Hvad er den fred, som Jesus giver?

«Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke, som verden giver. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst!» Johannesevangelilet 14,27.

Hvilke trøstefulde ord Jesus her give til sine disciple i sin afskedstale. Det var ikke den fred, som verden giver, han gav dem. Det skal vi være uendeligt glade og taknemlige for.

Årsagen til fred vil jo altid være forankret i noget. Den fred som verden giver er kortvarig og ustabil, siden den kun er knyttet til andre mennesker og det som er på denne jord.

Den er der, når alt går godt, når menneskene taler vel om en, man får ros og ære – gør det godt og har det godt på de fleste områder. De allerfleste har erfaring med, at denne fred er meget ustabil, alligevel higer nærmest alle efter den. I det ene øjeblik kan alt være så fint og rosværdigt, og i næste øjeblik er det modsat.

Freden som Jesus giver

Alt dette vidste mesteren, og derfor kom han med et langt bedre tilbud til os. Det er Guds fred – fred under alle forhold! En fred som er af em helt anden kvalitet, den er konstant og stabil og ikke knyttet hverken til mennesker eller denne verden. Den har sit ankerfæste indenfor forhænget – i det himmelske.

Af naturen er vi alle af ufreds-slægten (Fjerde Modebog 24,17). Freds vej kender vi ikke (Romerne 3,17). Hvordan skal vi så få denne fred? Det er jo ikke noget, vi får automatisk. Nej, kun ved at agte på Guds bud, hans ord og love – og at følge dem, at denne fred mere og mere kommer ind i vore liv. «Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord, og min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham.» Johannesevangeliet 14,23. Med faderen og sønnen i sit hjerte og sind kan der ikke blive andet end fred (Johannes' Åbenbaring 3,20).

«Gid du ville lytte til mine befalinger, så blev din fred som en flod og din retfærdighed som havets bølger.» Esajas' Bog 48,18. «Stor er lykken for dem, der elsker din lov, intet får dem til at snuble.» Salmernes Bog 119,165.

Denne fred er fuld af tro, hvile, vished og kraft. Paulus havde den. Han led meget, blev forfulgt, foragtet, vanæret, udskældt, mishandlet, osv. Han havde mange prøvelser, men har var så frimodig, at han skriver i Romerne 8,38-39: «For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.»

Han vidste, hvad alt dette førte til. Vi frelses netop gennem prøvelserne – ikke udenom. I prøvelserne lærer vi både os selv og Gud at kende, vor menneskelige svaghed og Guds kraft!

Man kunne godt tænke, at hvis jeg bare ikke havde haft de og de prøvelser, så ville der komme fred i tanker og sind. – Men det er ikke sådan. Det store er at have hvile og fred i alle forhold. I alle slags prøvelser. Sådan havde mesteren det, ligeså apostlene. Alle de som vil leve gudfrygtigt – de får det også sådan.

«Sådan har jeg talt til jer, for at I skal have fred i mig. I verden har I trængsler; men vær frimodige, jeg har overvundet verden.» Johannesevangeliet 16,33. Noget så stort – overvundet verden – med alt som i den er! Hvilken sejr – hvilken triumf! (Johannes Første Brev 5,4). Dette er også vejen for os!

Komme til Guds fred

I vor menneskelige natur ligger der meget uro. Der ligger egoisme, hovmod, utålmodighed, hidsighed, vrede, ubarmhjerlighed, osv. Når der kommer prøvelser over vore liv, mærker vi, at dette stof vil presse sig på. Vi bliver urolige – og får ikke del i Guds fred i vore forhold. Men når vi ved Guds kraft og nåde strider troens gode strid, sådan at vi vinder sejr – så kommer der fred rundt os og i os. Tænk noget så godt, når det sker i ens liv, der hvor man er, og i de forhold man lever under.

«Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode.» Romerne 12,21.

Hvis vi gør det, bliver der fred, men hvis vi gør modsat, så har vi vel alle den erfaring, at der bliver ufred, og det er ikke bare rundt os, men også i os. Men de som overvinder det onde med det gode, de lærer mere og mere freds vej at kende. Noget så stort! Må Guds fred være det vi higer efter!

Artiklen blev først publiceret med titlen «Ikke som verden giver …» i BCC's menighedsblad «Skjulte Skatte» i juni 2019.
© Copyright Stiftelsen Skjulte Skatters Forlag