Hvad er idéen egentlig med frelse?

Hvad hvis frelse indeholdt meget mere end du troede?

Har du nogle gange ønsket, at du kunne trække noget tilbage, som du havde sagt? Eller fortrudt gerninger, som blev fremprovokeret af vrede? Har du nogle gange ønsket, at du kunne forandre den måde, du tænker på, eller den måde du handler på? Måske har du bare accepteret, at «sådan blev jeg født, og jeg skal bare lære at leve med det!»

Hvad ville du gøre, hvis du fik at vide, at der er en udvej – en måde at blive virkelig god i dine tanker, ord og gerninger? Hvad hvis du hørte, at det er muligt for dig at blive en ny person; en ny skabning? «Altså: Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til.» (Andet Korintherbrev 5, 17) Alt dette er muligt, og der findes et ord for det – frelse!

Nu tænker du måske: Frelse? Det har jeg prøvet – jeg har bedt om at blive frelst; mine synder er tilgivet. Men jeg tænker og handler stadigvæk på samme måde som før! Hvad er idéen egentlig med frelse?

Syndernes forladelse er en enorm gave, som vi gratis kan modtage på grund af Jesu død. Det er en nådegave, som vi ikke har fortjent. Når du oprigtigt vælger at leve for Gud, omvender dig, beder om at få dine synder tilgivet og forsoner dig med Gud, så kan du umiddelbart begynde med «blanke ark». Men hvordan vil du holde arkene blanke?

Hvis du fortsætter med samme tanker, ord og gerninger som før, bliver arkene hurtigt beskidte, og du må endnu engang indse, at du har brug for tilgivelse. Mange kristne har opgivet at leve i denne uendelige cirkel af at få blanke ark, kun for at tilsmudse dem igen. Helt enkelt fordi de ikke har fundet vejen til at bryde det.

Jesu disciple er derimod blevet kaldt til en dybere frelse end den, som vi får ved Jesu død (syndernes forladelse). «For mens vi endnu var hans fjender, blev vi forligt med Gud, ved at hans søn døde; så skal vi så meget mere, når vi er forligt med Gud, frelses, ved at han lever.» (Romerbrevet 5,10) Det er det liv, Jesus levede, mens han var et menneske som hans disciple efterfølger.

Ordbogen definerer frelse som en handling til at redde, beskytte eller frigøre. Du skal med andre ord handle for at opnå det endelige resultat! Det er ikke nok bare at ønske, at blive frelst; du skal være villig til at gøre det, Gud kræver af dig, for at blive frelst – at vende dig bort fra den brede vej som fører til fortabelse, til den smalle vej som fører til evigt liv.

I Jakobsbrevet 1,22 står der «…Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere…» Der er mange andre vers i bibelen, som bruger ord som: at flygte, jage efter, gribe, aflægge, stride, osv. Alle disse er ord om handling; ord som tydeligt viser, at jeg skal være en «gører» for at kunne forvandles og komme ud af synden, og blive en ny skabning i Gud.

Når du begynder på denne vej, vil du hurtigt indse, at du ikke kan ændre noget på egen hånd. Du er ude af stand til selv at bryde denne endeløse cirkel af tilgivelse, synd, tilgivelse, synd. Lad dette drive dig til ydmyghed, sådan at du søger hjælp. Du kommer til at blive helt afhængig af Gud. Gud venter ivrigt på at hjælpe de, som indrømmer, at de ikke kan gøre Guds vilje i sin egen styrke.

Vær ærlig overfor dig selv: «Ja, jeg bliver let sur. Ja, jeg er misundelig på min ven som har et bedre arbejde, bedre karakterer, flere venner eller et bedre udseende. Ja, jeg har urene tanker. Ja, jeg sagde disse ord for at såre nogen, fordi jeg ikke kan lide dem.» Hvis du ikke engang kan overvinde disse tilsyneladende ubetydelige ting, hvordan vil du så nogensinde gå sejrende ud af de virkelig store prøvelser?

Når du ser synden lige i øjnene og erkender, at du har brug for hjælp, kan du begynde at forvandles! Denne forvandlingsproces er den dybere frelse ved Jesu liv – det som bibelen kalder helliggørelse (at blive gjort hellig). Når du hader alle de ting, du finder i dig selv, kan du ved Guds ord og bøn få magt til at gøre ende på dem.

Når dette had imod synden kommer ind i dit hjerte, begynder du at være på vagt hver time igennem hele dagen. Så snart du bliver fristet, skal du handle! Det er dét som menes med at arbejde på sin frelse med frygt og bæven (Fillipperbrevet 2,12). Begynd at tænke på Guds ord. Råb til Gud om hjælp til at sige «Nej!» Så kan du stoppe tankerne, før de kommer ind i dit hjerte, eller ordene, før du siger dem. Du skal gøre dette hver eneste gang, du bliver fristet.

«Lad os altså med frimodighed træde frem for nådens trone, for at vi kan få barmhjertighed og finde nåde til hjælp i rette tid.» (Hebræerbrevet 4,16) Den «rette tid» er før du har syndet. Lad ikke fristelsen blive til synd!

Når du tager det på denne måde, vil du finde, at Guds løfte om at blive en ny skabning begynder at ske i dig. Det «gamle» er forbi, og alt er blevet nyt. Du bliver mere og mere fri fra menneskelige tilbøjeligheder og reaktioner – fri til at tjene Gud af hele dit hjerte, og fri til at velsigne andre med dit liv!

Eftersom du gør fremgang på denne vej til frelse, vil livet blive som himmelen på jorden, og du vil opleve en smag af evigheden! Du vil opleve, at det som er skrevet i Hebræerbrevet 7,25 bliver til en personlig virksomhed: «Derfor kan han også helt og fuldt frelse dem, som kommer til Gud ved ham …» Du vil få del i en dybere frelse!