Hvad regnes som synd?

Som kristen har jeg indgået en pagt med Gud om, at jeg ikke vil synde. (Romerbrevet 6,12-13) Nu forstår jeg, at noget af det jeg gjorde, var forkert – et stykke tid efter jeg faktisk havde gjort det. Men det er for sent; det er allerede gjort. Betyder det, at jeg har syndet?

Jeg har omvendt mig og bestemt mig for at leve kun for Jesus. Jeg har et nyt sind og ønsker at gøre det gode, og jeg er helt færdig med min gamle syndige opførsel! Alle de ting som jeg ved er synd, og som skiller mig fra Gud – ting som jeg vidste, at jeg aldrig skulle have gjort til at begynde med.

Men jeg oplever, at jeg stadig fristes til at synde. Jeg vil for eksempel lyve for at undgå en vanskelig situation. Men disse lyster som er en del af min menneskelige natur behøver ikke at have kontrol over mig. Med Guds hjælp kan jeg få sejr over dem!

Jeg begynder at se hvor mange gange, jeg gør ting, der var helt utilsigtet, men som alligevel var imod Guds vilje.

Men nu begynder jeg at se hvor mange gange, jeg gør ting, der var helt utilsigtet, men som alligevel var imod Guds vilje. Jeg kan for eksempel uden at være klar over det blive sur på en ven, der gør noget som irriterer mig, selvom mit ønske var at være god imod alle!

Nu forstår jeg det, Paulus snakker om, når han siger: «For jeg forstår ikke mine handlinger. Det, jeg vil, det gør jeg ikke, og det, jeg hader, det gør jeg.» (Romerbrevet 7,15) Jeg er ikke engang klar over, at jeg gør disse ting, før de er gjort. Så jeg synder altså uden at vide det, uden at ville det?

Legemets gerninger

Når jeg gør noget forkert uden først at være bevidst om, at jeg fristes til at synde, er det noget som bibelen kalder en «legemets gerning». (Romerne 8,13) Alle har lyster i kødet, og nogle gange kommer de frem, uden at jeg selv er klar over det. Dette er ikke det samme som at begå synd. Der var ingen øjeblikke, hvor jeg indså, at jeg blev fristet og behøvede at tage en beslutning om, hvorvidt jeg skulle være enig med eller give efter for fristelsen.

Jeg kan altså forlade en samtale og indse, at jeg dømte min ven. Eller jeg forstår, at jeg reagerede med utålmodighed i en bestemt situation. Jeg bliver opmærksom på, at noget som jeg har gjort, ikke var Guds vilje; det var ikke rigtigt.

Selv nu har jeg stadigvæk mulighed til at få sejr over synden! Jeg skal erkende, hvad jeg har gjort – hvis jeg er for stolt til at indrømme, at jeg tog fejl, kan Gud ikke gøre noget med mig. «Gud står de hovmodige imod, de ydmyge viser han nåde.» (Jakobsbrevet 4,6) Jeg indrømmer, at det jeg gjorde ikke var Guds vilje. Mit sindelag er at tjene Gud, så jeg hader det som ikke er i henhold til hans vilje, og er fast besluttet på at være mere vågen i fremtiden. Dette bliver sejr i fremtiden.

Gå videre

Jeg skal altså gå videre og ikke tillade Satan at holde det over mig og skabe dårlig samvittighed. Modløshed er aldrig et alternativ. Min vilje er stadig at gøre det gode; det har ikke ændret sig. «Men når jeg gør det, jeg ikke vil, er det ikke længere mig, der handler, men synden, som bor i mig.» (Romerbrevet 7,20) Det er sket, men nu er det i fortiden. Nu ved jeg bedre, og næste gang jeg er i en lignende situation, skal jeg være mere vågen. Så ved jeg, hvad min tilbøjelighed er, og jeg skal være forberedt på at genkende og modstå fristelsen.

Paulus fortsætter med at forklare min stilling over for Gud: «Med mit sind tjener jeg da Guds lov, men med kødet syndens lov. Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus.» (Romerbrevet 7,25; 8,1) Ingen fordømmelse! Mit sind var ikke enig med  «legemets gerning», og Satan har ingen krav på mig.

Vi har så meget håb, så meget nåde fra Gud. Han ønsker virkelig, at det skal lykkes for os, og han giver os alle muligheder til at blive forvandlet (Romerbrevet 12,2). Læs Andet Petersbrev kapitel 1. Vi kan få del i guddommelig natur! Men for at det skal ske, skal vi først blive fri fra vor menneskelige natur, og vi har brug for disse læringsoplevelser for at gøre det. Vi kan ikke vide hvad der skal renses ud, hvis vi ikke ser det først.

Forvandling

Når jeg bliver klar over, at jeg har dømt andre, selvom det ikke var min hensigt, så ved jeg, at det at dømme de andre er en tilbøjelighed i min menneskelige natur. Nu ved jeg, hvad jeg skal arbejde med; at udrydde den fordømmende holdning, så den kan erstattes med langmodighed.

Når jeg ser tilbage på en situation og ser, at jeg opførte mig egoistisk, selvom det aldrig var meningen, så opdager jeg, hvor meget det er en del af mig. Nu kan jeg gå til aktion og bruge enhver anledning, jeg ser, til at lære at være gavmild og kærlig, hellere end at leve for mig selv.

Når jeg har været bekymret, så ser jeg, hvor meget jeg egentlig behøver at lære at stole på Gud.

Listen fortsætter. Vi opdager, at vi er svage som mennesker, men Gud er stærk på vore vegne. Han vil give os alt det, vi behøver for at fuldføre denne forvandling.

«Han giver den udmattede kraft, den kraftesløse giver han ny styrke. Drenge bliver trætte og udmattede, unge mænd snubler og falder. Men de, der håber på Herren, får nye kræfter, de får vinger som ørne. De løber uden at blive trætte, de vandrer uden at udmattes.» (Esajas' Bog 40,29-31)