Hvad mente Jesus, da han sagde, «Jeg kommer for at gøre din vilje, Gud»?

4000 år efter at han blev kundgjort, kom Jesus af kvindens æt, fuld af tro og sejrsånd til at knuse Satans, hans ærkefjendes, hovede (Første Mosebog 3,15). Idet han trådte ind i verden, var den vigtigste periode i menneskets historie kommet, og han sagde: «Se, jeg er kommet – i bogrullen er der skrevet om mig – for at gøre din vilje, Gud.» Hebræerbrevet 10,7.

Denne vilje var tydelig. Det gjaldt total sønderknusning af Satans magt over mennesket. Dertil havde Gud lavet et legeme til Jesus. Efter kødet et legeme af Davids æt (Romerbrevet 1,3).

Han var ikke den første med et sådant legeme. Igennem 42 slægter havde Gud brugtlegemer af denne æt, til at åbenbare sig i Israels historie, men Satan havde også igennem 42 slægter haft mulighed for at fortsætte sit arbejde i de samme legemer. Tænk bare på Salomo. Han byggede et tempel for Gud, efter det billede som Gud havde oplyst David, ved et skrift fra sin hånd (Første Krønikerbog 28,19). Men trods det, at Gud gav ham visdom og kundskab i særlig grad, vandt Satan sejr over ham ved mange kvinder.

Også Jesus fik et billede fra Guds hånd. Et billede af en ny skabning, et nyt helligt tempel, som han skulle bygge. Ikke udenfor sit legeme, som Salomo, men inde i sit legeme, et jordisk legeme. Et sådant menneske havde været Satans arbejdsfelt og magtområde igennem 42 slægter (Matthæusevangeliet 1, 17). Men nu skulle Jesus under ledelse af Helligånden sejre totalt over Satans magt. Det skulle blive et legeme, hvor Kristus har fuld herredømme, Guds bud skulle ordne alt, et legeme hvor Satan for altid er udryddet. Dette arbejde var overmåde stort.

Jesus begyndte dette arbejde med disse enkle ord: Se, jeg kommer for at gøre din vilje, Gud. Da koncentrerede Gud alt sit velbehag på sin elskede søn. Alt guld, sølv, kobber, speciel klædedragt, ja, al ydre, menneskelig, glimrende skik og smukt udseende forsvandt og eftergånden blev al menneskelig storagtighed, ydre lovisk og formel religiøsitet ryddet ud og taget væk (Esajas' Bog 53,2). Også altret forsvandt med ofrene, til og med det gamle præsteskab forsvandt. Og i Jesu hjertes skjulte menneske op-randt en ny offertjeneste og et nyt præsteskab.

Alt blev flyttet fra at være udenfor legemet til at være inde for Jesu legeme. Jesus selv blev præsten der bragte de ofre, som Gud viste ham. Når Gud fordømte en synd i Jesu kød, reagerede Jesus med det, som Paulus kalder for: “Jesu død” (Andet Korintherbrev 4,10). Jesus fuldbyrdede dødsdommene over den fordømte synd. Denne død gjorde ende på lidenskaberne og lysterne i kødet, og tog synden i kødet væk, noget som før var umuligt (Hebræerbrevet 10,4). Det kors som Jesus bar hver dag blev til det alter, hvor selvlivets blod stadig flød.

Sådan byggede Jesus lydløst – ingen så det, og ingen hørte det – sten for sten det nye tempel til en Guds bolig (Efeserbrevet 2,22). Ved lydighed mod Guds bud bevarede Jesus samfundet med Gud. Ordet blev kød og lyset kom til syne. Alt dette kom til ved disse enkle ord, som Jesus sagde i begyndelsen: Se, jeg kommer for at gøre din vilje, Gud. Tænk, at vi har en sådan forløber! På opstandelsens morgen viste det sig tydeligt, at al lidelse som kom ved dette arbejde ikke var at agte imod den herlighed, som Gud åbenbarede for ham (Romerbrevet 8,18).

I bogrullen står der ikke bare skrevet om Jesus, men også om os. Også vi har et skrift fra Guds hånd med et billede af sønnen. Lovet være Gud, at ånden kan gøre dette billede så levende for os, at vi elsker ham og villigt følger en sådan sejrherre med stor lyst.

Artiklen blev først publiceret med titlen «Se, jeg kommer Gud!» i BCC's menighedsblad «Skjulte Skatte"» i februar 2003.
© Copyright Stiftelsen Skjulte Skatters Forlag