Hvad frelsen går ud på

Synden har gjort, at et menneskes hjerte, liv og tankegang er blevet et eneste rod, et kaos af mange forskellige ting. Vi kan med rette sige at hele frelsen, fra ende til anden, består i at rydde op i alt dette rod. Gud er en ordens Gud.

Frelsesprocessen

Kristendom består først i at skille sig ud fra dårligt selskab og alt som er urent i denne verden (Andet Korintherbrev 6,14 – 7,1). Man passer ikke sammen med dette og disse. Dernæst består den i, at Guds ord – livets ord og livsens lys trænger ind i vort indre og kløver og skiller i det uendelige, i vore tanker, ord og handlinger, sådan at det syndige og menneskelige i stadig større grad bliver udskilt. En stadig vedvarende helliggørelse. Først renselse, så lutring ved lydighed mod Guds ord (Malakias' Bog 3,2-3). Man renser det urene der klæber ved væk, men lutrer væk slagene som er indfiltret i det indre.

«For Guds ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd; det trænger igennem, så det skiller sjæl fra ånd og marv fra ben og er dommer over hjertets tanker og meninger.» Hebræerbrevet 4,12.

Frelse: er udskillelse

Når man ikke oprigtigt tager livets ord til hjertet, altså virkelig tager imod det, udebliver denne lutring, så kaoset fortsætter. Ja, hvilken uhyggelig forvirring der oftest er i menneskehjerterne og i deres samliv, både i hjemmene og i forsamlingene.

Men, hvor harmonisk og velsignet det bliver, når ordet i stadig større grad får lov til at skille sjæl og ånd, og dømme hjertets tanker og råd, så det syndige i ens væsen bliver udskilt!

Lederne i den gamle pagt blev ræfset, fordi de ikke lærte Guds folk at skille mellem ondt og godt, hellig og vanhellig, osv. (Tredje Mosebog 10,10) Vi kan sige, at det hele egentlig bare går ud på dette.

Mængden af det som er udskilt i vort indre, betegner hvor langt vi er kommet på livets vej.

Artiklen blev først publiceret i BCC's menighedsblad «Skjulte Skatte» i december 1957.

© Copyright Stiftelsen Skjulte Skatters Forlag