradioen (lille for sin tid og i stand til kun at spille radiostationer) nogensinde forestille sig smartphonen? Og hvem, som i 1980'erne spillede PacMan, kunne have forestillet sig den grafiske kvalitet og kompleksitet i et spil som Call of Duty eller Halo? Det samme gælder for dem der afspillede klodsede videobånd; kunne de have udtænkt en tjeneste som Netflix eller Hulu?
Det kunne ingen.
Alt er gået så hurtigt, og verden har forandret sig radikalt lige foran os. Et område der har den mest revolutionerende indflydelse på vort dagligliv er opfindelsen af internet, smartphone og alt der hører med. Spørgsmålet er; hvordan skal en kristen forholde sig til al denne teknologi, og er det en kilde til godt eller ondt i en kristens liv?
Bibelen har ikke en holdning til teknologi, udover at der intet nyt er under solen (Prædikerens Bog 1:9), og det er der ikke. For 2000 år siden havde de ikke mobiltelefoner eller internet, men der har til alle tider været opfindelser der har forandret verden. I 1400-tallet for eksempel blev både trykpressen og pistolen opfundet, såvel som en ny verden opdaget. Verden har aldrig været den samme siden. Og selvfølgelig har en ting aldrig forandret sig gennem historien: mennesker har altid haft en menneskenatur, som har lyst til onde ting, og det kan ingen form for teknologi ændre på.
Husholdere over det vi har
Vi er som kristne husholdere over alt, hvad vi ejer, og det inkluderer teknologi. Teknologi kan være til stor fordel for os, eller det kan være en port til helvede. Når det angår brugen af internettet og smart-enheder, kan vi bruge teknologien til at opbygge os selv i herren – som du gør ved at læse dette på nettet – eller vi kan bruge det til at forurene os selv, måske på den værste måde. Vi kan bruge teknologien til at komme i kontakt med andre troende og opmuntre dem i håb og tro, som vi selv bliver opbygget. Eller vi kan bruge den til at involveres i online anonyme forhold, hvor vi er en person om dagen og en anden person om natten. Vi kan bruge teknologien til at forbindes med andre kristne via sociale medier på en sund måde, eller til at blive meningsløse exhibitionister, som deler de mest ubetydelige ting i sit liv; eller selv lurer, nysgerrig efter at se på andre via sociale medier.
Det er ikke det, at internet-teknologien bliver brugt kun til kristne formål eller til at gøre det onde. Det kan være en sand hjælp og til gavn på andre måder: at forbinde familiemedlemmer og venner som er adskilt af lange distancer, selv over kontinenter. Det kan bruges til at hjælpe husholdninger med at organisere deres travle liv med delte kalendre og lignende, og til mange andre formål som både er sunde, harmløse og praktiske. Det vigtigste er, at vi aldrig tillader synden at komme ind via disse medier.
Husk det som er vigtigt
Men der er en fare i teknologien, så den skal forvaltes og overvåges. så den ikke fortærer vore liv. Paulus sagde: “Jeg skal ikke lade noget få magt over mig.” (Første Korintherbrev 6:12). Brugen af internet kan være vanedannende, og smartphonen er aldrig langt væk, den er selv i nærheden, når vi sover. Faren ved dette er, at vi ikke tager os tid nok til at “giv agt på den vej, du går” (Ordsprogenes Bog 4:26), til at reflektere over vore liv på en betænksom måde, og til at få herrens tanker på vigtige ting, i bøn. Vi skal tage os tid til Gud og give Gud tid, og teknologien kan let stjæle vor tid med meningsløs underholdning og distraktioner.
Når alt kommer til alt, er det lige meget, om vi lever i 320 e.Kr eller 2017 e.Kr.: vi har et kød, men vort højhellige kald er at blive Kristi brud, og hvad som helst der kan hjælpe os til at opnå vort kald, skal vi agte på. Men alt som hindrer, skal vi skille os af med, og hvis vi er svage og noget leder os i synd, skal vi kaste det væk med det samme (Romerbrevet 14:5). Lige meget hvad vi gør, hvorvidt det er teknologi eller andre ting, skal vi gøre det i tro – for “alt, hvad der ikke er af tro, er synd” (Romerbrevet 14:23) – for at fremme vort kald og være i stand til at hjælpe de andre.
Skrifsteder er taget fra bibelen.dk, den autoriserede oversættelse af bibelen 1992, med mindre andet er specificeret. Copyright © Det Danske Bibelselskab 1992.