Hvad er værdien af sandhed?

I vore moderne teknologi-tider er information let tilgængelig. Ved at trykke på en knap kan vi finde idéer, nyheder, billeder, osv. Men i de seneste år er der opstået ting som “fake news” og “forme virkeligheden”, søge at bøje sandheden, skabe alternative virkeligheder i håbet om at mennesker vil tro noget som ikke er sandt, så det efterhånden bliver sandt. Forfremme ens egne idéer og overbevisninger på bekostning af andre ligger ofte til grund for disse forsøg.

Med så meget “information” tilgængelig og mennesker der prøver at overtale om deres version af fakta er sandheden, hvordan er det så muligt egentlig at vide, hvad der er sandt? Er sandheden forskellig fra person til person, efter hvad de ønsker at tro? Eller er der en ultimativ sandhed – en der overgår alle de hvirvlende idéer der kommer og går i vort samfund?

I min søgen efter sandheden har jeg fundet ud af, at det er meget let at blive påvirket af overbevisende argumenter. Vi kommunikerer med verden omkring os og med andre mennesker igennem vore sanser – det er hvad vi ser, hører, rører og føler der påvirker os mest. Og disse ting kan forandre sig afhængigt af, hvordan jeg føler den pågældende dag eller hvem jeg møder.

Men hvad hvis sandheden – den rigtige sandhed – kræver at vi går bag, det vi kan se, høre og føle?

Der står i bibelen, at Jesus er den samme i går, i dag og for altid (Hebræerne 13:8). Der står også at græsset kan visne og blomsterne falde, men Guds ord bliver til evig tid (Esajas' Bog 40:8). For mig betyder det, at hvis jeg søger sandheden, kan jeg stole på at finde den i Guds ord (Johannesevangeliet 17:17). Hans ord er ikke gammeldags eller udgået. Og Guds tanker er meget højere, rigere og mere værd end noget jeg kan komme på med min lille menneske-hjerne. Når jeg søger sandheden, så kan jeg faktisk lære at se alt på samme måde, som han ser det. Så bliver alle mine spørgsmål om mange ting ubetydelige, når de bliver sammenlignet med evigheden. Og hvis hele verden levede ifølge den sandhed, vi finder i Guds ord, så ville det virkelig være himlen på jorden.

Her er nogle sandheder, jeg har fundet i Guds ord, som har hjulpet mig personligt, så jeg i det mindste kan gøre min del for at bringe himlens rige til jorden og bevise Guds ords sandhed i mit liv.

#1

“Gud står de hovmodige imod, de ydmyge viser han nåde.” Peters Første Brev 5:5

Som menneske bliver jeg drevet af stolthed. Selv hvis jeg ønsker at være god mod andre, finder jeg stolthed dybt nede, når jeg ser, hvordan jeg reagerer i forskellige situationer. Jeg ønskede at være den bedste og skjule mine svagheder. Altid at få det sidste ord. At passe på “jeg”, “mig” og “mit” for enhver pris.

Men der står i bibelen, at Gud står de stolte imod. Sandheden er, at det at få min vilje i alle ting ikke kan gøre mig lykkelig. Mange mennesker er rige, succesfulde og berømte. Men de ting er ikke en garanti for fred og hvile indeni. Hvis den samme person lider af stolthed og selviskhed, så er det umuligt for dem at blive fuldt ud lykkelige og i hvile i deres indre menneske.

Men der er håb! Sandheden er, at når jeg er ydmyg – når jeg indrømmer, at jeg faktisk er fuld af stolthed, og at jeg har brug for Guds hjælp til at komme fri – så giver han mig nåde (eller hjælp) til at sejre. Jeg har oplevet at ved at ydmyge mig selv, kommer jeg af med den uro som kommer af at søge mit eget. At have ret, få det på min måde og klatre op af stigen af succes bliver faktisk meningsløst, når jeg ser at disse ting ikke betyder noget som helst i forbindelse med evigheden.

#2

“For vi ser ikke på det synlige, men på det usynlige; det synlige varer jo kun en tid, det usynlige evigt.” Andet Brev til Korintherne 4:18.

De ting vi kan se varer kun en tid – alt vi har på jorden, har vi kun for en tid. Det er muligt at “vide” dette. Men det er noget helt andet at være så overbevist om det, at jeg forandrer min handlemåde permanent, så mine skatte er i himlen, som Jesus talte om i Matthæusevangeliet 6:20.

Hvad er skatten i himlen?

Der står, at ordet blev kød i Jesus, hvilket betyder, at han levede ifølge Guds ord, og de ord blev hans liv (Johannes' Første Brev 1:1-4,14). Og det er også muligt for mig at leve dette liv så min syndige natur, ved kraften af Helligånden, kan blive dødet. Jesus sagde, vi kunne følge ham ved at fornægte os selv og tage vort kors op (Matthæusevangeliet 16:24). Det betyder, at jeg opgiver min egen stærke vilje som går imod, det Gud ønsker for mig. Jeg vælger bevidst at gå på den vej, han leder mig på, på bekostning af hvad jeg vil. Så leder Gud mig på frelsens vej, og jeg oplever, at jeg modtager hans natur (Peters Andet Brev 1:4). Jeg begynder at se værdien af at opgive mine egne idéer, meninger og ønsker som er imod Guds vilje, fordi jeg lærer at “det usynlige” kan give mig sand glæde, langt større end forbipasserende nydelser af jordiske ting.

#3

“I stiller jer an som retfærdige over for mennesker, men Gud kender jeres hjerte. For det, som sættes højt af mennesker, er afskyeligt i Guds øjne.” Lukasevangeliet 16:15.

Hvor let det er at forsvare mig selv, når nogen anklager mig eller taler om mig på en måde, jeg ikke kan lide! Min ære og ry er så vigtig! Men dette vers siger, at Gud ser til mit hjerte. Jesus var fuldstændig uskyldig i overtrædelser, og dog døde han på korset som en kriminel. Men Gud vidste, at han aldrig havde syndet, derfor ophøjede han ham og gav ham navnet over alle navne (Filipperne 2:9). Jesus forstod at ære af mennesker ikke betød noget – han søgte kun at Gud havde velbehag i ham. På denne måde efterlod han os et stort eksempel til efterfølgelse. Hvis vi lider beskyldninger, retfærdige eller uretfærdige, eller hvis vi ikke får anerkendelse for noget, vi har gjort, så kan vi huske på, at vi lever for Guds åsyn og være sikker på at vore hjerter er rene, og så betyder det mennesker siger og tænker faktisk mindre end ingenting!

Dette vers siger også, at det mennesker sætter højt afskyes af Gud. Det er en utrolig sandhed at holde fast i. Samfundet, medier og personligheder kan prøve at drage os den ene og anden vej. Og det meste af verden følger med uden at tænke. Men alt dette er afskyeligt i Guds øjne. Hvis jeg virkelig kan se tingene, som han ser dem, så behøver jeg ikke blive draget ind i “majoriteten”, men jeg kan fredeligt og med glæde følge min egen vej der fører til himlen.

#4

“I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie.” Johannesevangeliet 8:32. 

Jeg har tænkt på dette vers mange gange. Gud ønsker, at jeg skal vide sandheden og specielt sandheden om mig selv. Jesus sagde i Markusevangeliet 10:18 at ingen er god uden Gud. Og Paulus sagde, at selv når jeg ønsker at gøre det gode, finder jeg stadig at det onde bor i mig (Romerne 7:15). Det tager en stor del ydmygelse af mig selv at være enig i alle de ting, jeg finder, selvom jeg ønsker at gøre noget godt, så var der så meget af “mig selv” i det.

I Malakias' Bog 3:2 står der skrevet om ild i smelteovnen og som den lud, man bruger til blegning. Sådan har jeg oplevet at se sandheden om mig selv. Det kan føles som en ild der brænder. Men hvis jeg er enig i og adlyder sandheden, at ilden faktisk brænder al synden som bor i mig og det efterlader mit hjerte rent på det område. Det er smertefuldt, men det giver mig også kraft. Det sætter mig fri fra den synd. Og luden man bruger til blegning er ikke den milde type – men det kan bringe forfriskelse, rensning og frigørelse, hvis jeg vælger at acceptere sandheden og bøje mig for Guds ansigt.

Sandheden kommer ikke billigt. Det kræver, at jeg opgiver alt af mig selv. Men jeg modtager også alt i retur – alt som har betydning for evigt liv. Og de som har sandheden forstår at dets værdi er over alt, jeg kunne samle på jorden.